tirsdag den 18. november 2008

Sutterne har forladt Fælledparken...

Kære suttetræ.
Du må få mine højt elskede sutter - pas rigtig godt på dem.
Kærlig hilse Ida 3 år.
PS: Du må kun bruge dem om natten - du er for gammel til andet

Hele dagen har det tisset ned, hvilket ikke helt passede ind i vores program. Idag havde vi nemlig sat os for at Ida skulle sige farvel til sine kære sutter.
Da vi hentede hende i børnehaven klarede det op, solen kom frem og jeg fik iført mig mine meget grimme og grønne gummestøvler, klar til at vandre op i skoven og finde det allerfineste suttetræ... værdig til en hulens masse af Idas sutter gennem de sidste tre år.
Ida var med på ideen og bestemte helt selv, hvilket træ der var stort nok til alle hendes sutter. Et par stykker var altså alt for små men pludselig stod det der...Et gammelt træ med udsigt udover Aunings skov og marker. Vi fandt en fin plads lidt højt oppe, Ida fik vinket farvel og råbt lidt til sutterne højt oppe i træet... Et kapitel er fordi... et sutteliv... Er spændt på hvordan hun takler det. Indtil videre er det gået ret godt. Græd lidt ved sengetid...ikke voldsomt men meget inderligt... Det må også være hårdt at komme af med livets første vane. Jeg ved det selv... Ingen skal komme og tage mine stærke lakridser og mit lækre chokolade fra mig. Ida har bare ikke noget valg - dem træffer vi for hende og ak hvor må det være frustrerende engang imellem, men heldigvis er alt vi gør for vores to smukke piger - gjort udfra et godt hjerte!

Ingen kommentarer: