fredag den 7. august 2009

Tøsehygge


Findes der noget mere skønt end tøsehygge på højt plan - det tror jeg nok ikke der gør! Det er ihvertfald blandt mine favoritbeskæftigelser... Bare at knævre i timevis, vende og dreje alting, snakke videre og spise god cafémad og drikke Café Latte, også selvom man ikke er på barsel og ammer konstant. Café Latten fik vi ikke så meget af på Ziggy i dag, men til gengæld fik vi en fantastisk café burger og vi fik en pokkers masse byluft. Det er dejligt ind imellem, men når bilen vender mod djursland igen, så er jeg ganske tilfreds med at trække den friske landluft gennem begge mine næsebor, selvom det ikke altid lugter af lagkage - meeen, det vil vist også være synd at sige, at det gør det i byen.
Det er dejligt at føle sig hjemme når bystiltet passere!
Hjemvendt med en pose fuld af nye stoffer, som skal forvandles til skønne sager, en fyldt mavesæk og et gennemtæsket snakketøj, det er da skøøønt!
God nat og sov godt!

Ingen kommentarer: