For enden af hånden er et menneske jeg har svært ved at nå
En verden langt fra min, som jeg slet ikk kan forstå?
Så mange sprog, så mange tanker
et blik, et tegn et hjerte der banker
Mon jeg nogensinde får et kig derind
I dette særlige og meget mystiske sind?
Jeg har fået en beundre på mit arbejde. En som gerne vil gå den tilbagevendende tur, at samme sti, dag efter dag, uge efter uge, år efter år... lige nu med mig, og helst i hånden. Normalt et menneske der kun lader én komme dertil og ikke længere, normalt går jeg enten foran eller med pæn afstand ved siden af. Vi taler kun ganske lidt, om den samme blomst, som stikker eller brandælden som brander, altid disse to planter og ikke mere. Har prøvet at udfordre med en lavendel, men nu er årstiden ikke længere til lavendel...
Jeg er så fascineret af forskellighed og forundret over, hvor lidt det talte sprog egentlig har at sige os mennesker imellem. I mit arbejde er en stor del uden det verbale sprog og for mig er det overraskende, hvor nemt det er at kommunikere.
Jeg tænker ofte på, hvad der sker derinde - i deres forunderlige valnøddekerne. Får jeg nogensinde svar? Det tror jeg ikke, men jeg vil prøve ihærdigt at forstå, hvad de forstår...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar