Drømmen...

Så længe jeg næsten kan huske har jeg været betaget af den fotografiske verden. Allerede dengang jeg gik på byggelegepladsen som 10 årig blev jeg introduceret for mørkekammeret med den enorme magi der herskede derinde. 
I folkeskolen stod foto øverst på favoritlisten og jeg kunne få timer til at gå med at fotografere og alt hvad der fulgte efter. Det var helt fortryllende at se hvordan et hvidt stykke papir kunne forvandle sig til et fastfrossen øjeblik, en oplevelse, en iagttagelse, gennem mit øje og søgeren i mit alt for gamle Konica, som jeg havde fået af min far fra engang i 70erne. 
I en periode forfulgte jeg drømme om at blive professionel fotograf, men kom fra det igen og blev pædagog (: To meget forskellige fag... og dog, evnen til at iagttage er nok begges fornemste værktøjer.
Jeg drømmer om at kombinere disse to fag. Enten ved at drage foto ind i min pædagogiske titel eller ved at arbejde som pædagog mindre end fuldtid og fordybe mig i det fotografiske ved siden af. 
Jeg holder meget af begge dele. Det giver mig en tilfredsstillelse at kunne gøre en forskel, lave noget der for alvor giver mening, men samtidig krydder min tilværelse med fotografering og kreativitet... Det er for mig drømmen! Hvad drømmer du om!?

Fruens Syslerier!

Rakel der gemmer sig bag blognavnet Fruens Syslerier har lavet en skøn give away, hvor jeg håber at blive den heldige vinder af en af disse tre skønne sager! 

Hov...

Jeg er forresten færdig med det gamle møbel som siden vi flyttede hertil i 2007 har stået hengemt i skuret. Synes resultatet er blevet fint og legesagerne er allerede flyttet ind på hylderne.
Køkkenet er jeg stadig igang med, men kan ikke rigtig lave på det, mens pigerne er oppe... meeeen, der er jo god tid til jul!

Her er det møbel jeg har fundet til et kommende komfur. En sød bloglæser fandt det til mig (:
Jeg glæder mig til at forvandle det!

Julen er sat ind!

Nogen vil nok synes det er en smule for tidligt med julestjerner i vinduerne, nisser på sofaryggen, lyskæder udenfor og en vindueskarm fyldt med lysende kirker, huse og juletræer... men ikke jeg - jeg synes det er hygge, når det er bedst og jo længere jeg kan hygge jo bedre!
Igår fik vi lige en impulsiv tanke og skyndte os at finde alle kasserne med julepynt frem. Julemusikken blev sat i vinkel og Ida var klar på julebal. Hentede bedste veninden ved siden af og så var der dømt julefest.

I dag står aftensmaden på risengrød, kan det blive mere julet? Hvis regnen stopper vil vi en tur i Kiwi og handle ind til æbleskiver, men fortsætter det bliver vi indenfor i nattøj. Det er søndag og vi har tænkt os at lave så lidt som overhovedet muligt - lige som en søndag bør være!

Familiepleje

Blog skriveriet har været lidt på stand by den seneste uge. Jeg er simpelthen gået i familiepleje. 

Det er svært at være med på det hele, hele tiden... fuldtids arbejde, kreative syslerier, at være en god mor, en god hustru, kogekone og hvad der ellers følger med hus og hjem. Jeg kender mine begrænsninger og ved hvad jeg skal vælge fra og til... Ked af det folkens, men der er min levende virkelighed vist lidt vigtigere end min blog (:
Kameraet får dog aldrig ferie... plejer konstant familien!

Livlig energi

Tænk at være så fuld af energi!!
Det er beundringsværdigt at børn (Ida) helt af sig selv vågner kl. 6 (Ida), gir den fuld skrue hele dagen i børnehaven, som bestemt ikke ligger på den lade side. Ida går i en skovbørnehave hvor de er udenfor så meget som overhovedet muligt i alt slags vejr. To dage om ugen køre de ud i en skov, hvor de har et skovhus. Så leger de der hele dagen og laver alverdens ting og sager der høre udelivet til. Det er meget afslørende hvad Ida går ikast med... hver dag hun kommer hjem er flyverdragten badet til i mudder. Jeg tror hun svømmer i vandpytterne og laver rigtig mange "engle". Pigen i nabogarderoden har det fineste NoaNoa vintersæt, altid rent... jeg undre mig?? Men hvis jeg var 4 ville jeg bestemt også kaste mig i mudderet... det ser så fjollet ud når man er 31... 
Nå, jeg kom fra det med "fuld skrue hele dagen!". 
Ida blev hentet 15.30 i dag og så gik cykelturen videre til gymnastik, som er ugens højdepunkt for hende. Hun er tosset med den vildskab der får lov at rase i den gamle gymnastiksal. Hun nyder legen med veninderne! Når timen er gået er hun stadig ikke brugt op og hende og Chris bruger gerne noget tid på at løbe rundt og rundt.... og rundt imellem stuerne, gang og køkken. Det larmer og irritere mig ind imellem midt i madlavningen og ovenpå en dag, hvor jeg har lagt øre til en hel masse - men mest af alt summer det af liv - liv som jeg for alt i verden ikke vil være foruden!
Jeg gad godt have bare en smule af Idas energi!
Nu er hun drattet om... ja det har hun været i 2 timer, langt væk i drømmeland, hvor der ikke er nogen tvivl om at der også er fart på og masser af livlig energi!

Godt igang

Jeg er i fuld sving med pigernes julegave. Det begynder efterhånden at tage form og jeg er gået så småt gået igang med tapeseringen af køleskabet.
Jeg har fundet et "komfur" jeg bare så gerne vil have fingre i, men desværre står det på Amager, så skal have fundet ud af noget med at få det bragt eller hentet. Kan i ikke se det vil være fint med kogeplader ovenpå og en rigtig ovnlåge (:

Er samtidig igang med en lille reol til stuen, hvor nogle legesager skal stå. Den mangler jeg lige at få malet en sidste gang og så skal jeg have tapeseret hver hyldegavl. 
Egentlig ville jeg have været tidlig i seng, men er simpelthen grebet af de her møbelsyslerier og stopper ikke før der er tid til tørring.
Der er gang i den og der er godt gang i ugen!

Giv mig sommeren tilbage!

Lige inden sengetid sidder jeg og drømmer sommeren tæt på!
Jeg savner den varme sol, de lune og lyse aftentimer, sommerferierne, børnene der plasker i vand, grillhygge, sommerland, duften af sommer, træernes grønne blade, sandet mellem tæerne (det mener jeg ikke) og rigtig meget mere!

Enebarn

Ida er hos mormor og morfar fra i dag til imorgen. De havde brug for hendes hjælp til at få de sidste ting pakket i flyttekasser (:
Det betyder at Laura får lov at bade i opmærksomhed og hun nyder det helt vildt!! Ingen tvivl om, at hun ikke vil undvære Ida for noget i verden, men når hun er der skal hun dele opmærksomheden, naturligt nok.
Hvis et lille barn kan flirte, er det noget i den stil hun har gang i, når hun drøner rundt og sender lumske blikke afsted. Det er herligt og jeg nyder at give hende den fulde opmærksomhed!
Nu er der ikke krudt og kanel i hende - hun drømmer sødt inde i sin tremmeseng. 
Jeg er i fuld gang med pigernes julegave og har i samme ombæring gang i et andet maler projekt med en gammel reol, der i godt et år har stået hengemt i vores skur. Nu skal der liv i det gammel skrammel!

Sæt igang

Julen er snart over os... ja inden vi får set os om er guirlanderne hængt op og nisserne kigger på os fra alle kroge og kanter i stuen, og ved du hva... det er fan´me hyggeligt du!
Jeg er begyndt at tænke julegaver og hvad giver man et par småpiger der har alt? 
Derfor har jeg bestemt mig for at lave et lille køkken til dem. Ikke et skræmmelkøkken, som det de har nu (og som jeg egentlig troede var ganske okay, men med netkøb kan man sommetider blive taget ved næsen - billeder er taknemmelige!).
Jeg er begyndt at gå på opdagelse, efter emalje gryder, skeer, små bøtter - og naturligvis gerne i retro stilen. Jeg ved ikke, men det emmer bare at noget der kan holde til noget... noget med noget godaw i og det kan mor her god li´!
I dag fandt jeg lidt guf! Egentlig ville jeg finde et gammelt sengebord og forvandle til komfur i en skøn køkkenblå farve. Men midt i al rodet (hos min lille kræmmer langt ude på landet) lyste det her køkkenur op og selvfølgelig skal et rigtig køkken have et køkkenur! Så synes jeg ligesom den blå farve var helt ved siden af og bestemte mig for samme orange som uret, men manden i malerbutikken sagde at orange er meget lidt lysægte og magter ikke at skulle male det hele 5-6 gange før det ser ordentlig ud. Jeg kastede mig over det multifarvede og valgte en lækker grøn!
Hos kræmmermanden fandt jeg så skabet her og det er da lige til et køleskab. Har så planer om at tapeserer hver eneste lamel på lågen - tror det bliver fedt - håber det bliver fedt!

Nu er det så bare at sætte igang, der skal renses træ, grundes og males og jeg vil begynde lige med det vuns!

Endelig færdig!

Så fik jeg endelig et pusleunderlag færdigt til Laura. Nu behøver vi ikke længere slæbe afsted med de grimme Netto plastikposer med bleer, klude og hvad vi nu ellers skal bruge til den bette mås...

En dag for hjernen

Hjemvendt fra temadag med mit arbejde. Alletiders mulighed for at sætte gang i tankevirksomheden og granske lidt over nutiden og fremtiden... "Hvordan ser hverdagen ud i 2015"? var temaet. Der kom rigtig mange gode bud og gav uden tvivl motivation til at arbejde i disse retninger, selvom jeg ikke aner hvor jeg er rent arbejdsmæssigt? 
Nu er hovedet fyldt for i dag og jeg er snart gået på weekend - jubii, den starter allerede imorgen for mit vedkommende!'

Vores kursus blev holdt på Gammel Estrup og vi fik selvfølgelig lov til at gå og snuse lidt rundt, også i deres butik, som bød på alverden skønne sager, som naturligvis bar præg af gamle dage. Jeg kunne ikke lade være med at tage et par billeder, som inspiration til pigernes julegave. Har i sinde at lave et køkken til dem og finde små gamle blikdåser, bøtter, kander og hvad jeg nu ellers kan hamstre af gyldne skatte.

På vej hvem fra kurset gik jeg forbi genbrugsbutikken og jeg har altså svært ved ikke lige at stikke hovedet indenfor, det gjorde jeg så også i dag og fandt lidt stof og nogle små søde julelanterner. Jeg samler nemlig på de her kirker, juletræer, huse osv hvori man kan sætte et fyrfadslys. Det varmer og hygger så godt på en kold vinteraften og det må jeg da i den grad sige det er i dag! KOLDT! 1,5 graders varme (eller kulde) var det i eftermiddag - det er jo ikke for hvide mennesker!!

En af den slags

Kan man få en weekend-forlænger?? Ja tak, stik mig lige 4 af dem!

Weekender har det med at være omme inden man får sagt kukkeligbøøhhuttelihut og jeg gør mig endda umage med at sige det langsomt... hmm.

Denne weekend lagde vi ud med at lave absolute ingenting. Chris skulle desværre jobbe den. Men pigerne og jeg dasede den til over middag i nattøj, hvorefter vi tog et laaaangt og varmt bad. Brandærgeligt vi ikke har badekar, så kunne vi tilbringe dagen der!

"Moar, tror du jeg kan mase mine balder ned her ved siden af dig eller hva´?"

Ida kommer med de herligste udtryk og de kommer i stimer, jeg glemmer bare halvdelen.

Det går rigtig godt med at have pigerne på samme værelse. Lige nu snorker de om kap - og det er ikke moren de har det fra, ikke tale om!

Engang imellem ønsker Ida dog at lege for sig selv uden der kommer en lille filur og rykker de ting hun lige har bygget fra hinanden eller splitter en god leg med dukkerne ad. Igår samlede hun et par dukker, tøj og madsager og forduftede ind i vores soveværelse med en lukket dør bag sig. Jeg lod hende lege i fred, men efter noget tid gik jeg på besøg. Hun er altså alletiders dagplejemor hende Ida. Hun putter dagplejebørnene under den varme dyne, hopper selv i smørhullet og så skal der hygges med lidt Postmand Per kørende i baggrunden. 

Lille Lauski tøffer bare rundt og rykker hvad hun kan ud af skufferne, vender og drejer det og siger tak til alting på hendes måde.
Nu siger jeg tak for i dag og vender snuden mod drømmeland, velvidende at jeg har de to smukkeste prinsesser liggende i rummet ved siden af mig!

(u)hyggeligt!

Mørket sænker sig over Skovvang, alt imens 100 børn og voksne finder deres plads ved et børnebord med kniv og tusch i hånden, klar til at udhule årets græskarhoved. Resultatet var enestående og ikke to ens hoveder kom ud i den anden ende. Nogle så ulykkelige ud, andre glade eller vrede, mens nogle stykker så mere skræmte ud. Flot så det ihvertfald ud, da vi samlede alle de fine græskarhoveder på legepladsen og tændte stearinlys i dem. En herlig aftens med hotdogs, kage, græskar og hygge i mørket... Jeg glæder mig til imorgen - det bliver en god dag!

Syslerier ved sengetid

Mit skønne pusleunderlag, som jeg har brugt til både Ida og Laura er pist forsvundet og jeg har fundet ud af, at det ikke fungere uden. 
Nu er jeg gået i kast med et nyt og det er ikke bare lavet på en aften. Er blevet lidt tosset med patchwork og har klippet små firekanter, som til sidst skal ende med at blive et pusleunderlag. Tror hun kommer til at ligget som prinsessen på ærten, når det er tid til pølleskift...

Omrokering

Længe længe længe har jeg gået med et ønske om, at rykke lidt rundt herhjemme, men har ikke gjort det, da det måske mere var mit ønske end vores børns...

Ida og Laura har hver deres værelse. Ida leger på sit værelse, når hun har veninder med hjemme og Laura er på sit værelse, når hun skal sove. Resten af tiden tilbringer de i stuen og i køkkenet, hvor vi også opholder os. I spisestuen sidder jeg også og sysler og det ligner noget der er løgn, når jeg er godt i sving... og rydde op er mig ikke så nærliggende. Ergo, flyder spisestuen tit og ofte sammen med pigernes legetøj.
Alt mit stof har haft plads på loftet, hvor meningen også var, at jeg skulle sy, men gider ikke krybe på loftet, når jeg skal sysle. Det er ikke så hyggeligt og om vinteren er der også koldt, ja og om sommeren alt for varmt!
Nu skulle det være. Pigerne har vi rykket sammen på Idas værelse, som er det største. Jeg har planer om at gøre det rigtig hyggeligt med dukkekrog, en lille plads, hvor de kan putte i puder, male og tapeserer nogle af møblerne... altså gøre det dejlig indbydende til leg (skal bare lige have en hulens masse tid!)
Lauras gamle værelse er jeg igang med at indrette til mit helt eget kreator med plads til at sy, male og hvad jeg ellers elsker at tilbringe fritiden med! Forleden kastede jeg alt mit stof ned fra loftet og hold ferie det blev en ordentlig bunke, dejligt!!
Vores spisestue er nu blevet et legerum, som jeg slet ikke er færdig med endnu.
Nu har vi "kun" køkkenet med spisebord, men brugte faktisk også kun bordet i spisestuen de gange vi havde mange gæster.
Jeg er helt sikker på at det kommer til at fungere meget meget bedre. Nu kan jeg lave mad, mens pigerne leger lige ved siden af mig = mindre ulvetime.
Jeg kan sysle i mit syrum, mens mine skønne piger også er lige ved siden af mig. 
Chris kan få lov at se fjernsyn uden at blive forstyrret af mit hakkebræt til symaskine...
Altså, det er ski da en ren win win situation hva!

Jeg glemte...

Jeg glemte billedet her af min smukke Ida med en tåre på sin kind. Det er nok nærmere grønt, men er vild med det! Taget i skæret af et stort akvarium på et eller andet (u)interessant museum et sted i det danske land!

Blåt... småt

I et hus med tre piger er det ikke de blå farver der trykker. Prøv at udfordre mig i lilla, rødt eller LYSERØDT og du skal se løjer! (jeg svor inden jeg fik børn, at fik jeg en pige skulle det ikke være en lille candyfloss og ville så vidt muligt undgå lyserødt tøj og ting... NU, hvor jeg har to piger er alting ude af kontrol!!).
Rakel, som er en af de mange blogkvinder herinde i blogland og som er udstyret med en enorm kreativitet har udfordret mig i blåt. Legen handler i sin enkelthed om at én kaster bolden op, sender en udfordring ud til dem der vil lege med, om f.eks. at finde nogle ting i hjemmet i en bestemt farve. Når det er gjort sendes bolden videre og rouletten kører!
Jeg har været på opdagelse i mit hjem og der gik ren sport i den! Kunne nok sagtens have fundet meget mere i blålige farver, men er det ikke en kunst at begrænse sig? Hmm...
Her er hvad jeg fandt frem til:

Billedet her er en bryllupsgave fra min bror og svigerinde. Ser man efter er der alle de ting der har betydning for os. Chris´ ishockey, mit kamera, symaskine, Ida... en gave af betydning!

Nettokøb - mange timers hygge i stearinlysets skær

Loppefund til en 5 krone - her gemmer jeg mine uundværlige lakridspoletter

Chokoladekanden

Lidt af mine mange stoffer

Lille lækre labra Laura i en skøn ramme fra Tiger

Har en veninde der er knalddygtig til at lave smykker - er glad for mine blå øreringe!

En duft jeg aldrig bliver træt af - så frisk og bringer gode minder frem

Blev overrasket da jeg så hvad der stod på babyen her. "Italien 90". Synes lige jeg har købt den, men det er så lige 19 år siden!! Egentlig ikke særlig køn, men er en gemmer (:

Knapper fra min sykasse.

Kæmpe maleri jeg aldrig er blevet helt færdig med. Klatter lidt på det i ny og næ.

Det var hvad der var fra mig i blåt. Skulle vi ikke lade legen fortsætte? Jeg prøver ihvertfald at udfordre Mette, Christina og Dianna i farven gul. God fornøjelse og håber i vil lege med!

Overraskelse

Jeg har tidligere skrevet om denne her syklub min veninde og jeg har lavet i vores børns børnehave. Der er ikke den helt store tilslutning - faktisk er vi kun os to (: Men vi hygger os gevaldigt og gør samtidig noget godt for alle de dejlige børn. Lige nu sidder vi og syr intet mindre end 110 grydelapper, som ungerne skal lave deres eget håndtryk på, pakke ind og lægge under juletræet til deres stolte forældre (shhh det er en hemmelighed!). Vi håber på lidt assistance, da vi hellere vil sy sansepuder/poser, kjoler, hatte og andet der ikke skal masseproduceres. 

Da aftenen var ved at være omme gav Pia mig denne pakke. Jeg er helt vildt begejstret og meget forelsket i disse alt for skønne 70´er kaffekopper! Hende Pia ved lige hvad jeg kan lide og de passer perfekt ind på mit nye kreator - her venter mange skønne aftener med syslerier og latte i massevis - nu i en ekstra lækker retrokop!

Sødeste Camilla.

Tak for stof. Tak for inspiration. Tillykke med nyt kreator.
Kærligst Pia

Tillykke min skat

Tillykke med fødselsdagen min skat!


Kærligst din koune, som synes du er eminent og helt enestående, fordi du aldrig har to ens ansigter, når jeg gang på gang stikker mit kamera op i hovedet af dig - jeg elsker hver og et!

Ulla Bulla Give away

Så skal der saftsuserme handles - på den fede måde (:
Ulla Bulla, bedre kendt under navnet Lullaby, har kreerede dette skønne indkøbsnet og jeg har i sinde at løbe af med det!

Slå et smut forbi webshoppen Lullaby eller hendes inspirerende blog og bliv draget ind i en verden meget tæt på de glade 70er, det er virkelig et smukt stykke håndværk!

Iagttagelse

Ida fik en time out på værelset, da hun ikke helt forstod morens budskab.

Hørte hende rumstere derinde fra og gik ind. 

Moren: Hvad laver du Ida?

Ida: Jamen jeg vil have min symaskine oppe på skabet, men kan altså ikke nå den, vil du ikke hjælpe mig?

Tjek lige ud, hvordan den lille dame har prøvet at stable stolen ovenpå barnesengen - så hun næsten kan nå sin symaskine. I en sådan situation er det jo umuligt at holde den stramme facade og ikke lade smilet overrumle! 

