mandag den 30. november 2009

Der var en - der var to




Så røg Ida også ned med nakken. Vågnede imorges og klagede over ondt i "knolden", som så viste sig at være navlen og det der er bagved og feberen har også fundet vejen til hende.
Nu ligger hun på sofaen og ser "Ludo". Julemanden forbarmede sig over hende, nu hun er syg og kom en pakke i strømpen. Den hitter og hun er helt forgabt i den, hvilket jeg erindrer jeg selv var som barn. 
Laura tuller rundt og hygger sig. Libero længe leve siger jeg bare, for de bliver da godt nok flittigt brugt disse dage. Damen har ikke ret meget appetit, så nu prøver jeg med nogle hjemmebagte gulerods/courgette/nødde boller. 
Ida kunne lige samle kræfter til at komme ud og give en hånd med. Hun er helt vild med at være med i køkkenet og der gik da også noget tid før hun kom og pev fordi hun havde revet fingeren på rivejernet... hun er sej den lille frøken. Sommetider også for sej.
Nu håber jeg at vores friskbagte ikke er så seje som hende, men dejlig sprøde og lækre!









1 kommentar:

Ulla sagde ...

Ja, én syg mus kommer jo sjældent alene! God bedring med begge piger!
...og vil du så godt lige være en skat at sende mig opskriften på de boller, for NØJ hvor ser de lækre og sunde ud ;o)
Knus.