Ja, hvor bliver tiden dog af??
Lille lækre labra Laura... allerede 4 måneder gammel og stadig så lille ny og fin... Idag rykkede vi hendes tremmeseng ind på sit eget værelse. Er spændt på hvordan natten vil forløbe, nu hun skal være på sit helt eget værelse. Tror hun vågner af vores lyde inde ved os? men nu får vi se hvor mange måltider hun beslutter sig for at tage i nat...hmm. De her fire som hun ind imellem snupper, de passer altså ikke moren helt så godt! Men man kan jo heller ikke få i både pose og sæk... Hun er såååå ubeskrivelig nem en lille pige. Altid glad og veltilpas... Hun er så let at aflæse. Har nogle helt bestemte lyde, når hun er sulten, træt eller bare vil snakkes med.
Jeg er vanvittig forelsket i det bette menneske, som snart ikke er så lille endda (6920 gram og 64 cm), men i min verden er begge mine solstråler små og mon ikke de bliver ved at være det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar