fredag den 8. april 2011

"Et glimt i fars øje" (:

Det er aftenstid og jeg er ved at putte pigerne. Jeg sidder hos Ida og hun kigger på mig og siger "Moar, Jeg synes altså det er underligt at Laura engang har været inde i fars øje?". Det har været mit svar, når hun har spurgt hvor Laura var, inden hun blev født. Det samme svar fik jeg som barn, når jeg spurgte hvor jeg var inden jeg blev født "Et glimt i fars øje" lød svaret altid. 
Ida ligger og tygger på den og siger så "Moar, hvordan er hun egentlig kommet fra fars øje og ind i din mave?"
Tatatataaah så kom den, et af livets store spørgsmål! Jeg var slet ikke forberedt og sidder og hmm hmm hmmér og siger så "Ja hvordan er det nu lige det er gået til?" Hun kigger atter på mig og siger så lidt opgivende "Du har måske glemt det mor?" Ja, lidt havde jeg i samme sekund og vi lukker snakken ned med endnu en godnat sang. Må finde ud af hvordan jeg på en pædagogisk rigtig måde får givet hende et ordentligt svar næste gang - for mon ikke spørgsmålet kommer igen?!



5 kommentarer:

Ditte sagde ...

Hvor er de herlige, de unger. Og sikke en fin beskrivelse, den med, at barnet er et glimt i sin fars øje, før det blev undfanget. Jeg havde lige for nylig meget svært ved at forklare Lucca, hvor hun, Jeppe og Magne var, da mor og far boede i lejlighed uden børn. Tror, jeg hugger din meget fine beskrivelse :-)
Og den med blomsten og bien har vi også haft for nylig, Jeppe og jeg. Jeg valgte at være meget ærlig...

Julie sagde ...

Hvor er det en sød sætning ;0)
men nej du undgår nok ikke spørgsmålet igen. Jeg har endnu ikke haft brug for et godt svar, men sig endelig til hvad dit svar bliver. Jeg kommer jo nok til at stå i samme situation engang ;0)

Pia sagde ...

skønne unge... Altså vi siger at far puttede dem ind i maven .. og heldigvis har vi ikke fået spørgsmålet hvordan han så gjorde det !! Men det kommer nok.
Fornylig sagde Andreas nemlig at mens han ikke var født, og mor boede hos bedstemor og far hos farmor, da boede han hos Onkel Torben og tante Dorte!!!

Louise P sagde ...

Hej Camilla tak for de søde ord, jeg vil så sige tak i lige måde. Der er meget at lærer herinde, såsom at være bedre til at give kommentarer. Det du fortæller nu, er vel nok et af de sværeste spørgsmål man som forældre kommer ud for, men de får jo det gradvist fortalt igennem barndommen så det gør det vel også lidt lettere for os?? sød familie du har.
KH Louise

Anne Thompson sagde ...

Det er da et godt svar at give! Så har man fornemmelse af at have været et sted. Måske kan du finde nogle gode bøger om det på biblioteket? Så kan hun altid spørge til det, der siger hende noget uden at du kommer til at sige mere, end hun egentlig spørger om...Tror, det var den vej jeg ville gå, fordi der så er billeder at snakke ud fra... Men hvad ved jeg. Jeg får ikke spørgsmålene før om nogle år, så indtil da er det rene teorier!