søndag den 17. oktober 2010

Dupond og Dupont

Jeg har en veninde, ikke en hvilken som helst veninde. Hun er integreret i mig, for hun har næsten altid været en del af mit liv.
Engang var vi sammen 24/7, hun flyttede langt væk og vi havde kun de skrevne breve mellem os i en periode. Men selvom adskillelsen var lang for en tid, så var alt ved det gamle, når vi så hinanden igen. Vi faldt bare ind og fortsatte hvor vi slap. På en måde kom vi nærmere hinanden den tid vi var adskilt. Jeg tror vi prissatte hinanden noget mere og sugede til os for fuld skrald, når snakketøjet fik frit løb, både på skrift og i hinandens nærvær.
Igen er vi geografisk langt fra hinanden, men det er også det eneste... alt er som det plejer når vi ses. Normalt er jeg ikke vild med "plejer", men lige netop her er det fantastisk!
Hun er som en søster for mig og jeg nyder når vi nogle gange om året folder os ud og venindehygger en mas - i dag var en af de dage. Nu er jeg tanket op og på vej hjem fik jeg toppet dagen med den smukkeste solnedgang denne kolde oktoberdag - velbekomme.

2 kommentarer:

Ulla sagde ...

Åh, hvor skønt!! Sådanne venindedage er bare fantastiske :-)
Ha' en dejlig søndag, søde camilla.
Kram Ulla.

Anonym sagde ...

ååhhh der er ikke noget bedre Ü Sidder her langt væk (i Canada) og savner mine veninder usigeligt... /Stine