søndag den 14. august 2011

Gentagelsen er det daglige brød

Brormand og jeg har været på legepladsen i dag og med os fik vi det smukkeste brudepar, lidt dansk sommervejr (inkluderet verdens største softbox - lækkert lys!), ord til eftertanke, pizzasnegle og boblevand serveret på den anden side af kirkemuren. Det var kærlighed!
"Gentagelsen er livets virkelighed og tilværelsens alvor. Det daglige brød, der mætter med velsignelse". Jeg blev så fanget af præstens tale og har tænkt over den hele dagen "Mod er at ville gentagelsen" Det kræver mod at springe i faldskærm, mod at rejse jorden rundt, mod at kaste sig ud i noget ukendt, men den modigste er dog den der vover gentagelsen. Den der tør hellige sit liv til ét menneske, føle trygheden hos ham eller hende og måske udefra set leve det trivielle hverdagsliv. Tryghed er det samme som stilstand og det er som om at den slags er  FY i vores samfund. Det er som om, at vi først rigtig er med på noderne, hvis vi er i konstant bevægelse, fremme i skoene, fornyer os og giver den gas - konstant! Pyha det er dybe tanker, særligt på denne tid af døgnet... 
SLAP af at nyd gentagelsens glæder! Her få i lige et kærligt øjeblik. Ønsker en hulens masse gentagelser af den slags!

9 kommentarer:

Ulla sagde ...

I er simpelthen så fantastisk dygtige dig og Henrik!! Jeg bliver gang på gang blæst helt væk over så smukke bryllupsbilleder I tager! Det her er ingen undtagelse. Er helt vild med det billede. Så fedt fundet på - anderledes og smukt!
I ramme alvor, så havde jeg byttet vores bryllupsfotograf med jer in a heartbeat!
Knus herfra Tyskerlandet ;o)

Ulla sagde ...

....i øvrigt, så skrev Bo engang til mig i et fødselsdagskort, at "lykke er længsel efter gentagelse". Et citat af Milan Kundera.
Meget i spænd med præstens tale, som jeg på det dybeste kan bifalde!

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Hvor er du altså sød og tusind tak for roserne Ulla. Vi kommer gerne og fotograferer når sølvbrylluppet står for døren (:
Det er så fedt når Henrik og jeg er afsted sammen. Så får vi både søskendetid og udlever det vi er fuldstændig tossede med!
Der skal nok komme mange flere billeder på bloggen, men tror lige vi må vente til brudeparret har fået deres billeder.
Hvor er det også bare rigtigt, at lykken er længsel efter gentagelse.

Stort søndagskram herfra

Anonym sagde ...

Kan stadig ikke kommentere på Bloggen....heller ikke svare på mine egen kommentarer ...så jeg gør det lige her :) Opskriften tror jeg lige er noget for dig søde og sikke flot bryllupsfoto!! :)I er bare knald dygtige!

Tina

Anonym sagde ...

Ja hvor er i dygtige. Det er sådan et smukt billede....så Braveheart igår, og jeg ser den samme gnist i dette billede, som da vores egen helt Mel Gibson bliver gift i filmen.
super super fint og hvilken tale.

KH Louise

Anonym sagde ...

I er bare så dygtige! Hvis jeg nogensinde GENTAGER ritualet så vil jeg elske at få Jer til at foreveige øjeblikket. KRAM

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Tusind tak søde piger! Jeg elsker jo bare at fotografere (:
Jeg må vist se BraveHeart igen...
Tina, selvfølgelig skal det ske igen! (:

Karen (mig og mine stjerner) sagde ...

Hvor er det bare smukt! Både billedet, men også ordene. Det er jo som det er sagt. Tak for en dybde som jeg ikke lige selv kunne have fundet.
Kh Karen

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Tak Karen! Jeg bliver gang på gang rørt til tårer når jeg er på diverse fotoopgaver. Man kan sige at det er heldigt at jeg kan begrave mit øje i kameraets søger (: