lørdag den 12. juni 2010

Lad kreativiteten spire

I næste uge holder vi sommerhøjskole på mit arbejde. Jeg har været med i højskoleudvalget og vi fandt på det herligste sommer tema "Costa la Mosten". Altså spansk tema med alt hvad det indebærer. Nu er det bare sådan at indenfor kommunal regi må vi ALT! Vi må simpelthen gøre lige hvad det passer os med de midler vi nu har og det er ikke mange, for ingen penge har vi nok af - og nyt tøj det har vi haft! Så kreativiteten har kørt på højtryk for at kryddere årets sommerhøjskole (med for lidt sommer på synes jeg nu nok!) Vi har måtte komme lidt udover det spanske tema, men det går jo nok. For de mennesker jeg har med at gøre, er en dejlig sanserig uge det væsentligste!
Nå, men vi har de sidste 14 dage støvsuget diverse genbrugsbutikker for sjove kostumer, hatte, vi har sågar erhvervet os to brudekjoler! Hvem søren smider den slags ud? Den ene var en størrelse 60 (: Flot var den, men nåle skal der til for at få den tilpasset en model og modeller har vi nok af! Flere af vores brugere drømmer om at stå hvid brud, men det kommer aldrig længere end til forlovelsen (Men de er så til gengæld forlovet og nyforelsket hele livet! simpelthen så vidunderligt at være tilskuer til!). Min plan er så at opstille et fotostudie, hvor jeg laver portrætfotografier af en flamingodanser, en mexicaner, en brud, en jæger osv. Altså model for en dag. Jeg tror det bliver godt!
På vores turne rundt i genbrugsland kunne jeg naturligvis ikke lade mine øjne gå forbi bunken med sengelinned, gamle gardiner og duge. Fandt da også lidt hist og her, men faldt så over denne dukkeseng til 25,- Den snuppede jeg og håbede på at kunne liste den ind af bagdøren (den vi ikke har) og op på mit kammer uden at Chris skulle se det. Jeg er en samler og sommetider lidt for meget og Chris korser sig tit og ofte når jeg kommer slæbende med alt det gamle lort (som jeg kalder guld!)
Den lille dukkeseng har givet anledning til hygge med Ida. Hun har været med til at grunde og male den (har lovet at sige hun har lavet det hele selv!). Hun var med til at tapesere den og idag kunne hun så putte dukke Jonas i den, som hurtigt blev skiftet ud til en Lise af en art. Alting emmer af pige og farven på sengen behøver jeg vel ikke sige hvem har valgt? Jeg vovede pelsen, da Ida var kommer til drømmeland og syede en dyne og en pude i grønne stoffer. Det blev godtaget, så længe madrassen blev rød (og så kan dynen vendes om, hvor den også er rød blomstret).
Det må vist være den billigste dukkeseng! 
Dukkeseng: 25,-
Maling: 5,- Jeg er begyndt at købe farveprøver. De koster ca. 40,- for 0,35 liter (Her er nok til 8 dukkesenge). Når man køber farveprøver kræver det bare at der skal lakeres efterfølgende. Det gør jeg jo alligevel når jeg tapeserer.
Lak: 10,-
Tapet: 10,-
Stof til sengelinned og madras: 30,-
Godt med tid og kærlighed og vupti, en fin lille dukkeseng klar til en god leg!




Før billede, hvis nogen skulle være i tvivl.

7 kommentarer:

Trine (groovy baby) sagde ...

Tusind tak for inspiration - den er simpelthen for lækker, den seng og sengetøjet med...og hvor smart at købe prøver i stedet for en hel spand maling. Note to self!!

Stine sagde ...

den er bare så fin så fin ;)

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Tak!!
Nej der er nemlig ingen grund til at købe store bøtter maling i dyre domme. Nogle siger kvaliteten ikke er ligeså god, men har så også hørt at det skyldes at de er uden glans.

Maiken sagde ...

Sikke fin dukkesengen er! Det lyder rigtig hyggeligt med et fælles projekt. :o)

Ind til videre er mine planer med make-over af et lille skab, sættekasse og dukkeseng kun i mit hovede, så jeg kan godt bruge et par fif. Hvilken type prøvemaling har du brugt - glans og mærke? Og hvilken slags lak er kommet ovenpå? Regner jo med at jeg får taget mig sammen i løbet af sommeren... ;o)

Og så lyder det da enormt festligt med turen og klæd-ud-planerne!

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Hej Maiken

Jeg kender alt for godt det med de mange planer og ideer oppe i hovedet! GIV os kvinder flere timer i døgnet!
Jeg køber bare en farveprøve fra Flügger. Der er ingen glans i desværre. Tror det er derfor den er så uhørt billig. Men jeg køber bare en almindelig trælak/skibslak som jeg giver møblet en tur med efterfølgende. Nu tapesere jeg oftest mine ting og så skal det lakeres alligevel så det er helt fint. Tænker lidt, at jeg vil prøve at komme en smule lak i malingen. Måske det kan give lidt glans for det bliver fuldstændig mat ellers. Bryder mig ikke om sådan en elt mat flade. Mine hænder kan ikke ha det! (:

Rigtig god fornøjelse når du får MASSER af tid!

Majer sagde ...

:-D fantastisk dukkeseng. Lige sådan en jeg har stående på loftet fra jeg selv var barn. Havde tænkt mig at lave den... meget lig din, faktisk, til min egen datter :-D Nu glæder jeg mig da bare endnu mere til at komme igang :-)

Anonym sagde ...

Hvor er den bare blevet FIN!!:)