mandag den 5. januar 2015

En uvurderlig tid

Der var Lene med det lange mørke hår, der var Jes, med et stort kamera hængende om halsen, der var Tove med hesten Leopold ved sin side, Der var Erik, altid at finde i huleområdet, der var Verner, byggelegepladsens overhoved... Der var en flok ildsjæle, der for rigtig mange børn gjorde så stor en forskel og sætte så dybe spor, at selv jeg den dag i dag kan genkalde den ene oplevelse efter den anden, klokkeklart og som friske dug en tidlig morgenstund.
Mine gode barndomsminder er mange, men særlige er dem jeg har fået på Byggelegepladsen Musvågevej i Århus V. 
"Bygge", som vi alle kaldte den, lå som en smørklat mellem høje boligblokke af beton og det som nok vil gå under betegnelsen ghetto. En del af børnene kom fra socialt dårlig stillede familier. Jeg så egentlig ikke sådan på det dengang. De var jo mine kammerater, men jeg lagde da godt mærke til at Michael ind imellem gik amok, at Lars fik lov at være ude til meget senere end mig og Asta og Henning boede alene med en så sur far, der vist oftere gav en lussing på kinden, når der burde være givet et kys. Jeg elskede at bo hvor jeg boede, der i nummer 114, 2. sal til venstre, med udsigt udover et smilende Århus. Mine bedste veninder lige rundt om hjørnet og min mormor i samme blok som os. Det var trygt, det var dejligt og byggelegepladsen var som blødt smør mod ganen.
Jeg har aldrig drømt om at blive pædagog og jeg har heller ikke gjort mig de store tanker om det, da jeg bestemte mig for at bygge pædagog uddannelsen ovenpå min uddannelse som social og sundhedsassistent. For mig er det altid faldet naturligt at kære om mennesker, selvom jeg sommetider føler mig lidt amputeret og usocial i nogle sammenhænge. Men måske var det slet ikke så tilfældigt at jeg valgte den pædagogiske vifte. Måske har Lene, Jes, Tove, Erik og Verner gjort større indtryk på mig end som så.
Når jeg taler med sømanden om hvorfor han valgte at sejle, er svaret nok lidt som grunden til at jeg valgte at blive pædagog. Den romantiske forestilling om, hvad de to erhverv rummer, eller lad mig hellere sige, rummede. Sømanden havde en forestilling om at komme på eventyr og se hele verden. Men verden har forandret sig. Alting skal gå så ucharmerende hurtigt, at der slet ikke er plads til den passionerede ildsjæl. Magien forsvandt med politikernes magt og jeg sætter ofte spørgsmålstegn ved, hvad der driver mig til at arbejde med det jeg gør? Svaret må findes, der hvor det hele startede - på " bygge". Med en tro på og et ønske om, at kvalitet er bedre end kvantitet og at kvalitetstid er dårligere en kvantitetstid. Tid er en så stor mangelvarer i denne verden og vi har endda selv gjort kål på den. Vi har valgt det materielle på bekostning af nærværet, fordybelsen, roen og tiden. Fire begreber, som var helt essentielle  på byggelegepladsen.
Det var her vi uden pædagogiske læreplaner, tests, regler, målene og vejen lærte at gribe livet udenfor.
Der var dyr for enhver smag og vi lærte at kære og have ansvar for alt levende - ellers døde de sku.
Vi byggede huler så høje som skyskrabere, føltes det. Og gjorde vi det ikke rigtigt, styrtede skidtet sammen.
Vi dyrkede grøntsager og lavede mad over bål eller ler ovne, som vi selv havde bygget.
Jeg har spist litervis af brændenælde suppe og jeg elskede det, for det gav mig sikkert varmen og slukkede en naturlig tørst eller sult, fordi vi var ude året rundt. Ikke fordi vi skulle, men fordi vi ville. De voksne var omkring os. De var tilstede, fordi de havde tiden og fordi de fik lov at gøde alt det de var passioneret omkring.
Det var i mørkekammeret, jeg som 10 årig fik øjnene op for det fotografiske univers. Duften af det syntetiske stof og synet af de røde lamper, billedet der stille og roligt dukkede op, mens jeg skvulpede karet forsigtigt frem og tilbage. Det var som meditation for sindet. I dag trænger jeg til meditation ved siden af alt det andet jeg fylder min sparsomme tid med...
Jeg ved godt at tiderne ændre sig. Min barndom var sikkert materiel, set i forhold til min fars tid, hvor morgenmælken tidligt hver dag skulle leveres og pengene røg i den daglige husholdning.
Min barndomserindring om byggelegepladsen har blot sat sig som en usynlig tatovering af dybe og dyrebare minder - Jeg vil ønske for mine børn at de, når de bliver voksne, kan genkalde de samme uvurderlige barndoms øjeblikke.


7 kommentarer:

Karen (mig og mine stjerner) sagde ...

Så fine ord, Camilla! Og hvor har du ret! Vi skal tage os tid til at bare være og give plads til hinanden. Tak for et flashback til barndommens tid.
Kh Karen

Unknown sagde ...

Hej Camilla
Hvor sjovt at falde over dig og netop dette indlæg på din blog. Tak for turen down memory lane 😃.
Hvor er det præcist og rammende skrevet. Bragte mange minder om gode barndomstider i blokkene og på bygge frem.
Kh Linda

GitteG sagde ...

dejlig beskrivende om en skøn tid vi havde som børn. I dag er det så anderledes for vores egne børn men håber da også at de vil kigge tilbage og huske en god tid.
Du skriver så skønt og det er en fornøjelse at få lov at læse dine velskrevne ord. tak
knus
Gitte

Charlotte (MotherOwl) sagde ...

Jeg har fulgt din blog fra tid til anden, og har den på min "hemmelige liste". Fra tid til anden kommer jeg forbi og undrer mig. At læse en blog, der ender som din, er som at finde en god bog i toget, blot for at opdage, at den, der efterlod bogen, hev de sidste sider ud. Der mangler noget - måske en slutning, måske bare et og de levede lykkeiligt ... Det værste er at man ikke ander. hvor mange sider der mangler.

Safa0511 sagde ...

Hej Alle, jeg hedder Safa El Sadat, jeg er gift i 20 år med min mand, og vi har to søn, ældre en 16 og yngre er 11 år. Min mand elskede mig meget, men det kom til et tidspunkt, da han var involveret i affære med en kvinde, som er hendes kollega. Jeg har aldrig forestillet mig det, men på en eller anden måde ændrede hans holdning til mig og børn, hans sene kommer fra arbejde fik mig til at tænke over sagen. Selv på mit 20 års bryllupsdag i marts holder jeg mig væk fra sex som vi lover at gøre det på brylluppet årsdagen, 15 dage før bryllupsdagen meddelte han ja, at han havde sex med sin kollega. Han bragte hende i min seng, da jeg var ude for arbejde, det betyder, at mine følelser var fuldstændig værdiløse for ham. Min mentale tilstand er fuld af smerte, jeg tror jeg ikke kan glemme og genvinde smerten. Denne kvinde var i fuld kontrol med hende og jeg ville aldrig gøre det med vold, hun vil vinde over mig, da hun er skilt, hun sagde, hun var jaloux over vores forhold, og hun vil ødelægge mig ved at tage min mand. Jeg var nødt til at diskutere det med en ven, der bad mig om at finde en god stavekaster, først og fremmest troede jeg aldrig på denne Cast stavemåde, men jeg må prøve det, indtil jeg kom på tværs af PROPHET NOSA UGO email på internettet om hvordan han har hjulpet så mange mennesker til at få deres ex-tilbage og hjælpe med at rette forholdet og gøre folk lykkelige i deres forhold og nogle andre historier om åndelig sygdom og mere, jeg forklarede min situation for ham, og han hjalp mig med at udføre nogle bønner, nogle urter og rødder og et lille offer, som jeg gjorde, og inden for 7 dage kom han tilbage for at undskylde, og det var bare et mirakel for mig. Er glad i dag, at han hjalp mig, og jeg kan stolt sige, at min mand er nu hos mig igen og han er nu forelsket i mig som aldrig før.
Har du brug for hjælp i dit forhold som at komme tilbage til din mand, kone, kæreste, kæreste, vindende lotterier, urtemedicin for sygdom, HIV, STD'er, Astma, Arthritis, Fybroid, Stroke eller enhver form for sygdom, åndeligt problem , Jobpromotion, seere, der læser mit indlæg, der har brug for hjælp til eventuelle livsudfordringer, skal kontakte PROPHET NOSA UGO, og du vil være glad for, at du gjorde det.

Email: nosaugotemple@gmail.com
WhatsApp: +34631686040
                        +17207992813

ركن الامثل sagde ...



شركة تسليك مجارى بالقطيف
شركة كشف تسربات المياه بالقطيف
شركة مكافحة حشرات بالقطيف
شركة تسليك مجارى بالخبر
شركة تنظيف سجاد بالجبيل

شركة مكافحة حشرات بالخبر
شركة تنظيف مجالس وكنب بالدمام والخبر
شركة تسليك مجارى بالدمام
معلم دهانات ابواب خشب بالدمام
شركة ترميم ودهانات منازل بالدمام والخبر

June Villefrance sagde ...

Sødeste Camilla
Elsker elsker elsker dit opslag om "Bygger'n".
Vi har skrevet sammen, efter min lille søster tragisk gik bort, og jeg bliver ved at søge efter en mening med, hvorfor det skulle ske, men indtil nu forgæves, og sådan skal det nok være.
Hun vil altid være i mit hjerte og i mine minder, og det her opslag sender tankerne tilbage til en tid, hvor vi ikke skulle bekymre os om noget som helst. Vi hyggede, lavede rødbedebøffer og gulerodsfrikadeller over bål. Vi byggede huler med hjælp fra netop de fantastiske voksne, du lister op her. Husker ridelejrene til Peterslyst, Tvind-skolen ved Virklund, hvor den pensionerede galophest Petruschka var mit et og alt. Trækturene til Kvickly i Frydenlundcentret, hvor vi fik overskudsbrød til hønsene (vor tids Too-Good-To-Go, som vi slet ikke skulle betale for), og bare fornemmelsen af, at de voksne dér havde ALT DEN TID I VERDEN til lige netop MIG.
"Der var engang...", sådan starter mange eventyr, men det her er faktisk en rigtig historie. Så ærgerligt, at Danmark ikke længere kan se, at der er brug for de her "fri-steder" for børn, der ikke lige gider at sidde inde og lave perleplader eller decoupage eller bag en skærm og spille online, men vil ud og være en del af naturen, for de findes overalt. Hvis bare man ser dem:-)
Tak for dit skriv, både her og privat. Det betyder mere end du tror, at nogen husker<3