fredag den 25. september 2009

Kald det kærlighed

"Kald det lige hvad du vil!"
Vi sidder rundt om bordet, forretten bestående af en moderne rejecocktail er netop kommet ind, stemningen er god og jeg når lige at stikke gaflen i en reje da første mand, eller dame er på dansegulvet og den får ikke for lidt med den store runde numse.
Det er lige præcis derfor jeg har valgt at arbejde med den slags mennesker, hvis hjerne er skruet sammen på en anden måde end flertallet.
De er så fantastisk ligetil og helt uden filter. For mig giver det så meget mening at bruge kræfter, hvor behovet virkelig er stort og hvor jeg kan se at jeg rykker noget for de her mennesker. Det er beundringsværdigt, at opleve deres lyst og appetit på livet, trods de på mange måder dårlige odds.
Jeg er ansat til blandt andet at udvikle og vedligeholde færdigheder hos mennesker der ellers vil sygne hen. Benhårdt arbejde! Det lyder på mange måder så flot, men i virkeligheden giver de mig tifold igen!




Ingen kommentarer: