tirsdag den 15. september 2009

4, 57 eller bare 90 års fødselsdag

Efter flittig nedtælling, kraftige sommerfugle i maven og lange ønskelister, kom dagen endelig hvor Ida kunne kalde sig "4 årig krudtugle". Hun kørte i et af de højeste gear allerede fra morgenstunden, som startede 6.30 lørdag morgen. Kl 10.30 væltede gæsterne ind og Ida var ikke til at skyde igennem. En dejlig solbeskinnet fødselsdag i hyggens tegn - og godt med gaver!! Hold da helt keje, det var 4 år man skulle blive i 2009!
Igår da jeg skulle putte hende var hun temmelig sikker på, at sengen var ved at være alt for kort til en 4 årig pige og i børnehaven løb hun ekstra stærkt for at indikerer, at et år mere giver lidt ekstra fart til bentøjet. 
Laura opføre sig derimod som én omkring de 90 når hun kommer gående... Som snydt ud af næsen på "90 års fødselsdagen" - godt med sherry!!




Jeg gik i seng med en dejlig stor vabel på hånden efter at have smurt intet mindre end 250 pindemadder til børnehaven (plus de 60 muffins jeg også fik drejet). Men et hit det var det, så pyt med de ømme river.




Jeg sætter mig godt tilrette i sofaen med en varm kop latte og nyder lyden af "Dirty Dancing". De sidste levende toner fra en fantastisk dansemus, der både kunne smelte pigehjerter, holde på dem og efterlade rigtig mange gode filmoplevelser!



Ingen kommentarer: