fredag den 24. juli 2009

En af mine skatte


Hvis du siger genbrugsbutikker så står jeg der som en sulten hund. Jeg er fuldstændig tosset med at gå og rode i de gamle sager og måske finde noget helt ganske særligt, som jeg bare ikke kan leve uden. At jeg så oveni tit og ofte får det til en slik er bare en bonus! Og så støtter jeg en god sag, det må man jo ikke glemme. Yvonne og jeg fik snust i to i dag, så jeg har fået min dosis, det er herligt.
Noget af det jeg holder af på lige fod med genbrugsbutikker er at få en gave indhyldet af menneskelige hænder. Der findes ikke noget mere personligt og det rammer mig lige i hjertet! Der er noget ganske særligt ved at giveren har brugt tid, energi og tankevirksonhed på modtageren. Sådan en gave fik jeg forleden af et menneske jeg kun har kendt ganske kort, men føler har været i mit liv altid. Jeg håber ihvertfald hun vil være der altid fra nu (:
Egentlig var gaven heller ikke til mig, men til Ida, men jeg tror moren blev mindst ligeså glad for den som Ida, og så har den oveni gjort intet mindre end to mennesker glade... Det er jo genialt!

Nu vil jeg vende blikket mod min husbond. Det har stået ned i stænger meget af dagen og ind imellem har himmel og jord stået i ét. Så er det lidt hyggeligt at fordrive tiden foran fjernsynet, med en god film og endnu en af mine skatte lige ved min side.

Ingen kommentarer: