... og gå direkte til desserten? Jeg er ikke i hopla til at starte mandag allerede imorgen. Synes weekenden har været så skøn med venindehygge og hjemlig stilhed for mig selv. Jeg ser vist nogenlunde ud som den lille Frk. Anna på billedet her... Det er en længere historie, men stemningen på mit arbejde er ikke særlig opløftende for tiden. For mange kokke og for meget rådden kød. Jeg tror vi trænger til et nyt menukort!
Meen, jeg vælger at være positiv og nyder de fantastiske kollegaer jeg arbejder tæt sammen med, samt de vidunderlige brugere, som bibringer hverdagen et skønt krydderi, uanset hvor meget det hele brænder på.
I sidste uge faldt jeg over en lille historie, som har printet sig ind på min nethinde. Jeg bliver nød til at dele den med jer. Hvis vi alle kunne anskue livet således, så ville alting være mere sprødt og lækkert!
En gammel indianerhøvding lærer sit barnebarn om livet:
”Der foregår en forfærdelig kamp inden i mig. Det er den samme kamp, der foregår i dig og i et hvilket som helst menneske. Det er kampen mellem to ulve. Den første ulv taler til mig om det onde – om vrede, skyld, skam, misundelse, fortrydelse, selvmedlidenhed, uærlighed, tvivl på mig selv og egoet.
Den anden ulv taler om det gode – glæde, mod, venlighed, ydmyghed, generøsitet, sandhed, medfølelse og tro.”
Drengen stod med store øjne og tænkte over dette og spurgte så sin bedstefar: ”Men hvem af ulvene vinder?”
Den gamle høvding svarede straks ganske enkelt:
”Den, jeg fodrer!”
2 kommentarer:
Fantastisk historie - den vil jeg fortælle videre til mine egen børn! Tusind tak for den Ü Og en fantastisk mandag til dig Camilla. Stine (kan ikke logge ind som jeg plejer? - derfor som anonym)
Sikke en vidunderlig historie, Camilla!! Den er utrolig sigende og meget sand - den vil jeg bestemt også bære med mig fra nu af og fortælle videre til mine drenge.
Kram Ulla.
Send en kommentar