Optankning

I hverdagens tummerum med madpakker, oprydning, arbejde, børnetime(r), tøjvask, madlavning... ja alt hvad der også følger med det, at være en familie, der kan jeg ind imellem føle jeg forsømmer noget vigtigt, nemlig Chris.
Når dagen er ved at være gået, pigerne ligger trygt i deres seng og putter, madpakkerne er smurt og køkkenet er ryddeligt igen efter aftensmaden, så er krudtet ved at være brugt op for mit vedkommende. Tit og ofte bruger jeg så min sidste energi på nettet, på Facebook (hvilket tidsfordriv altså!), Trendsales, min blog og en hulens masse andre skønne blogs (er blevet grebet af denne blogverden!). Alt imens min skønne Chris sidder i stuen og zapper.
Jeg elsker at have ham tæt på mig uden vi behøver sidde lårene af hinanden... meeeen engang imellem har jeg bare brug for at vi er kærester, ikke mor og far, ikke mand og kone, men bare kærester på den sjove og ikke så alvorlige måde.
I weekenden har vi plejet kærligheden! Vi skred simpelthen fra alt og alle, afleverede pigerne hos farmor og stak vestover! 
Vi hyggede i badeland og spa, som vi iøvrigt havde helt for os selv! Spiste ude, smovsede på hotellet, sov middagslur og længe, slappede af og lavede absolute intet mere end hvad vi lige præcis havde lyst til. Vi er gode til den slags!

Helt til grin

Skal vi ikke starte weekenden med lidt latter? Ja ikk...
Frank Hvam var så heldig at underholde min dejlige mand forleden. Egentlig skulle jeg have været med, men lå syg og en kammerat satte sig i mit sted - heldige ham!
Chris kom hjem med en lille pjece fra Frank Hvam. Den komiker er altså blandt mine absolute favoritter, når det kommer til at få gang i mine lattermuskler! (i skarp konkurrence med min bror naturligvis). 

Lad os grine sammen! (og husk lige, imens du læser, at se Frank foran dig - det er jo den halve fornøjelse!)


"Jeg har haft uheld i kærlighed.
Til gengæld har jeg altid været utrolig 
heldige med at finde p-pladser.
Desværre har jeg ingen bil"

"Jeg har aldrig været ved en prostitueret.

Det tør jeg ikke. Risikoen for alle de

kønssygdomme. Det skal den stakkels

pige ikke udsættes for"

"Som barn var min bedste kammerat en blind

dreng. Vi delte alt. Han tror stadigvæk den 

dag i dag, at der kun er tre stykker slik i en 

Matadormix"

"Jeg er et rovdyr blandt kvinder.

Jeg går efter de syge og svage"

"Jeg er kommet op i en alder, hvor jeg hellere

vil se bøgetræ springe ud end onanere"

"Begraves eller brændes? Jeg ved

det ikke rigtig. Jeg vil helst findes

i en stor klump rav"

"38 år, så skal man pludselig op

og tisse om natten... hvis man når 

det"

Som to dråber vand

Når nogen spørger mig, om vores piger ligner hinanden af udseende, har jeg altid haft svært ved at svare på det. Jeg synes jo selv der er mange ligheder, men samtidig synes jeg de ser vidt forskellige ud. Jeg sad så her til aften og kiggede gamle billeder på pigernes hjemmeside fra dengang Ida var på samme alder som Laura er nu... og hold da op, SOM TO DRÅBER VAND! Der er ingen tvivl om, at de er søskende... 
Hov, de har da vist samme kjole på, men sådan er det at være 2er, man får alt det aflagte.
Laura har aldrig lært at bruge sut, men hun er så til gengæld rigtig glad for sin næse!

Give away

Mens jeg plejer min dårligdom har jeg tilbragt lidt tid her i blog verdenen. Der er rigtig mange knalddygtige piger derude der bare kan det der kram med at bruge klør fem!

Fruen bag denne skønne taske er Fruens syslerier og den kan blive min, hvis jeg er heldig! (:

100 kloge ord...

100 ting jeg har lært af min mor og andre kloge mennesker.
I en lang periode har jeg gået og samlet kloge ord sammen. Der findes nok mange flere af slagsen, men indtil nu er det blevet til disse 100.


1. Der er ikke bare en spand fuld, men et helt land fuld.
2. Husk at skrifte karkluden hver dag.
3. Kun med hjertet kan man se rigtigt – det væsentlige er usynligt for øjet.
4. Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig.
5. Vær mod andre som de er mod dig!
6. Det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.
7. Døren står altid på klem hos far og mor.
8. Gå aldrig alene hjem fra byen - hmm, et råd fra min mor. Hvem skal jeg da tage med hjem?
9. At gøre sit bedste – så kan man ikke gøre mere.
10. Ribsgele sætter prikken over iet i en brun sovs - fantastisk til forloren hare.
11. Man kender kun folk til tænderne.
12. Husk at spise morgenmad, dagens vigtigste måltid.
13. Aloe Vera er et mirakelmiddel mod stort set alt.
14. Husk at slukke lyset efter dig - det koster!
15. Det skal gøre ondt, før det gør godt - hvem har i grunden bestemt det?
16. Gør dig ikke skeløjet, øjnene kan sætte sig fast, hmm... vås!
17. Tis altid af før du skal ud på en lang køretur - kan man tisse på forskud?
19. Spild ikke energi på mennesker der gør dig ondt.
20. Start aldrig med at ryge - sjovt nok kommer det altid fra rygere, men de forstod ikke selv budskabet?
21. Løft fødderne når du går – andet slider på sålerne.
22. Hvordan man tisser på et offentligt toilet uden at røre ved noget som helst.
23. Husk at få en god nattesøvn - jeg opfylder det kun sporadisk.
24. Alt for lårkort ser billigt ud.
25. At sy og strikke - strikke er bare ikke feset ind.
26. At være en ansvarlig og kærlig mor.
27. Være noget for andre – specielt dem der behøver din hjælp.
28. Det er ligegyldigt hvad du laver, så længe det gør dig glad.
29. Man må yde før man kan nyde.
30. Flæskesteg og and hører julen til og naturligvis risalamande!
31. At lave god gammeldags dansk mad - Jeg mangler stadig den hjemmelavet suppe med høns i tarteletter mor.
32. Det er bedre at slippe en vind end springe en tarm - nok derfor jeg aldrig har haft en sprængt tarm, hvis i forstår sådan én.
33. Bananer holder længere i køleskabet og helst i sølvpapir.
34. Smil til verden og verden smiler til dig.
35. Den der lever stille lever godt.
36. Af skade bliver man klog - sommetider ville jeg nok foretrække ikke at vide noget som helst.
37. Snit aldrig mod dig selv.
38. Når kartoflerne koger - sluk og lad dem stå en time - færdig.
39. Motorrens kan klare stortset alle pletter.
40. Banan og mælkebøtte kan ikke gå af tøjet.
41. Man kan ikke smile sig fra alting i livet - men jeg er sikker på man kan forsøge.
42. Hvis først du starter med at barbere ben... såååh.
43. Brug ikke flere penge end du har.
44. Striber på tværs dur bare ikke.
45. At spise 6 stykker frugt og drikke 2 liter vand... tæller æblekage med?
46. Altid at tørre forfra og bagud.
47. Put aldrig kniven i munden.
48. At leve i nuet.
49. Lade være med at være for stædig.
50. Tro det bedste om andre mennesker.
51. Aldrig gå hjemmefra i vrede.
52. Bøj hovedet let nedad ved fotografering - så undgår du dobbelthage.
53. Hold altid en brudebuket i navlehøjde.
54. Tennissokker i sandaler dur ikke og slet ikke tennissokker med de klassiske striber.
55. Der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er.
56. Der er ikke noget der hedder dårligt vejr.
57. Detaljerne gør forskellen.
58. Vær ærlig - og tag skraldet.
59. Man skal unde sin næste glæden.
60. Tab og vind med samme sind
61. Tro kan flytte bjerge - aha da!
62. Tag hvad du kan få og behold hvad du har.
63. Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst, for der behøver jeg det mest.
64. Ondt i hovedet viser bare du ikke har røv i begge ender.
65. Vi elsker ikke mennesker fordi de er smukke, vi synes de er smukke fordi vi elsker dem.
66. Gode venner kan lave alting sammen, men kun det bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.
67. Det vigtigste er ikke at finde den man har lyst til at gå i seng med, men den man har lyst til at vågne op sammen med.
68. Et godt tordenvejr renser luften.
69. Taknemlighed er holdningens svar på lykken.
70. Afled i stedet for for mange nejér, jeg prøver hver dag som mor.
71.Sulfo klare næsten alle pletter.
72. Hold sammen i medgang og modgang, men vigtigst er det nok egentlig at holde sammen når alting går i tomgang.
73. Tanken skal ane hvad øjet ej kan se.
74. Indse at nuet er alt hvad du nogensinde har.
75. Kærlighed får os til at glemme os selv for en andens skyld.
76. Spar på sukkeret - her mener de vel ikke det der er i slik vel?
77. At være taknemlig.
78. Bloklys og fyrfadslys er bedre end lange lys - de oser!
79. Tale er sølv men tavshed er guld - jeg oplever det hver dag på jobbet.
80. Når det går os godt, kender vore venner os. Når det går skidt, kender vi vore venner.
81. Intelligente mennesker keder sig aldrig! - Jeg må være meget intelligent!
82. Forventningens glæde er den halve fornøjelse - det er så sandt så sandt!
83. Del ud af din viden, det er en måde at opnå udødelighed på.
84. Husk at det bedste forhold er et, hvor kærligheden til hinanden overskygger behovet for hinanden.
85. Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne - er det ikke det samme som, at tro flytter bjerge?
86. Sig det med et knus, når ord ikke slår til - det er okay at bruge begge dele.
87. Advocado er mirakelkur for både hår og hud - siger Ole Henriksen.
88. Nøglen til et godt liv er, at gøre dét, som man vil, og derpå at elske dét, man gør.
89. Livet er det dejligste eventyr - sagde H.C. Andersen - manden havde fat i noget dér!
90. Gamle Ole - findes der virkelig nogen der ikke kender det udtryk?
91. Det eneste man bør gøre bag en anden ryg, er at klappe den!
92. Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt. Det kender jeg intet til, endnu, men vi får se!
93. Gud havde ikke arme nok til at holde børn væk fra ulykker, så derfor opfandt han mødre. Sagt af et barn og ak hvor er de kloge!
94. En kvinde snorker ikke - hun spoler tilbage (:
95. Det er forbudt at kigge ind af andre folks vinduer! Jeg er nysgerrig af natur, sååå!
96. Spyt altid over venstre skulder, hvis du ser en sort kat løbe over vejen. Hvem har egentlig opfundet disse gamle ordsprog? 7-9-13. Det er da fjollet!
97. Det er sundt at grine - derfor elsker jeg komik!
98. Sæt dig aldrig på en kold fortorvskant.
99. Værdsæt livet!
100. Det er altid så pokkers svært at vælge den sidste frugt...

Pakkeregn

"Pakkeregn" er måske en lidt overdrevet beskrivelse, men i lørdags var vi på barselsbesøg hos et hold venner og om aftenen var jeg til 30 års fødselsdag hos en veninde. 

Jeg er ikke et sekundt i tvivl om, at jeg ville blive fyret på stedet som pakkedame i Salling eller Magasin op til jul, hvor der er tryk på pakkeriet. Jeg er SÅ langsom til det, men jeg er helt vild med at pakke ind, så længe jeg slipper for at bruge noget kedeligt tyndt indpakningspapir og pakkebånd. Nogle ville nok synes at der ikke findes noget mere uinspirerende end det brune postpapir! Jeg synes det er skønt, for det giver mig frie hænder til at sætte et personligt præg på pakken. Lige den dag var jeg ikke i "knald på farverne" humør og det kommer vist til udtryk på billederne her... ret efterårsagtig eller romantisk kunne jeg også vælge at kalde det.

Der skal bare så lidt til at gøre en gave, bare lidt mere indbydende end de kasser man tit får udleveret i butikkerne eller det samme papir de kører med år efter år og som allerede afsløre en del af gaven inden den overhovedet er pakket ud.

Jeg synes en pæn indpakning giver modtageren en gave to gange og det er jo herligt! 

Meeen, når det er sagt, så kan den grimmeste indpakning sagtens indeholde en gave der er blevet tænkt over, nøje udvalgt  og leveret lige fra hjertet.

Lige nu gør jeg mest i, at pakke mig selv ind, drikke varmt og pleje min dårligdom. Er blevet ramt på det groveste af en væmmelig betændelse i kæbe og pandehulen. Feberen har de sidste par dage været slem ved mig for ikke at tale om de slag jeg har fået på indersiden af min hovedskal... føj for den da! Meeen, med alt hvad jeg kan trække af pamol og antibiotika, så skal jeg nok komme på højkant igen - lige pludselig!

Når enden er god

Bette Laura har fået en meget rød numse og fik derfor lov at rende med enden bar i eftermiddag. Noget den lille dame nød!
Altså, sådan nogle små lårbasser er lige til at bide i og specielt når de sidder på min egen lille datter. Elastikker mangler der ikke nogen af og jeg elsker hver og én! 

En verden langt fra min

For enden af hånden er et menneske jeg har svært ved at nå 

En verden langt fra min, som jeg slet ikk kan forstå?

Så mange sprog, så mange tanker 

et blik, et tegn et hjerte der banker

Mon jeg nogensinde får et kig derind

I dette særlige og meget mystiske sind?

Jeg har fået en beundre på mit arbejde. En som gerne vil gå den tilbagevendende tur, at samme sti, dag efter dag, uge efter uge, år efter år... lige nu med mig, og helst i hånden. Normalt et menneske der kun lader én komme dertil og ikke længere, normalt går jeg enten foran eller med pæn afstand ved siden af. Vi taler kun ganske lidt, om den samme blomst, som stikker eller brandælden som brander, altid disse to planter og ikke mere. Har prøvet at udfordre med en lavendel, men nu er årstiden ikke længere til lavendel...  

Jeg er så fascineret af forskellighed og forundret over, hvor lidt det talte sprog egentlig har at sige os mennesker imellem. I mit arbejde er en stor del uden det verbale sprog og for mig er det overraskende, hvor nemt det er at kommunikere.

Jeg tænker ofte på, hvad der sker derinde - i deres forunderlige valnøddekerne. Får jeg nogensinde svar? Det tror jeg ikke, men jeg vil prøve ihærdigt at forstå, hvad de forstår...  

Nu med fløjte

Vi får børn der omkring 1 års alderen begynder at fløjte. Ida gjorde det og Laura startede igår. Da hun blev hentet hos sin fantastiske dagplejemor i dag sagde hun, at Laura havde været i hopla hele dagen, charmet med hendes egne tre piger og ikke mindst manden i huset - og fløjtet!... hun køre klatten den lille dame.

Her omkring kl. 18 var det som om at fløjten var ved at løbe tør for luft, dagens energi var brugt op og Lauras eneste ønske var at få sin elskede flaske med varm mælk og så ellers godnat.

Nu drager Ida snart på efterårsferie hos farmor indtil på fredag. Har hele dagen være med farfar, bedste og fætter Mikkel i Zoo, så hun er nok ved at være godt brugt. Hun kaster sig helt sikkert over drømmeland, så snart hende og Chris køre mod Århus.
Hun er allerede savnet, men der er ingen tvivl om, at hun får det alletiders og som blommen i et æg - hvilket betyder at jeg roligt kan fløjte mig gennem arbejdsdagene de næste par dage.

2 stk

Så er der plads til sjov og leg igen uden at fryse bagdelen!

Når benene vokser ud af bukserne

I morges da jeg fiskede tøj frem til Ida, opdagede jeg at hun stortset er vokset ud af samtlige bukser, krise! 
Nu er symaskinen varmet op og jeg er lige blevet færdig med det første par bukser, syet af et gammelt 70er gardin i en lækker blød og tyk vævet kvalitet. Blev inspireret af logoet på min Imac som aplikation. Egentlig er det jo bare et par simple tullebukser, men detaljerne gør forskellen!

Kartoffeledderkoppesprællemænd

Jaah, det var et langt ord hva, og så på en søndag, hvor alting foregår lige præcis så langsomt, som overhovedet muligt!

Det er dejligt med sådanne dage, hvor ingenting nødvendigvis behøver blive gjort i dag og hvor man bare lader stemningen bestemme dagens oplevelser.

I formiddag gik vi en tur med mormor og morfar. Håbede at finde et stort træ fyldt med nedfaldne kastanjer til at lave de skønne kastanje edderkopper. Men kastanjetræer var der ingen af, men til gengæld var der de smukkeste markblomster. Det må absolute være årets sidste. 

Mens Laura og far tog en middagslur kastede Ida og jeg os over edderkoppeprojektet. Ingen kastanjer havde vi masser af, så vi fandt det næstbedste, nemlig kartofler. De er forøvrigt også meget nemmere at stikke pinde i med små pigefingre. Ida lavede sin helt egen udgave fyldt med tandstikker. Jeg er lidt spændt på om kartoflen rådner eller bare skrumper ind og ligner en gammel dame iført en alt for stor pels - for tykt garn havde vi nok af. Jeg er desværre ikke den store strikker, så har ikke meget garn liggende - vi brugte hvad vi havde og vi havde det hyggeligt - kønt ved jeg ikke lige om det blev, bedøm selv!

Ps: Tak for alt for lækker æblekage Pia!

Øjebliksbilleder

To som elsker hinanden 

Efteråret er for alvor trådt ind - faktisk sidder jeg og hundefryser lige nu. Måske man skulle snuppe en kop varm the med honning?
I eftermiddag, men Chris lavede aftensmad, gik jeg ud med pigerne. Intet vejr er for koldt til de to små størrelser. Hvis de måtte ville de bo ude i haven og sove i sandkassen. 
Vi faldt over årets sidste ærteblomst som jeg havde sået omkring pilehytten. Den er lidt sent ude må man sige, men jeg fik vist også sået dem lidt sent. Aner ikke meget om haveliv, hvornår man sår eller høster, men hva ... det er jo lige nu man mest har brug for at se en lille fin blomst og ikke i juli, hvor alting står i fuld flor!
Fuglene skulle selvfølgelig heller ikke snydes, så de fik en hel masse foder af Idas kærlige hænder. Så er de klædt godt på til kulden sætter ind!

Tillykke

Fruens syslerier laver de skønneste sager og jeg bliver så glad af at læse hendes blog og kigge på alt hendes kræs!
Idag handlede hendes indlæg om at samle på noget. Det bragte mig ca. 22 år tilbage i tiden, tilbage til dengang jeg havde mapper med brevpapir. Kan huske min ynglingsbutik i Århus var Søstrene Grene og under den var den skønneste butik med nips og det smukkeste brevpapir. Jeg kunne få timer til at gå derinde! Vælge noget ud, lægge det tilbage for at finde noget endnu smukkere, for dyrt var det og derfor skulle det nøje udvælges. Jeg husker at brevpapiret lå i orden. Det jeg ville bytte med og det der var mit kæreste eje og næppe kunne købes for penge. Da jeg senere i mine teenage år begyndte at skrive på det, var det også kun til ganske særlige venner eller lejligheder. Tror stadig jeg har noget liggende i en mappe på loftet.
En anden ting jeg elskede at samle på var servietter. Min forældre kan nok huske hvordan jeg tapeserede gulvet med alle mine mange forskellige slags, beundrede dem, talte dem og stakkede dem pænt igen. Hvor jeg kom, spurgte jeg efter en serviet, der kunne supplere min samling.
Nu, mange år efter er samleobjekter ikke ret højt på listen. Hvis du spørg Chris, mener han nok at jeg samler alt for meget generelt!
Jeg har længe kigget efter "Christel" tegninger. Synes de er så vidunderlige! Jævnligt har jeg søgt efter dem. Det samme gjorde jeg her til aften på QXL. Jeg faldt over disse to fra 1949. Aktionen udløb om 3 og 4 minutter så jeg tog en hurtig beslutning, bød og vandt! Jeg er så tosset med dem og ved lige hvor de skal hænge! Er ved at lave et lille pigeværelse til Laura og er sikker på de vil passe rigtig godt ind! 


Lige på falderebet vil jeg ønske min dejlige far hjertelig tillykke med fødselsdagen! Jeg håber snart vi ses og kan være med til at fejre ham!

Et projekt afløser det næste

Så blev mit lille hjørne færdig. Eller det vil sige, at jeg synes det var færdigt, indtil jeg lagde billederne ind på min blog. Synes der mangler noget pudeværk i stolen og så skal jeg have lidt ting i sætterkassen, ikke meget men lige et par ting mere.


En varm kop cafe latte venter mig i sofaen med et lunt tæppe. Nu skal der slappes af. Kan godt mærke natteroderiet er ved at melde sig omkring mine øjenlåg.

Klatøjet

Vores lille Laura er ikke mange sure sild værd i dag. Hun tuller lidt rundt i stuen, men så snart noget går hende lidt imod bryder hun sammen i den mest ulykkelige gråd. Hvordan kan livet være så uretfærdigt og fuldstændig umedgøreligt - altså også!
Hun får nu lov til lidt mere end hun plejer i dag. Går i skufferne og kommer så ind i stuen med kammerjunker og siger "ah det!" Hun får så én og siger højt og tydeligt "dark!!" Lille vidunderlige menneskebarn!

Det skønneste jeg ved - og det væmmeligste!

Laura ligger ved siden af mig, varm og langt væk i drømmeland. Jeg er ikke helt tryg, når hun får høj feber. Er så bange for, at hun igen får feberkramper. Hun har haft nogle feberspjæt og det havde hun også inden hun fik kramperne sidste gang. Jeg vil have hende til at ligge ved siden af mig i nat, så jeg har hende helt tæt på og kan høre hvordan hun har det. Tror kun jeg sover med et halvt øje i nat.

Da Ida skulle i seng var hun lidt ked af, at Laura fik lov at blive i stuen, så hun fik også lov at falde i søvn hos os. 

Der gik ikke lang tid, så sov de begge og mit hjerte smelter, når vores to helt vidunderlige piger  er et sted i drømmenes verden - fredfyldt og indbegrebet af ro og tryghed. 

En enorm kontrast til den udsendelse jeg lige har set på DR2. Kastet tilbage til 11. september 2001 - mere behøver jeg vel ikke sige. Den dato er printet ind i hele verdens hukommelse og det løber mig koldt ned af ryggen hver enste gang jeg ser det berømte klip. Tårerne presser på i sympati for dem der har haft oplevelsen helt tæt på livet.

Jeg fatter ikke hvordan mennesker kan være så destruktive og kyniske. Hvad er gået galt?? Jeg nægter at tro på, at de mennesker der skaber denne onde verden, engang har ligget sovende hjemme i stuen, omringet af forældre, hvis mission i livet var at skabe en tryg og kærlig barndom - de bedste rammer for deres børn.

Nok elendighed for nu. Jeg slutter dagen af med et billede af Ida og en søndagsflødekage der hurtigt fik ben at gå på - nam nam!

U2 - sommeren 2010

Det er fantastisk at have noget at se frem til - glæde sig til - tælle ned til! For mig er det tit og ofte drivkræften til meget i min hverdag. 

Kan huske da vi skulle planlægge bryllup. Der følte jeg virkelig, at forventningens glæde var den halve fornøjelse - og det fortæller slet ikke så lidt, for det var mit livs skønneste og bedste fest!

Igår skrev Camilla til mig, om jeg var interesseret i at komme til U2 koncert den 16. august 2010 med plads helt oppe foran scenen!! Det tror jeg nok jeg er da!

Jeg har sat et stort kryds i kalenderen og er allerede begyndt at glæde mig!

Lige nu vil jeg bare glæde mig over vores to småpiger der render og laver ulykker i stuen i selskab med Bamse - så kan det kun gå galt!

Bemærk vores sofabord. Lillesøster rydder alt! 

På en regnvejrsdag

Pigerne vågnede som vaneligt kl. 6 imorges. Friske og klar på en ny dag. Det samme var jeg, da jeg tilbragte fredag aften under dynen, dejligt at få sovet ud! Udenfor har regnen stået ned og jeg elsker den hygge der er ved regnvejr - indefra vel at mærke! Strinlysene blev som noget af det første tændt, der er jo mørkt kl. 6!

Mens prinsesserne legede, kastede moren sig over en barselsgave til imorgen. Jaaah, lidt sent ude, men arbejder bedst under pres, hmm! Et barnevognstæppe er en af de ting jeg har brugt allermest til Laura og nyder at puzzle med alle de små stykker stof. Sådan et tæppe har jeg så kreerede til Mads og Ries lille pige, som vi endnu ikke kender navnet på.

Da Laura blev puttet til middag kastede storesøster og jeg os over pandekagebagningen. Det var tiltrængt med lidt forkælelse, for Ida havde været så sød at hente mine hjemmesko ovenpå og på vej op af trappen faldt hun helt fra toppen og ned i bunden og slog måsen godt og grundigt. Hun bliver først hel igen om meget meget lang tid, som hun siger. Jeg håber pandekagerne kan fremskynde helingen. Tror også det hjælper, når jeg fortæller hende at hun skal over og lege med sin allergoeste ven, Andreas! Venner kan gøre en verden til forskel!

Krealiv

Så blev gyngestolen færdig og synes altså den er blevet smadderflot! Det er utroligt hvad lidt maling og nyt/vintage stof kan gøre.
Egentlig er der blevet lidt mere knald på den end jeg lige havde forestillet mig, men det gør ikke spor! 
Jeg er tosset med at mixe nyt og gammelt! 


Næste projekt, en gammel sætterkasse! 
For mig har det stor betydning, at de ting jeg omgiver mig med har en historie. Jeg elsker arvegods! Lidt sjovt for gyngestolen er en jeg har fået fra min efterhånden gamle moster, sætterkassen var hendes datters, som desværre døde alt for tidligt. Den skal hænge over stolen for de to ting høre sammen, det kan ikke være anderledes!

Min svigerfar og hans kæreste har netop været i Rusland, på et af deres mange eventyr. Hjem medbragte de disse helt vidunderlige Babuska figurer til pigerne. Jeg kan slet ikke stå for dem!

M&M...&M

Og det er ikke de små lækre der ikke smelter i hånden, der her er tale om her. 
De tre Mér må være Mandag, Møgvejr og Modvind! Det var hvad dagen bød på i dag. Jeg har haft drøntravlt på jobbet og egentlig gjorde det ikke så meget at det plaskede ned da jeg fik fri, jeg blev ligesom blæst og skyllet igennem og det var rart ovenpå denne mandag. Heldigvis åd jeg modvinden på vej på arbejde i morges og håbede på medvind på hjemturen - det fik jeg!
Tog lige et par billeder på vejen - længe leve min Iphone!

Lettere druknet, men med god musik i ørerne!

Alt for hurtigt stor

Fredag var Ida hos doktoren for at blive målt, vejet og stukket. Det sidste var moren lidt stram over, men Ida havde kun i hovedet, at et stik udløste en tur i badeland!
Hun tog det, ikke overraskende, i stiv arm. Ikke så meget som en mine trak hun. Hun så bare frem til klistermærke og tyggegummi fra lægen og vandeldorado sammen med Laura, far og mor. Sommetider bekymre det Chris og jeg lidt, at hun er så hårdfør. Har prøvet at forklare hende, at gør noget ondt må man gerne græde. Selv da hun fik fingeren i klemme i en hoveddør og fingeren halvvejs var revet af, græd hun kun ganske lidt... Nå, det var et sidespring.
1 meter og 18 kilo stor er Ida nu. Tiden flyver og de små væsener vokser alt for hurtigt. Inden jeg får set mig om skal hun i skole, så kalder skoleballet, jeg ligger søvnløs, indtil jeg kan høre døren smækker og hun er i sikker havn... hun får kærester, selvom jeg på bedste vis prøver at lave arrangeres ægteskab allerede nu... Tiden flyver og jeg flyver med, selvom jeg tit og ofte ville ønske jeg kunne standse den, og er det ikke også lidt tamt, at den slags ikke kan lade sig gøre i disse moderne tider!

I dag besøgte vi et hold venner og mens mændene sad og så Formel1 gik pigerne i haven sammen med børnene. Her blev der plukket mælkebøtter og Ida prøvede at vise de små, hvordan man puster de små dun af en vissen mælkebøtte. Bastian forstod det ikke helt og tog i stedet en bid af en. Han så herlig ud med dun strittende ud af munden. 

Men mens jeg stod der med mit kamera, så jeg pludselig, hvor stor Ida er blevet. De små ser jo så meget op til hende og det ses tydeligt på billedet her! Nyd dem - det gør jeg - HVER evig eneste dag!

Hvad skal barnet hedde?

Igår var vi til barnedåb hos min hjerte veninde gennem 25 år. Det var ikke hende der skulle døbes, men hendes søn. 

Gaven var ikke svær at finde! Havde nemlig, for et par måneder siden, fanget et par gode billeder af hendes lille søns fod og hånd. Jeg fik det sendt til England, hvor det blev trykt på lærred og resultatet blev super flot! 

Jeg var så vanvittig spændt på, hvad de ville synes om gaven og reaktionen blev som jeg havde håbet! Der findes ikke noget bedre, end at give gaver der bliver modtaget med begejstring!

Når du skal ud på din færden

I den store vide vilde verden

Et par ord herfra os på din vej

Da vi ønsker det bedste for dig

Verden er et fantastisk sted at være

Her kan du leve, lege, være og lære

Ja, smile, elske, græde og le

Husk blot -

kun med hjertet kan du rigtigt se

Engang imellem er livet ej så ligetil

Det skuffer og gør ej, som du gerne vil

Men efter regn kommer solen igen

Du møder én som bliver din bedste ven

Endnu har du kun smagt en bid af livets stykke

Vi håber du må finde den store lykke

Husk bare at nyde hver eneste stund

Sjovt skal det være at hedde Milan Lund

Den lille fyr havde den fedeste dåbskjole på, hvis man kan sige det om en dåbskjole. Den blev syet i 1977 i det skønneste patchwork. Må simpelthen prøve at gøre det efter engang!

Nu må jeg hellere færdigegøre mit eget stykke patchwork i form af en hynde til min gamle gyngestol, som jeg har brugt til ammestol. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat og ikke mindst til at tage en lille gyngetur i denne gamle malkestol (:

Kald det kærlighed

"Kald det lige hvad du vil!"
Vi sidder rundt om bordet, forretten bestående af en moderne rejecocktail er netop kommet ind, stemningen er god og jeg når lige at stikke gaflen i en reje da første mand, eller dame er på dansegulvet og den får ikke for lidt med den store runde numse.
Det er lige præcis derfor jeg har valgt at arbejde med den slags mennesker, hvis hjerne er skruet sammen på en anden måde end flertallet.
De er så fantastisk ligetil og helt uden filter. For mig giver det så meget mening at bruge kræfter, hvor behovet virkelig er stort og hvor jeg kan se at jeg rykker noget for de her mennesker. Det er beundringsværdigt, at opleve deres lyst og appetit på livet, trods de på mange måder dårlige odds.
Jeg er ansat til blandt andet at udvikle og vedligeholde færdigheder hos mennesker der ellers vil sygne hen. Benhårdt arbejde! Det lyder på mange måder så flot, men i virkeligheden giver de mig tifold igen!

Onsdag på en onsdag

En helt almindelig onsdag - lige midt i ugens travlhed. Her er stille for både Laura, Ida og Chris sover. Jeg nyder freden foran min Mac med en kop kaffe (er løbet tør for latte!!) og en pose syrlinger. 
Solgte lidt hjemmesysler igår og pengene skal gå til tapeter til at fortsætte mine små møbelprojekter. Jeg har allerede købt seks af slagsen - nu glæder jeg mig bare til at modtage dem og komme i gang. 

Jeg har bestemt mig for at gå tidligt i seng i aften. Vil prøve at overholde min egen aftale - så slut fra mig for nu!

4, 57 eller bare 90 års fødselsdag

Efter flittig nedtælling, kraftige sommerfugle i maven og lange ønskelister, kom dagen endelig hvor Ida kunne kalde sig "4 årig krudtugle". Hun kørte i et af de højeste gear allerede fra morgenstunden, som startede 6.30 lørdag morgen. Kl 10.30 væltede gæsterne ind og Ida var ikke til at skyde igennem. En dejlig solbeskinnet fødselsdag i hyggens tegn - og godt med gaver!! Hold da helt keje, det var 4 år man skulle blive i 2009!
Igår da jeg skulle putte hende var hun temmelig sikker på, at sengen var ved at være alt for kort til en 4 årig pige og i børnehaven løb hun ekstra stærkt for at indikerer, at et år mere giver lidt ekstra fart til bentøjet. 
Laura opføre sig derimod som én omkring de 90 når hun kommer gående... Som snydt ud af næsen på "90 års fødselsdagen" - godt med sherry!!

Jeg gik i seng med en dejlig stor vabel på hånden efter at have smurt intet mindre end 250 pindemadder til børnehaven (plus de 60 muffins jeg også fik drejet). Men et hit det var det, så pyt med de ømme river.

Jeg sætter mig godt tilrette i sofaen med en varm kop latte og nyder lyden af "Dirty Dancing". De sidste levende toner fra en fantastisk dansemus, der både kunne smelte pigehjerter, holde på dem og efterlade rigtig mange gode filmoplevelser!

Kan selv

Chris har tll aften bagt hjemmelavet pizza. Behøver jeg at sige det smagte himmelsk! Næsten som italienerne bager dem og meget bedre end dem de såkaldte "italienske pizzerier" bager her i Danmark.
Vejret har været fantastisk i dag og derfor ville vi selvfølgelig spise udenfor - hvem ved, måske for sidste gang i år. Vi sætter os til bords, men den lille frk Laura går målrettet hen mod børnebordet og sætter sig med ryggen til os, klar til servering. 

Oplagt mulighed for at øve hende lidt i at spise pænt. Damen går i krig med rugbrødderne. Hun kræver noget med godaw i! Hun er sej og ikke mindst stolt over helt på egen hånd at spise og drikke. Det var dog lidt svært både at styre rugbrødderne og koppen samtidig. Inden længe er hun færdig og rejser sig med både kop og tallerken og vupti, så er hun klar på eventyr og drøner ned ad vejen, drikker de sidste dråber undervejs og er et stort grin! Måske hun tænker "Nu kan jeg selv - og går nu mine egne veje..." 20 minutter senere er hun i den grad grydeklar. Det er hårdt at holde hygge fridag med farmand og klare aftensmaden helt selv!

Jeg synes lige har jeg født hende og se nu her - en selvstændig lille pige der bare vil og kan selv... meeeen synes bare stadig hun er så lilllle og nuser!

I børnehøjde

"Moar, synes du ik at Laura har nogle ret så tykke kinder - de ligner da ihvertfald ikke vores!"

Der kommer det ene guldkorn efter det andet fra Ida for tiden, men jeg glemmer halvdelen af dem i farten. Bed dog mærke i denne lille iagttagelse, som den lille dame havde gjort sig. Vi er ikke ens og heldigvis for det da!

Lige for tiden er det ikke de små æblekinder der falder mig i øjnene hos Laura, men nærmere at hun ligner et barn vi har kastet ned fra første sal eller givet en voldsom tur med noget groft sandpapir. Hun er så forslået. Det koster åbenbart nogle blå mærker, småskrammer og buler at begynde at gå og åhhh, hvor jeg synes det er synd at spolere hendes alt for lækre babyhud!