torsdag den 12. november 2009

Livlig energi

Tænk at være så fuld af energi!!
Det er beundringsværdigt at børn (Ida) helt af sig selv vågner kl. 6 (Ida), gir den fuld skrue hele dagen i børnehaven, som bestemt ikke ligger på den lade side. Ida går i en skovbørnehave hvor de er udenfor så meget som overhovedet muligt i alt slags vejr. To dage om ugen køre de ud i en skov, hvor de har et skovhus. Så leger de der hele dagen og laver alverdens ting og sager der høre udelivet til. Det er meget afslørende hvad Ida går ikast med... hver dag hun kommer hjem er flyverdragten badet til i mudder. Jeg tror hun svømmer i vandpytterne og laver rigtig mange "engle". Pigen i nabogarderoden har det fineste NoaNoa vintersæt, altid rent... jeg undre mig?? Men hvis jeg var 4 ville jeg bestemt også kaste mig i mudderet... det ser så fjollet ud når man er 31... 
Nå, jeg kom fra det med "fuld skrue hele dagen!". 
Ida blev hentet 15.30 i dag og så gik cykelturen videre til gymnastik, som er ugens højdepunkt for hende. Hun er tosset med den vildskab der får lov at rase i den gamle gymnastiksal. Hun nyder legen med veninderne! Når timen er gået er hun stadig ikke brugt op og hende og Chris bruger gerne noget tid på at løbe rundt og rundt.... og rundt imellem stuerne, gang og køkken. Det larmer og irritere mig ind imellem midt i madlavningen og ovenpå en dag, hvor jeg har lagt øre til en hel masse - men mest af alt summer det af liv - liv som jeg for alt i verden ikke vil være foruden!
Jeg gad godt have bare en smule af Idas energi!
Nu er hun drattet om... ja det har hun været i 2 timer, langt væk i drømmeland, hvor der ikke er nogen tvivl om at der også er fart på og masser af livlig energi!




2 kommentarer:

mette b sagde ...

Jeg var også mor til mudderbørnene. Og syntes ærlig talt stadig det er underligt at andre børn også ræsede rundt udenfor, men var aldrig snavsede?? En gåde.

Men hvor er det da livsbekræftende med sådan en krudtugle. Og hvor er hun skøn at skue :o)

KH Mette

Unknown sagde ...

ak ja hvem der bare kunne følge med de små poder i energi ... altså de dage jeg virkelig prøver, sover jeg 5 min efter dem ... hihi, men skønt!