Vi taler om hendes fødselsdag, som er lige om hjørnet. Vi har aftalt at hun skal have "Blomsterne" hjem til fødselsdag. Det er de store i børnehavegruppen. Ja jeg synes jo det er underligt at min datter er i den gruppe, for synes jo stadig hun er et lille "frø". Men sådan er det vel med forældre og deres børn. De forbliver deres lille "tullepige" også efter de 30.
Nå men i den her fødselsdagsgruppe er både drenge og piger. Ida siger så, at hun bliver nød til at ønske sig Bakugan, så der også er noget legetøj til drengene. Hun laver sin stemme om og siger "Ejjj Ida, har du virkelig kun pigelejetøj?" - "Neeej, jeg har da også Bakogan!" og så skraldgriner hun på en måde hvor mit hjerte bliver fuldstændig blødt!
Hun bliver stille og siger så:
"Moar, hvorfor fik vi egentlig ikke en lillebror?"
"Jamen det var jo fordi vi fik Laura... det kan jo være du får en lillebror engang?"
Der bliver stille et øjeblik og så kommer det fra Ida:
"Moar, hvordan får man egentlig børn??"
Hmm, så kom den endelig... men hvorfor lige ti minutter over sengetid og efter en lang dag? Jeg er fuldstændig uforberedt, men må sige noget. Kunne også kaste den videre og sige "Det må du spørge far om?" Men så kan det være hun svare, som da fætter Mikkel spurgte sin farmor om det samme og hun netop kastede bolden videre og han så spørger "Du ved det måske heller ikke farmor?" på en måde der er lidt, åhh det er også synd for dig at du heller ikke ved hvordan det går til!.
Jeg forklare Ida at det først og fremmest kræver to mennesker som holder meget af hinanden og oveni skal der være en dreng og en pige.
Så kommer det ret kækt fra Ida
"Jamen kan vi så ikke lige låne far herover lidt?".
Enkelt, simpelt og lige til! - godt det er sådan at være barn!
2 kommentarer:
Åh, hun er skøn, den lille (store) Ida. Det er alt for længe siden, jeg har set hende.
Kram
Hun er en perle Ü
Send en kommentar