Vi skal på udflugt med børnehaven og jeg har insider viden. På turen er der poster og én af dem består af en svingtur.
Som barn fandtes der ikke noget mere herligt end en ordentlig svingtur. Det hele snurrede rundt, killede i maven og det var den fedeste fornemmelse. Pludselig en dag forsvandt den fornemmelse og jeg indså at jeg vist ikke længere kunne putte mig i kategoerien "barn"... men voksen følte jeg mig heller ikke? Jeg var vel et sted midt imellem, på vej væk og på vej et sted hen...
Jeg har fundet en gammel notesbog frem. Den er fra september 2005. Jeg holdt åbenbart nøje regnskab med, hvornår og hvor længe bette Ida spiste, hvornår hun sov og hvornår hun havde en bonusble... Havde vist for meget tid eller også var jeg drøn usikker - tror det var det sidste! Jeg var pludselig mor og anede til tider ikke hvordan jeg skulle leve op til denne moderrolle. Svingtursalderen var difinitivt ovre, ihvertfald for en tid...
Nå, men denne notesbog er langtfra fyldt ud og vil nu bruge den til at samle øjeblikke til min blog. Tit har jeg noget på hjertet og så har jeg glemt det, når jeg sidder her. Måske jeg skulle lærer at skrive på min mobil og sende det til min blog - det er så pokkers teknisk og jeg er i bund og grund temmelig privitiv.
Jeg har tændt et par levende lys, for min faster, som blev begravet i dag og for Tinas mor som gav slip for et år siden. Begge måtte lade livet til kræften - fanden ta det lort! Minder mig hele tiden om, at huske at fokuser på alt det jeg har og ikke frygte det jeg kan miste eller har mistet, det er jeg alligevel ikke herre over...
Men hvad jeg er herre over; Jeg vil smide benerne op (som Ida kalder det den lille Auning genser), putte mig ind til min dejlige mand, som jeg egentlig savner lidt og nyde en omgang Xfactor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar