Alt for hurtigt stor

Fredag var Ida hos doktoren for at blive målt, vejet og stukket. Det sidste var moren lidt stram over, men Ida havde kun i hovedet, at et stik udløste en tur i badeland!
Hun tog det, ikke overraskende, i stiv arm. Ikke så meget som en mine trak hun. Hun så bare frem til klistermærke og tyggegummi fra lægen og vandeldorado sammen med Laura, far og mor. Sommetider bekymre det Chris og jeg lidt, at hun er så hårdfør. Har prøvet at forklare hende, at gør noget ondt må man gerne græde. Selv da hun fik fingeren i klemme i en hoveddør og fingeren halvvejs var revet af, græd hun kun ganske lidt... Nå, det var et sidespring.
1 meter og 18 kilo stor er Ida nu. Tiden flyver og de små væsener vokser alt for hurtigt. Inden jeg får set mig om skal hun i skole, så kalder skoleballet, jeg ligger søvnløs, indtil jeg kan høre døren smækker og hun er i sikker havn... hun får kærester, selvom jeg på bedste vis prøver at lave arrangeres ægteskab allerede nu... Tiden flyver og jeg flyver med, selvom jeg tit og ofte ville ønske jeg kunne standse den, og er det ikke også lidt tamt, at den slags ikke kan lade sig gøre i disse moderne tider!

I dag besøgte vi et hold venner og mens mændene sad og så Formel1 gik pigerne i haven sammen med børnene. Her blev der plukket mælkebøtter og Ida prøvede at vise de små, hvordan man puster de små dun af en vissen mælkebøtte. Bastian forstod det ikke helt og tog i stedet en bid af en. Han så herlig ud med dun strittende ud af munden. 

Men mens jeg stod der med mit kamera, så jeg pludselig, hvor stor Ida er blevet. De små ser jo så meget op til hende og det ses tydeligt på billedet her! Nyd dem - det gør jeg - HVER evig eneste dag!