"Moar, synes du ik at Laura har nogle ret så tykke kinder - de ligner da ihvertfald ikke vores!"
Der kommer det ene guldkorn efter det andet fra Ida for tiden, men jeg glemmer halvdelen af dem i farten. Bed dog mærke i denne lille iagttagelse, som den lille dame havde gjort sig. Vi er ikke ens og heldigvis for det da!
Lige for tiden er det ikke de små æblekinder der falder mig i øjnene hos Laura, men nærmere at hun ligner et barn vi har kastet ned fra første sal eller givet en voldsom tur med noget groft sandpapir. Hun er så forslået. Det koster åbenbart nogle blå mærker, småskrammer og buler at begynde at gå og åhhh, hvor jeg synes det er synd at spolere hendes alt for lækre babyhud!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar