søndag den 13. februar 2011

FUCK KARTOFLER

Man ved man befinder sig i en provinsby, når der på en bymur står skrevet "FUCK KARTOFLER" Ærger mig over, at jeg ikke fik taget et billede af synet, for det gav anledning til en herlig latter, da sømanden og jeg fredag aften impulsivt drog mod Randers for at se "Gasolin".
De fede graffiti streger emmede af oprør. Jeg tror muligvis at Ida og Laura har været med i denne boykot, for de vil da hverken spise moste, skrællede, formede eller farvede kartofler, lige med undtagelse af franske kartofler, som vi indtog sammen med den lækreste flæskesteg i går. Jeg brugte straf/belønning pædagogikken. (Jeg bliver bandet væk af samtlige pædagoger nu, jeg ved det! meeen, det er vist den vi bruger all over - Vi gider jo heller ikke gå på arbejde uden at få løn vel? hæhæ sidespring!) "Hvis du spiser en mundfuld kartofler får du en fransk kartoffel, så en mundfuld flæskesteg og igen en fransk kartoffel". Vag som jeg sommetider er, blev det til en mundfuld kartofler, fire franskekartofler og to flæskesvær. Laura troede hun kunne spise én svær og så som belønning én fransk kartoffel. Flæskesvær er jo belønning i sig selv. Ville ønske en steg kunne dyrkes med ekstra svær, hvilke herligheder...
Nok kartoffel snak, opdragelse og oprør.
Det er søndag og søndage er som oftest hyggelige. Denne med. Børnemusikken blæser ud af højtalerne og pigerne bestiger sømanden, som om han var et andet egetræ, der ikke viger en millimeter, selvom det blæser en slem storm udenfor. Vi prøver at holde snuen for døren med en omgang friskpresset appelsin - Jeg tror det virker, ligesom kartoflerne!



Ingen kommentarer: