Jeg faldt over indlægget her til morgen og det fik mig sådan til at tænke.
Jeg ville ønske, at jeg var mere nærværende i alt hvad jeg gør. Jeg øver mig, med blandt andet Mindfulness, gåture i naturen og med fokus på at være det - nærværende i nuet.
Jeg synes det er virkelig virkelig svært! Der er altid nogle forstyrrende elementer, tanker, informationer fra alle vegne, ting jeg skal/bør forholde mig til. Forventninger og krav, nok i virkeligheden mest fra mig selv. Jeg er ikke god til at komme tingene i de rigtige skuffer. Og se nu bare. Imens jeg sidder og skriver og prøver at være nærværende omkring det, så kommer tankerne til mig "Jeg burde gå i bad - mit hår er fedtet - badder! Og hvad med vasketøjet, det vasker jo ikke sig selv. Fik jeg overhovedet ringet til dem og dem eller svaret på den sms besked forleden? Har vi egentlig styr på sommerferien? Åhh for fanden de nullermænd - Har Yiannis mon ondt i maven siden han kastede op forleden - synes også han sover meget - Har han spist noget forkert?Jeg skal også lige huske at skrive indkøbsseddel og handle ind til næste uge. Er der styr på barnepigen imorgen, når jeg skal til skole hjem samtale? Hov, fuglenen synger i dag, mon vi slipper for regn, mon der kommer sol?". Jeg er jo overhovedet ikke nærværende.
Jeg tror det kommer med alderen, det vælger jeg ihvertfald at tro. For hvis jeg øver mig og samtidig bliver mere klog på livet og på mig selv, hvad der har betydning og hvad der ikke har. Så tror jeg nærværet bliver mere intenst.
Nu falder mine tanker på bogen "Sjælefuglen". Den kan holde mig nærværende, men den er også kun på 15 sider (:
Fordi der er en skuffe til alt hvad vi føler, har den lille sjælefugl mange, mange skuffer.
En skuffe til glæde og sympati.
En skuffe til sorg og energi.
En skuffe til praksis og teori.
En skuffe til alt den ikke kan li.
Og en skuffe med masser af skuffelser i!
En skuffe til mod og frodighed
og en skuffe til utålmodighed.
En skuffe til had og til nag og nid
som ikke bør åbnes til hver en tid.
En skuffe til alt det bedste den ved
og også en skuffe til kærlighed.
Og en skuffe til de allerinderste hemmeligheder,
- men den åbnes ikke så tit.
Men der er også en masse andre skuffer.
Der er alle de skuffer
man kan drømme om
Sommetider kan man få fuglen til at finde nøglen til lige den skuffe man helst vil åbne. Men andre gange kan den selv finde på at vælge...
Kender I det? det med at være nærværende - eller ihvertfald at have et ønske om at være det og øv følelsen når det ikke lykkedes.
Jeg ville ønske, at jeg var mere nærværende i alt hvad jeg gør. Jeg øver mig, med blandt andet Mindfulness, gåture i naturen og med fokus på at være det - nærværende i nuet.
Jeg synes det er virkelig virkelig svært! Der er altid nogle forstyrrende elementer, tanker, informationer fra alle vegne, ting jeg skal/bør forholde mig til. Forventninger og krav, nok i virkeligheden mest fra mig selv. Jeg er ikke god til at komme tingene i de rigtige skuffer. Og se nu bare. Imens jeg sidder og skriver og prøver at være nærværende omkring det, så kommer tankerne til mig "Jeg burde gå i bad - mit hår er fedtet - badder! Og hvad med vasketøjet, det vasker jo ikke sig selv. Fik jeg overhovedet ringet til dem og dem eller svaret på den sms besked forleden? Har vi egentlig styr på sommerferien? Åhh for fanden de nullermænd - Har Yiannis mon ondt i maven siden han kastede op forleden - synes også han sover meget - Har han spist noget forkert?Jeg skal også lige huske at skrive indkøbsseddel og handle ind til næste uge. Er der styr på barnepigen imorgen, når jeg skal til skole hjem samtale? Hov, fuglenen synger i dag, mon vi slipper for regn, mon der kommer sol?". Jeg er jo overhovedet ikke nærværende.
Jeg tror det kommer med alderen, det vælger jeg ihvertfald at tro. For hvis jeg øver mig og samtidig bliver mere klog på livet og på mig selv, hvad der har betydning og hvad der ikke har. Så tror jeg nærværet bliver mere intenst.
Nu falder mine tanker på bogen "Sjælefuglen". Den kan holde mig nærværende, men den er også kun på 15 sider (:
Fordi der er en skuffe til alt hvad vi føler, har den lille sjælefugl mange, mange skuffer.
En skuffe til glæde og sympati.
En skuffe til sorg og energi.
En skuffe til praksis og teori.
En skuffe til alt den ikke kan li.
Og en skuffe med masser af skuffelser i!
En skuffe til mod og frodighed
og en skuffe til utålmodighed.
En skuffe til had og til nag og nid
som ikke bør åbnes til hver en tid.
En skuffe til alt det bedste den ved
og også en skuffe til kærlighed.
Og en skuffe til de allerinderste hemmeligheder,
- men den åbnes ikke så tit.
Men der er også en masse andre skuffer.
Der er alle de skuffer
man kan drømme om
Sommetider kan man få fuglen til at finde nøglen til lige den skuffe man helst vil åbne. Men andre gange kan den selv finde på at vælge...
Kender I det? det med at være nærværende - eller ihvertfald at have et ønske om at være det og øv følelsen når det ikke lykkedes.
4 kommentarer:
Åj ja jeg kender det alt for godt!
Men jeg håber på at det holder når jeg siger til mig selv at "øvelse gør mester" - det er guleroden for mig ;)
Kender det godt....jeg tror at alene det at man er bevidst om at være nærværende og nyde nuet uden at over do it så er du allerede kommet langt:)
Hmm Tror det gælder om at gribe øjeblikket. Og nogle gange er det et bette øjeblik med en latte, andre gange et langt kig udover havet.
Så fine (og velkendte) tanker du gør dig. Øver mig også meget i at være nærværende i nuet - min blog, er min hjælp til det.
Har lige meldt mig som fast læser.
Kh Lene
Send en kommentar