onsdag den 1. april 2009

Fremad det går...

Venligst udlånt af Ida - hendes højtelskede løbesko.

Burde man hoppe i løbeskoene og løbe sig en aftentur? Jeg havde kastet mig ud i projektet for et par måneder siden, men de mørke aftener lagde sig som en skygge over motivationen. Nu er der ingen undskyldninger... aftenerne er blevet lyse og min Ipod ligger lige ude i skuffen, klar til at fylde mine ører med god musik! Jeg tror jeg gør det... nej, jeg gør det i aften. Kan jeg bare komme op på 3 gange om ugen, så er jeg godt tilfreds! Jeg vil altså gerne prøve følelsen af at blive "høj" af at løbe. Dem der har prøvet det siger det er fantastisk og vanedannende... Jeg tror sg* ikke rigtig på det, så jeg må have syn for sagen...

Det kan heller ikke vare længe før vi skal ud og købe løbesko til Laura, ihvertfald kravlesko. I dag satte hun fra start, men arme og ben er stadig lidt usikre på om de kan bære, så når det skal gå stærkt tager hun den sikre vej... fuld fart krybegang. Hun er en lille filur, ligner lidt en søløve når hun giver den gas hen over stuegulvet og trækker et langt spor efter sig af støv. Ej så slemt er det nu ikke, men støvsugeren bør have sin faste plads indenfor rækkevidde, når man har kravlende småfolk på gulvet.

Ingen kommentarer: