mandag den 24. august 2009

Markblomst og hjemmebryg


Jeg cykler langs banestien og sommervinden kæmper imod at jeg kommer før hjem end hvis den havde været med mig.
Duften af sommer og den begyndende høst passere mine næsebor, en af de fantastiske ting ved sommeren... og nu er den snart på retur.
Da jeg for 3 uger siden kørte sammen vej var det for at tage til jobsamtale. Jeg besluttede mig for, at hvis jobbet blev mit ville jeg plukke den fineste buket markblomster på vej hjem...
Jobbet blev mit og jeg fik plukket min fine buket markblomster!
Nu er hverdagen for alvor startet og jeg ønsker mere end nogensinde før, at døgnet var 7 timer længere! Minutterne flyver afsted og det er om ikke at spilde et eneste af dem!
Hvis der er noget jeg er god til, så er det at udnytte tiden. Jeg keder mig ALDRIG! Inde i mit hovede har jeg 117 ideer og ind imellem sker det at jeg får ført nogle af dem ud i livet. For længe længe siden købte jeg en gammel brugt Trip Trap stol. Slidt og mørk af lak. Havde planer om at sætte den i stand til Laura blev født... Nu er hun så 1 år, hmm, og først nu har jeg fået taget mig sammen til at få den slebet ned, malet, tapeseret og lakeret. Resultatet blev lige som jeg havde forestille mig (på billedet er den lidt mere blå end i virkeligheden). Det var så ét projekt... Mit største projekt er at være en god mor for mine skønne piger og en god kone/kæreste for min dejlige mand... Med de ord vil jeg bevæge mig ind i sofaen til ham og se lidt i flimmerkassen inden drømmenland tager over og stjæler de sidste timer af min kostbare tid!

1 kommentar:

Natascia sagde ...

hvor er den blevet fin Ü