torsdag den 17. december 2009

Næsten som Emil fra Lønneberg

Jeg ved ikke om nogen af jer kan huske det afsnit af Emil fra Lønneberg, hvor Alfred skære sin finger og får blodforgiftning. Emil sætter sit liv på spil ("Du og jeg Alfred"), fordi han drager afsted mod lægen gennem den voldsomme snestorm, som ingen i hele Katholt turde kaste sig ud i... Dette afsnit definere efter min mening Emil - hvilken god dreng han i virkeligheden er bag alle narrestregerne.
Men tilbage til afsnittet, hvor Emil kæmper sig gennem sne masserne. Jeg følte mig lidt som Emil i dag! Ikke at jeg kæmpede for nogens liv (andet end mit eget, hmm), men jeg kunne fornemme hvordan han må have haft det...
Jeg fik fri fra arbejde kl. 15 og havde planer om at cykle fra arbejde. Total håbløs forventning, men jeg kom afsted og 50 meter fra min arbejdsplads gik cyklen i skrudder mudder. Begyndte at trække og heldigt for det, da der var spejlglat! Der kommer en lille bitte bakke, hvor jeg tænker, at jeg da lige kan trille ned af den... og splat, så lå jeg der og det gjorde pænt nas i min albue. Op igen og videre mod banestien...








Det er så nu, at Emil kommer ind i billedet! De næste 4 km kæmper jeg mig gennem høj sne over markerne (ville lige skyde genvej). Det fyr helt vildt, alt imens det river og fryser i mine kinder. Der var ikke den samme hjælp at hente i min jernhest, som i hesten Lukas. Den var egentlig bare en klods om benet på mig og var jeg ikke afhængig af den, var den røget i grøften.
Mens jeg går her og mørket så småt er ved at sænke sig over landskabet, ser jeg ude i horisonten et orange blink - wheee, en sneskraber! 
Hvis det havde været mandag og der ikke var juleferie i sigte, er jeg sikker på, at jeg havde lagt mig til at dø i sneen (inden jeg så sneskraberen). Synes denne uge har været rigtig drilsk, hvad angår køretøjer til og fra arbejde.
Nu står den på weekend og egentlig var det slet ikke så tosset, at blive blæst igennem af den frosne vind! Der var kun mig og den iskolde sne... Imorgen får den betalt - sneen. Så skal der kælkes og trilles snemænd med Ida og Chris.

3 kommentarer:

mette b sagde ...

Jeg er meget glad for din happy end. God legedag i morgen :o)

Westmose sagde ...

Nej hold dog op hvor har du kæmpet for at komme hjem - ja allerede nu kan du sikkert grine lidt af historien :-) Kender det alt for godt især den med at skyde genvej (det gjorde jeg engang med vores tvillingeklapvogn) og sad temmelig godt fast i en mudderpøl, der tænkte jeg også bare få mig væk...men jeg fik kæmpet mig fri og brugte så en time efterfølgende på rengøring af mig selv og klapvogn! Herlige billeder igen må jeg sige og fatter da slet ikke det er med din iphone. (Vi må have et elendigt kamera hihi)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Puha ja, det har bidt i dag og godt du kom hjem. Jeg skulle også være optimist og trække Max i hans åndsvage kælk, der ikke rigtig glider som den skal og så barnevognen i 20 cm. sne eller mere og jeg knoklede bare som en sindsyg : )