Vi sidder 11 mennesker rundt om bordet, den yngste ikke engang 1, den ældste lige omkring de 80 - det oser af hygge og duften af lammekølle, grøntsager, ovnkartofler og en lækker sovs, alt sammen lavet med kærlighed og serveret af mennesker med en hjertelighed der rækker længere end de hvide sandstrande et spytkast fra hvor vi er. Det er hvad man kan kalde familieidyl, og så er vi ikke engang en del af familien.
Hvor er jeg lykkelig for at vi den sommerdag gravede et pink hjerte viskelæder med teksten "I love you" ned ved den store rutchebane og fra den dag blev hjerteveninder... Siden har vi kunnet skrive lange tekster, om alt hvad vi har oplevet sammen, snakket om og delt med hinanden... og intet af det vil jeg nogensinde viske ud.
Hvor er jeg lykkelig for at vi den sommerdag gravede et pink hjerte viskelæder med teksten "I love you" ned ved den store rutchebane og fra den dag blev hjerteveninder... Siden har vi kunnet skrive lange tekster, om alt hvad vi har oplevet sammen, snakket om og delt med hinanden... og intet af det vil jeg nogensinde viske ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar