søndag den 26. juli 2009

Campinghygge og et skaldet bjerg


Med ét bliver jeg kastet tilbage til de vilde 70er. Brune gardiner, køkkenklinker i en orangeblomstret nuance, brune møbler, orange gaskomfur og gulvtæppe igen i en brun nistret farve - naturligvis med et blomstermotiv som bare var et must fra denne tid. 

Også dengang sad mændene garanteret foran deres klods af en fjernsynsskærm og fulgte intenst med i verdens hårdeste cykelløb. Det var ihvertfald hvad Chris og Mark gjorde igår. De havde meldt klart ud, at mellem 16-17 ville de have total ro fra larmende børn og snakkende kvinder - Mont Ventoux skulle bestiges og det krævede åbenbart absolute stilhed.

Jeg er tosset med Tour de France. Ikke at jeg gider sidde og se det fra start til slut, men jeg elsker at have det kørende i baggrunden. Det minder mig nemlig om, at sommeren er på sit 

højeste med de lyse aftener og masser af dage til grill, strand/skovture og i det hele taget at kunne nyde udelivet. Hele dagen tilbragte vi på Fornæs Camping. Når himlen besluttede sig 

for at revne, trak vi indenfor i det hyggelige fortelt og så snart solen igen fandt sin rette plads et sted deroppe, gik vi på legepladsen eller nød livet fra en campingliggestol (: 

Jeg kunne godt blive bidt af campinglivet - både i lille Danmark og måske på et skaldet bjerg i Frankrig - på fire hjul vel at mærke!

Ingen kommentarer: