tirsdag den 4. september 2012

Det følsomme hjerte

Jeg faldt over et program på Dr2 her til aften. En kanal fuld af en masse tv man rent faktisk kan lære noget af!
Emnet omhandlede hjertet - musklen der pumper blodet rundt i kroppen. Det hele foregår fysiologisk, men forkning viser at hjertet er meget mere end det. 
Kan i mærke det? Følelsen af et knust hjerte. Det gør ondt. Ikke kun i sjælen, men også dybt ind i hjertet, sådan rent fysisk.
Da Gud skabte mennesket var det af den rene og skære tomhed. Han glemte en lille smule tomhed inde omkring menneskets hjerte. Fyldes denne tomhed ikke ud af et andet menneske, falder hjertet sammen og knuses. Det lyder som den rene filosofi, det er det også og alligevel ikke, for denne smertefulde tilstand har fået diagnosen "Knust hjerte syndrom".
En datter beretter om sine forældre. De havde levet i et meget harmonisk ægteskab i 65 år. Var uadskillige. Moderen skulle opereres for noget forholdsvist harmløst, men under operationen opstår komplikationer og faderen bliver kontaktet. På vej til hospitalet får han et hjerteanfald og da han når frem er moderen gået bort. Kort tid efter denne besked dør faderen. Døgnet forinden var begge i fuld vigør.
Hvor er det fantastisk! Hvor er det fantastisk at krop og sjæl hænger sådan sammen og er hinanden forudsætninger for et godt liv - eller for liv i det hele taget. 



4 kommentarer:

Mus&Sesse sagde ...

Fantastisk historie at sende videre- stof til eftertanke. Sov godt min dejlige veninde og tak fordi du er med til at fylde mit hjerte ud! Kram fra Tina

Ulla sagde ...

Smuk historie at starte dagen på. Og smukke billeder!

Louise sagde ...

Virkelig smukt indlæg, tusind tak for det.

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

smukt... jeg tror bestemt på at man kan knuse sit hjerte og da mine bedsteforældre der sku var noget trætte af hinanden efter over 65 års ægteskab skulle undvære hinanden og min mormor døde, sov min bedstefar ikke ordentligt i to måneder og sagde at mormor stod for enden af hans seng og kaldte på ham hver aften og han prøvede at begå selvmord på de ..ja undskyld..mest tossede måder og blev derfor indlagt og senere kom han på plejehjem. Hans hjerte var ikke det samme og han var i sorg over tomrummet i hans liv.