Det kan være lidt svært at sætte en dato for, hvornår de små poder gør deres første fremskridt. Sommetider tror man at have set eller hørt det, men man er ikke helt sikker. Laura har været lidt skabs fodgænger de seneste dage... Når vi har ville vise hendes skridt frem har hun ikke villet, men når vi har været alene med hende har hun taget op til 5 skridt, stort!... Igår begyndte hun så rigtigt at gå og sej det er hun, også i den grad!! Hun er ét stort grin og så går hun som en der har drukket en håndfuld elefantbajer... Det er altså stort når de pludselig er på to ben de små mennesker!
Mor her er kommet på arbejdsmarkedet. Efter godt et år på barsel, hvor det vildeste jeg har foretaget mig har været at handle ind, glemme noget og lige smutte i brugsen igen. Jeg har elsket det, ingen tvivl om det! Nu skal jeg pludselig væk hjemmefra flere timer af gangen. Det bliver skønt og jeg glæder mig! Indtil nu er det ikke fast, men blot som vikar. Jeg er nu frisk og tar det hele med, med et smil (:
Jeg må hellere finde drømmeland, så jeg er klar på en ny dag og et nyt kapitel af mit liv imorgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar