tirsdag den 5. maj 2009

Vind i håret...


Vi drøner derudad med den kølige aftenvind lige i hælene. Duften af sommer borer sig ind i mine næsebor. Jeg ville ønske, at jeg kunne fylde en pose med denne fantastiske duft af lysegrøn, som for mig er udsprungne blomster, friskhed og nyt liv - gemme den til de mørke vinterdage, hvor jeg vil give alverden for en enkel forårsdag - som i dag!
Ida har sat sig godt tilrette i stolen bag mig, hyler af begejstring over farten. Hun synes det er som at være i tivoli... der skal ikke meget til at bringe glæde i de små mennesker.
Vi har aftalt at gentage succesen i overmorgen, bare hende og jeg - min fantastiske lille datter!

  

Ingen kommentarer: