onsdag den 15. september 2010

300 pindemadder og Kaptajn Sorte Hat

Endelig kom dagen hvor Ida skulle have børnehaven til fødselsdag. Det var hverken Frø eller Spire, men selveste Blomsterbørnene, som er storbørnsgruppen i Idas børnehave. Fatter stadig ikke hun er blandt de store?? 
Jeg stod op kl. 6 og begyndte at smøre 300 pindemadder. Herefter gik det slag i slag med at lave skattejagt og andre lækkerier til de kære børn. Et par gange strejfede tanken mig "Næste gang bliver de spist af med en flødebolle på stuen". Meen da jeg så hvordan alle børnene bare hyggede sig, var det hele arbejdet værd - uden tvivl!
Ida tullede mest bare rundt og kiggede på alle sine kammerater i fuld gang med at nær studere alle hendes legesager.  I gave fik hun en mappe fuld af tegninger fra alle kammeraterne med en personlig hilsen. Hun var fuldstændig opslugt af den!
Jeg synes det var vældig hyggeligt at betragte de 14 unger, særligt drengeflokken. De har et lidt andet drive end pigerne. Legekøkkenet virkede som en magnet på prinsesserne. Engang imellem fik en af vildbasserne dog forvildet sig ind i det (dejligt at se). En af drengene kunne jeg ikke huske navnet på og spørger ham så "Hvad er det nu du hedder?" Han kigger på mig med et blik der fortæller "Kan du ikke engang huske det?" hvorefter han kigger bestemt på mig og siger "Jamen jeg hedder da Kaptajn Sorte Hat". Selvfølgelig tænker jeg, kan man hedde andet når man er 5 år og fuld af energi og fantasi!? En af pædagogerne tilføjer "Ja, i daglig tale kalder vi ham godt nok for Victor". 
Nu slynger jeg lige noget ud som jeg selvfølgelig ikke mener, men igen en tanke der strejfede mig; "Giv mig bare 14 børn, det klare jeg i stiv arm!". Jeg bliver en smule træt ved tanken og siger derfor godnat og sov godt herfra.

3 kommentarer:

Bianca sagde ...

Billederne siger da bare alt!
Dejligt de hyggede sig!

Ditte sagde ...

Åh, det er så skønt med børnefødselsdag. Vi har jo næsten selv lige været der, så jeg ved præcist, hvad du taler om :-)

Bournonville sagde ...

Åh hvor ser det bare hyggeligt ud, skønne billeder fuld af enerigi og glæde, bare man var barn igen :)