tirsdag den 9. august 2011

Inspiration søges!!

Pigerne er på sommerferie hos mormor og morfar. Det giver anledning til at tage hul på et indretnings projekt som har været længe undervejs. Jeg har kun ét problem. Jeg aner ikke hvordan jeg skal få det til at se lækkert, hyggeligt og harmonisk ud! 
Jeg har selvfølgelig nogle ideer, men når jeg danner mig et billed af resultatet indeni mit hoved, så ser det herrens ud.
Jeg mangler i den grad inspiration - fra dig!
Selvfølgelig har jeg nogle præferencer. Jeg bryder mig ikke om rum uden historie eller sjæl. Hellere noget gammel lort med charme end et stift minimalistisk rum, hvor intet fortæller noget om dem der bor der. Jeg elsker billeder, hvis nogen skulle være i tvivl. Egentlig vil jeg gerne, at en billedvæg skal danne ramme om rummet. Jeg har gennem tiden samlet rigtig mange forskellige gamle rammer (omkring 30 stk i forskellige størrelser). I disse har jeg indrammet billeder fra nogle af de skønneste oplevelser og stunder i mit liv. Siden billedet herunder er blevet taget, er der kommet rigtig mange rammer til og jeg elsker at ligge og beundre, mindes og glædes over billederne. 
Rummet mangler farver, men synes at farver på væggen vil skabe et mindre rum og æde noget af lyset. Kan man tapetsere på savsmuldstapet? 
Jeg vil blive sååå glad for gode ideer til at forvandle dette uinspirerende soveværelse!

9 kommentarer:

Anne sagde ...

Hmm... tror ikke lige man kan tapetsere ovenpå savsmulds. Men man kan vel godt male en enkelt væg i anden farve. Eller male striber til at give lidt farve?
Glæder mig til at se hvad der kommer af forslag :)

Anonym sagde ...

Jeg er ret blank for ideer, så er spændt på de kreative indslag der forhåbentlig kommer her :) Måske et farvet sengetæppe kunne være fedt? Især hvis du vil have hvid væg. KRAM

TinaLykke sagde ...

Spændende projekt!
Man kan ikke tapetsere oven på savsmuldstapet uden at det kan ses igennem tapetet, men hvad med at købe en eller flere store masonit plader eller lign, og så tapetsere dem med fedt og farverigt tapet? Evt en kæmpe en, der fylder så meget som væggen med rammerne tillader, bore den op, når den er tapetseret og så hænge rammerne op på den - så kan man jo ændre udtrykket på den og tapetsere den om, når man trænger til nyt...

Vil glæde mig til at se, hvad du finder på og ikke mindst, hvor flot det bliver :)

Anonym sagde ...

Du kan godt sætte tapet op på savsmuld.. Så op med nogle pang farver, hvad med en himmelseng, det må lige være dig :)

"Korrekt tapetsering
Når man er to, er det lettere at tapetsere, end man lige tror. Og savsmuldstapet eller glasvæv er ikke så følsomt over for små unøjagtigheder"

KH Tanja

Mette sagde ...

Jeg ville flytte sengen ud fra væggen så der kommer luft på begge sider.
Sengetæppet skal have noget farve. Hvis du ikke vil købe et nyt så kan du farve det du har i vaskemaskinen. Det er nemt og det hele står bag på pakken.
Du kan købe et par stor lærred og beklæde dem med stof eller tapet.

Held og lykke med projektet

Mvh Mette

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Hej piger

Tusind tak for Jeres inspiration!
Jeg er kommet nærmere indretningen - tror jeg. Jeg synes de to boxmadrasser mangler en ramme og vil bestræbe mig på at finde en sådan.
Det med pladerne synes jeg lyder død spændende og tror jeg vil finde et par stykker som jeg vil hænge op, tapesere og bruge som ramme til alle mine mange fotografier.
Tror jeg vil lave et sengetæppe i patchwork (når efteråret sætter ind).
Uhh glæder mig sådan til det hele bliver færdigt, men også til hele arbejdet (:

Anne-Mette sagde ...

Mit soveværelse er gult, skøn farve at vågne op til :-) hvis du laver tapeserde plader bag sengen og patsworktæppe ville jeg ikke have ramme på sengen, det kommer den til at se mere bastant ud af.
Vi har over sengen gallerihylder, med billeder i gule rammer, gult nips og mine yndlingsparfumer. Jeg har købt et knald gult sengetæppe i Ilva og gule lampeskærme, vaser mm. i IKEA.
Glæder mig til at se hvad du finder frem til.
Knus Anne-Mette

Henny sagde ...

Hvad med at male hvert møbel i 3 flotte farver. Nu kommer jeg bare med et eksempel: turkid, lilla og grøn. Og så lave et sendetæppe i oldemors firkanter hvor farverne også indgår + en masse andre farver. Og så sætte puder i sengen.
Måske pyntegenstande på møblerne: små farvede glasvaser med en enkelt blomst i.
Og sengelamper - kuglelamper i en stærk gul farve fx.

Håber du kan bruge mine forslag.

Anonym sagde ...

Du kan evt. også finde en gammel dør med udskæringer og bruge den som sengegavl, det har jeg gjort. Den er hurtig og nem at male hvis man pludselig bliver træt af farven...