onsdag den 9. december 2009

Taknemlighed skal der til...

Man skal passe på hvad man siger!!
Sidste lørdag var jeg sammen med min svigerinde og vi snakkede om, at alle vores børn meget sjældent er syge... og BANG! Laura var så syg den efterfølgende uge med opkast og diarre, Ida med opkast og feber. Synes så vi måtte være over vores ration af sygdom for vinteren (udover snottede næser, som jeg ikke lader gå under kategorien sygdom).
Mandag startede godt, indtil et kvarter inden vi skulle ud af døren. Ida smækker toiletdøren i, uden at vide at Lauras finger var på indersiden hvor hængslerne sidder! (Det skal næsten lige siges at det er den eneste dør vi ikke har dørstopper på. Ville nok mene at gæsterne skal have lov at sidde for lukket dør... men fremover bliver det kollektiv pølleri haha) Av for den da... Det hele vender sig i mig med de fingerskader. Heldigvis var det ikke helt så slemt at se på, som da Ida fik lillefingeren i klemme. 
Jeg ringede til skadestuen og måtte forklare hvordan fingeren så ud... Det er faktisk pænt svært at dele en finger på 3-4 cm op, men den var både klemt, mørk og neglen var revet af på en meget besynderlig måde med neglelejet liggende ovenpå fingeren... avs, ikke rart at se på og slet ikke på min egen lille prinsesse.
Afsted på skadestuen, hvor fingeren blev undersøgt med det resultat at der er et lille brud og ellers en negl der falder helt af på et tidspunkt. Nu har Laura en skråt-op-finger der siger spar to og på størrelse med de resterende fire fingre til sammen.





Igår fik hun så pludselig høj feber og jeg tænkte straks på, om der var gået infektion i fingeren og ringede til vagtlægen. Vi skulle møde op i Randers (hvar filan er der blevet af de vagtlæger der kunne finde vej til ens bopæl - og i disse GPS tider??). Mig afsted med Laura iført ganske lidt tøj og en dyne. (Chris blev hjemme ved sovende Ida) Det første der sker da vi træder ind i venteværelset er at hun overbrækker sig selv og mig. Endnu en skylle og vi er smurt ind - nummer 11 i køen ): Jeg rejser mig for at komme lidt væk fra menneskemængden og en dame følger efter mig og giver mig hendes nummer, så vi kun er nummer to i køen. Behøver jeg fortælle at jeg bukkede, nejede og takkede! Det var faktisk utroligt så hjælpsomme rigtig mange af de ventende var... Så ikke noget med at sige at danskerne er et folkefærd der har nok i sig selv og ikke viser åbenhed!
Tilbage til Laura, feber og opkast. Hun har fået influenza igen og som lægen sagde, så er det ganske normalt at børn i hendes alder er syge 14 dage med en opblomstring midt i det hele. Når vi voksne er forkølet en gang er børn det ti gange. Det må skyldes at de er så nye og modtagelige overfor skræmmer og ridser. 
Det er om at nyde de gode dage og tage de dårlige med - jeg er taknemlig over, at jeg i den grad har flest gode!!

7 kommentarer:

mette b sagde ...

Sikke en masse I går igennem lige nu. Godt at du fandt vejen til skadestuen. God bedring til jer!

Fru Thornholm sagde ...

Uha, sikke en omgang! Rigtig god bedring til jer :-)

Westmose sagde ...

Hold dog op hvor er I hårdt ramt. Åhh hvor jeg dog håber, I kan holde en rask weekend og komme til kræfter inden juleræset for alvor sætter ind. Kh. Mette

Unknown sagde ...

åhh lille pus - sikke en omgang. God bedring med hende.
klem
mette - der også synes vi er HÅRDT ramt - koooom nuuuu sommer!

Unknown sagde ...

Herre gud da. Sikke en omgang for sådan et lille menneske. Og sikke en mega finger, der kan gives fuckfinger for fuld musik nu ; )Du skal have ro for dine kanon gode billeder. Du må have et super godt kamera og et stort talent ; )

Ulla sagde ...

Du godeste! Stakkels lille Laura :-(
God bedring med hende!
Knus herfra.

Unknown sagde ...

Åhh hvor får jeg ondt i maven at læse det med fingeren. God der ikke skete mere. Men dobbelt influenza er snart lige så slemt. God bedring til jer derhjemme. Kram fra C