Pakkeregn

"Pakkeregn" er måske en lidt overdrevet beskrivelse, men i lørdags var vi på barselsbesøg hos et hold venner og om aftenen var jeg til 30 års fødselsdag hos en veninde. 

Jeg er ikke et sekundt i tvivl om, at jeg ville blive fyret på stedet som pakkedame i Salling eller Magasin op til jul, hvor der er tryk på pakkeriet. Jeg er SÅ langsom til det, men jeg er helt vild med at pakke ind, så længe jeg slipper for at bruge noget kedeligt tyndt indpakningspapir og pakkebånd. Nogle ville nok synes at der ikke findes noget mere uinspirerende end det brune postpapir! Jeg synes det er skønt, for det giver mig frie hænder til at sætte et personligt præg på pakken. Lige den dag var jeg ikke i "knald på farverne" humør og det kommer vist til udtryk på billederne her... ret efterårsagtig eller romantisk kunne jeg også vælge at kalde det.

Der skal bare så lidt til at gøre en gave, bare lidt mere indbydende end de kasser man tit får udleveret i butikkerne eller det samme papir de kører med år efter år og som allerede afsløre en del af gaven inden den overhovedet er pakket ud.

Jeg synes en pæn indpakning giver modtageren en gave to gange og det er jo herligt! 

Meeen, når det er sagt, så kan den grimmeste indpakning sagtens indeholde en gave der er blevet tænkt over, nøje udvalgt  og leveret lige fra hjertet.

Lige nu gør jeg mest i, at pakke mig selv ind, drikke varmt og pleje min dårligdom. Er blevet ramt på det groveste af en væmmelig betændelse i kæbe og pandehulen. Feberen har de sidste par dage været slem ved mig for ikke at tale om de slag jeg har fået på indersiden af min hovedskal... føj for den da! Meeen, med alt hvad jeg kan trække af pamol og antibiotika, så skal jeg nok komme på højkant igen - lige pludselig!