fredag den 12. november 2010

Svensk idyl og skraldgrin

Jeg bliver nød til at berette om min fantastiske tur til Sveriges land. 
Først må jeg fortælle at jeg er blevet slået omkuld og fået frastjålet mit hjerte. Jeg har fundet sømanden i mit liv og har kastet mit anker. Han er mit fyrtårn og jeg navigerer bedst med ham ved min side. Det er dejligt, når livet tager sådan en drejning...
Tilbage til svensk idyl.
Destination: Sverige - Småland - Lönshult - ødegård. Men sådan begyndte det dog ikke helt!
Vi ankommer til Sverige meget sent på aftenen. Alt er mørkt og selvfølgelig ligger en tyk dyne af tåge henover de høje og øde skovarealer, hvor vi naturligvis skulle passere for at nå vores ødegård. Sømanden er ikke bleg for at fortælle alverdens skrækhistorier om små piger der står langs vejen i natkjoler med en klokke i hånden. Jeg var ved at bage en kage i bukserne (:
Vi ankommer og begynder at gøre vores hjem, for de næste 5 dage hyggeligt. Pakker ud, stiller i køleskabet, tænder op i brændeovnen og spreder romantik med stearinlys overalt i huset.
Jeg går og kigger lidt og siger så "Det er altså underligt. På billederne, som jeg fik tilsendt at huset, der er der åben pejs i soveværelset, men kan da godt se der har stået en her i hjørnet. I grunden flabet da det jo var et lækkert trækplaster... og tapetet har de sgu også skiftet, men stuen er som på billederne" I køkkenet står et gammelt støbejernskomfur som er mindst 100 år gammelt, vejer nær et ton og køkkenet er nærmest bygget op omkring det. "Komfuret har de også flyttet, det er altså mystisk?"... Vi går igang med at læse velkomstbogen og så siger Sømanden "Sært, men den adresse her er altså ikke den du sendte til mig???" 
Her sidder vi, nyindflyttet - i det forkerte hus!!
Fejlet skulle findes i, at udlejeren først havde sendt mig en forkert mail og efterfølgende den rigtige, hvor adressen på vores hus stod. I farten printer jeg den første mail ud og vi følger ruten dertil. Ens for udlejerens huse er, at nøglen ligger i el skabet.
Så over midnat pakker vi hele godset sammen igen og begiver os mod den rigtige ødegård... Endnu mørkere, endnu mere tåge og endnu flere skrækhistorier, hvilket resulterede i at vi sad og rystede i bilen de første fem minutter inden vi kastede os ud i livet som ødegårdsbeboer.
Jeg brugte de næste fem dage på at grine min bagdel i laser. Brød sammen de mest upassende steder, fordi jeg simpelthen synes vores stunt var så morsomt. Endnu sjovere havde det været, hvis ikke vi havde opdaget det. Dagen efter kom der en familie og kønt havde det set ud, hvis vi lå der i dobbeltsengen, med hænderne over dynen naturligvis, men alligevel!
Ugen gik hurtigere end ønsket, men ønsket om en uforglemmelig tur til en svensk ødegård blev eminent.

8 kommentarer:

Kirsten Søeballe sagde ...

Ja undskyld men sidder altså her og hulker af grin over de billeder din blog får frem på nethinden :-)))
Mvh Kirsten

Onkel Anne sagde ...

Tillykke med det fyldte hjerte og endnu mere, at han er manden du kan opleve den slags med. For i guder hvor er det morsomt!!!!

Ulla sagde ...

Ha ha ha - hold k... hvor sjovt, Camilla! Ja, kønt hvis I ikke havde opdaget det, og var blevet taget på sengen - øh ved morgenmaden mente jeg - dagen efter :-)
Dejligt at du har fundet sømanden. Hvor det bare glæder mig på dine vegne.
Kram herfra.

Lenesquilt sagde ...

Rigtig god historie, ja Sverige er stor og øde, når man først kommer langt ud, og så med den forkerte adresse uhda. Godt at det alligevel blev en vellykket ferie.

Therese sagde ...

He he ;) Gad godt lige have været en flue på væggen, da I fandt ud af det... Tillykke med dit frastjålne hjerte, hvor er det skønt ;o)

Trine (groovy baby) sagde ...

Fnis....fnis igen....

Og tænk sig, at det kan være så skønt at være hjerteløs ;-)

Det lyder som en fantastisk tur - og en dejlig sømand :-)

kram

Kirkesjov sagde ...

Det er så meget i orden!! Har grinet godt og grundigt med dig :-) Og fedt med kærligheden - det er da fantastisk.

Mvh. Mette

Ditte sagde ...

Åh, hvor herligt ven :-) Og dejligt, at I havde en skøn tur, det fortjener du. Kram