torsdag den 22. marts 2012

Tilbage = forandring?

Jeg har i en længere periode været sygemeldt fra mit arbejde som socialpædagog, grundet et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Ja hvorfor pakke det ind... Jeg fik psykisk tæsk af en ondskabsfuld kollega. 
Nu er jeg tilbage på arbejdsmarkedet. Ikke i samme team som før, men på en enhed, hvor jeg egentlig startede tilbage i 2009 (I sommer blev jeg flyttet, da de manglede et kreativt element på det andet sted - Det blev mig der trak nitten dér). Nok om det. 
Det "nye" sted er under forandring og jeg har fået næsten frie tøjler til at skabe. Det er to plus ord i samme sætning. "Forandring" og "Frie tøjler til at skabe". Jeg elsker det!
Jeg arbejder på et aktivitetscenter for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. For mig betyder det, at huset gerne må emme af farver, glæde, liv, inspiration, kunst... i den dur.
Jeg kommer til et sted, som før har været en produktion af dimsedutter og dingenoter. Rummet der blev brugt til dette var på størrelse med en mindre sportshal, fuld af lys. Men farverne på væggene var svensk rød, grangrøn, koboltblå og hvid. Det er fedt - hvis man lever start 90... eller har en ødegård i Sverige... 
Jeg er simpelthen gået igang fra en ende af. En bruger fik en pensel og begyndte at male en fyrtræsreol hvid. En gruppe har i en længere periode siddet og tegnet Mandale tegninger, som herefter røg i en mappe - godt gemt væk fra dagens lys. De er kommet under glas og skal have en sort ramme omkring sig. Jeg siger Jer, brugerne blomstrede, da de hørte at deres kunst skulle pryde de snart nymalede vægge. En anden mand sidder og knækker flasker på bedste fabriksmaner. Han elsker det og er fantastisk til det, men jeg finder så ud af at han hjemme sidder og laver stramaj - det reneste kunstværk. Sådan kan jeg blive ved.... 
I bliver nød til at se hvordan det skrider frem.... Det bliver fantastisk, hvis altså jeg kan få lov til at bestemme!


12 kommentarer:

Karen Elisabeth sagde ...

Det lyder pragtfuldt!

Vis endelig billeder ;0)

Julia Hausfrau sagde ...

Hvor lyder det bare skønt! Nyd det :)

Skt. Helena sagde ...

You go girl!

Det lyder som om du er kommet på rette hylde - og det lyder også som om brugerne nyder godt af dine kreative ideer. Ren win - win :-)

Kirsten Søeballe sagde ...

Flot som du kan sætte pris på brugernes kreationer og få dem frem i lyset.Det ser bare rigtig godt ud allerede.
Jeg stemmer også for flere billeder ;-)

Christina sagde ...

Ihhh hvor vidunderligt

Maddy sagde ...

Ja lige præcis, brugerne stråler når de fpr lov at være med, og endnu bedre når deres ideer og kunstværk kan bruges.

Hurra for frie tøjler og forandring

Louise sagde ...

Hvor er det bare skønt når mennesker som dig, opdager at der er noget godt og kreativt i andre.... Så dejlig historie.... Gid man var en del af det...

Mus&Sesse sagde ...

Hvor er det fedt og hvor er de heldige at de har dig :)

Randi sagde ...

Arbeidsmiljø på jobben har absolutt alt å si! Bra du har det bedre nå :)

Lone sagde ...

Det gør mig ondt at læse at du har haft dårlige oplevelser på dit job.... Det burde da være en menneskeret at blive behandlet ordentligt at dem vi arbejder sammen med... føj, for en ulykke...

Til gengæld er jeg jo dybt imponeret over hvad jeg læser og ser om dit pædagogiske arbejde.. Når man selv arbejder som pædagog ved man hvordan det er at brænde igennem for noget.. Det er tydeligt at du gør dette...

det bliver så flot og jeg, som de andre glæder mig også til at se hvordan det skrider frem..

Held og lykke med det.. skylle det ende sådan at du ikke kommer til at bestemme det hele selv, kan det jo også være et tegn på at de andre er blevet smittet af dit store hjerte for det gode, og derfor vil være med ;o)

Lone

mette sagde ...

Forandring fryder - og sikke en forskel du gør for brugerne med din kreativitet og handlinger. Godt gået!

Rikke sagde ...

Hvor lyder det bare til at være skønt.