onsdag den 18. marts 2009

Sommer... eller ihvertfald følelsen af


Jeg sidder her med min bærbare og kigger ud ad vinduet. Der er noget skidt ved alting, også solskinsvejr. Det er så frygtelig afslørende at vi alt for sjældent pudser vores vinduer... men det vil jeg blæse på i dag. Det er blå himmel, kun med ganske få bløde lammeskyer, solen skinner, fuglene kvidre og jeg har lyst til at synge ud i verden "Solen skinner, røde kinder... lalalalalala" i helt samme klang som den kære Bamse kan gøre det!

Jeg får øje på genboen - et ældre ægtepar, som traditionen tro, har fundet deres plads i en krog på terrassen - bare dét vidner om, at foråret er i hus!! Og jeg elsker det!

Jeg ved ikke hvad det er solen gør, de kloge siger den er skadelig for mange ting, lige bortset fra det med de der D vitaminer... Jeg synes den er fantastisk og uden den tror jeg at jeg ville lade mig grave dybt ned i et hul. Det får mig til at tænke på den "kære" Josef Fritzl... syge stodder. Tænk at have levet uden sollys i 24 år? Jeg havde uden tvivl taget strikken, men spørgsmålet er om ikke også datteren Elisabeth havde gjort det, hvis hun havde kendt tidshorisonten for livet i kælderen. Jeg aner ikke hvorfor, men tænk, at jeg kan føle en lille bitte smule sympati med manden, når han står i retten med et blåt ringbind i sine bævrende hænder... Det er jo næsten sygt, men han MÅ jo være meget meget syg... hmm et lille sidespring, for kan ikke rigtig se solskin og Fritzl i nogen form for sammenhæng...



Laura og jeg har været ude og trave med Pia og Holger... 10332 skridt, men hvem tæller! Senere skulle vi lige forbi Kiwi og handle lidt ind og igen møder vi en af de her ældre damer. Laura virker, forståeligt nok som en magnet på dem. Jeg ved ikke hvorfor, men der er bare ét ord der er printet ind i deres ordforråd - MILD! "Hvor er hun da mild" Jeg ved ikke hvad de ligger i ordet? Slår jeg det op i synonym ordbogen er det, blid, blød, englelig, kærlig, rar og skånsom... allesammen skønne ord, men jeg er bare færdig af grin indvendig, når ordet falder over deres læber...
Nu tror jeg at jeg vil bevæge mig ud i solen...Jeg kommer i tanke om et lille rim, der også er printet ind i min hjerne... og hvor ordet mild indgår (:

Den varme sol, den kolde vind,
de skifter plads og vender kind.
Den ene dag så varm og MILD,
den næste kold og klam og vild.
Men uanset det kolde vejr,
så er jeg lige her og nær!

Ingen kommentarer: