fredag den 19. marts 2010

Historien om et kuffedarium

Jeg har en svaghed for arvegods. Jeg synes der er noget smukt ved den slags! Det giver mulighed for at fortælle en historie og mindes noget som var engang og på en eller anden måde leve videre.
Jeg arvede dette skuffedarium af min venindes mor, som slet ikke var færdig med at fortælle sin historie! Jeg kendte hende ikke så godt, og så alligevel... Min veninde har fortalt rigtig meget om hende og jeg fik fornøjelsen af at møde hende et par gange. Jeg er glad for møblet og egentlig burde jeg have malet det leopard mønstret, bare for at bevare det i min venindes mors ånd... Meeen nu er jeg jo lidt mere over i den flippede boldgade... Ida har helt selv bestemt farverne og jeg synes hun har en drøngod smag :) 





7 kommentarer:

Groovymama sagde ...

For hulan, det er et lækkert skuffedarium, Camilla....

kh

Lonni sagde ...

Hvor er der fint. Den unge dame har ad helt sikkert sans for farver.

Go' weekend
/Lonni

Ditte sagde ...

Hvor er det bare fint - hende Ida har da vist arvet sin mors talent :-) Hænger det på værelset?

Ditte

Krea tid sagde ...

Blev meget rørt søde Camilla. Det er bare SÅ flot!! Du er altså noget særligt. KRAM fra Tina

Linnea skriver: sagde ...

Jeg synes nu da også leopard-mønstret lyder ret flippet;-) Men meget flot er det blevet. Jeg elsker også når ting har en historie, som man lyst til at fortælle om.

Kristine sagde ...

Hehehe..... Den er altså SUPER Nice ;)

Maiken sagde ...

Hvor er det fedt! Jeg har også tidligere beundret pigernes køkken - og tænker det er langt sjovere end et færdig af slagsen...