torsdag den 7. juli 2011

En historisk dag

Min bror er blevet gift og heldigvis med hende jeg ikke kunne ønske mig bedre som svigerinde! Egentlig er det et halvgammelt ægteskab. De blev gift for 6 år siden og aftalte dengang, at når bryllupsdagen atter faldt på en lørdag ville de vies i kirken med efterfølgende bryllupsfest - og jeg siger Jer det blev gjort med stil! Det var simpelthen så fantastisk en fest med den lækreste mad, de smukkeste taler og morsomste indslag. Jeg er simpelthen så stolt over min bror. Har aldrig i mit liv hørt så smuk en tale! 
Når jeg tænker på brudevalsen var det som i en god film. Alting åndede inderlig romantik lige til det sekund at sløret var revet og sokkerne klippet. BANG så gik festen igang og alle dansede for fuld skrald til den lyse morgen. 
En dag og aften med alt i overflod. Det var fuldstændig fabelagtigt!
Da min blog primært er en krea blog, skal i naturligvis se en af bryllupsgaverne vi gav parret. Et stort tæppe hvor kærligheden kan få lov at blomstre. Jeg er jo lidt pjatte med rim og remser, så sådan et skulle de selvfølgelig også have med på vejen (:


Et tæppe til når der er tid at hygge
Måske endda endnu en rede at bygge
Til en tur i sommerland eller i skoven
Blot til picnic i haven med sol for oven

Når på camping i tager og natten falder på
I tætte vil sidde og hinanden gerne nå
Hvis kærligheden trænger til ekstra opmærksomhed
Så find en romantisk plet og slå jer på tæppet ned

Til en vinteraften i stearinlysets skær
Efter en lang dag på job og bare vil være ganske nær
Til at fejre Jeres kærlighed en vidunderlig sommerdag
Da er et tæppe en blød, lun og hyggelig sag





1 kommentar:

DiSign-Keramik sagde ...

Skønne billeder fra en dejlig dag.

Og sikke et lækkert tæppe.