søndag den 22. marts 2009

Sikke en kontrast...


Uforståeligt og meningsløst! Det løber mig koldt ned af ryggen, da jeg læser artiklen i Ekstra Bladet. Ikke den mest troværdige avis, men lige netop i dag kunne man få en E.T. dvd med for 40,-, en god gammel klassiker, fra dengang verden ikke var nær så farlig... eller også var jeg bare lille og uvidende? Det får mig til at overveje, hvor meget vores piger skal vide om den store stygge verden derude. Selvfølgelig skal de ikke beskyttes, indtil de kommer langt op i skoleklasserne og så får smidt det hele i hovedet. Men til en vis grad, kan jeg ikke se, hvad de kan bruge den viden til? udover at det kan give dem en masse frygt og bekymringer.
"Dræbte kvinde og to børn"... Jeg er måløs, det kunne jo have været mig selv i princippet. Kvinden havde jo ikke en chance for at afværge ulykken. Så tragisk... Og alting fortsætter bare - for os og for alle andre, lige med undtagelse af den stakkels familie der står tilbage med en enorm sorg. Verden må være gået i stå for dem...
Det er noget af en kontrast til den weekend jeg ellers har haft. Endnu flere svingture, masser af frisk luft, afslapning, ingen drama - og heldigvis for det!

Ingen kommentarer: