mandag den 22. august 2011

Nix pille brød


Alletiders brød som slår bagerens til enhver tid, hvis du spørg mig! Jeg tror Camilla Plum er enig!

1 brød:
430 g hvedemel, valgfri sort
345 g lunkent vand
1 g økologisk gær
8 g salt
1solid gryde med låg
Ekstra mel til formning
Rør gæren ud i vandet i stor skål. Rør mel og salt i. Det bliver en meget våd dej. Dejen skal ikke æltes, bare samles. Stil dejen til hævning i ca 18 timer, ved stuetemperatur.

Når den er hævet og fin, og der er tydelige glutenstrenge når man tipper skålen, skal den hældes forsigtigt ud på en let melet bordplade. Fold dejen ind over sig selv 2-3 gange.

Lad dejen hvile på køkkenbordet i 20 minutter. Form så til et brød, uden dog at slå dejen helt ned. Fold det ind i sig selv til dejen former en stram kugle. Stil til hævning på et melet klæde, eller i en melet skål, et lunt sted.

Når dejen næsten er hævet til ca det dobbelte, er det tid til at sætte en gryde i ovnen ved 250 grader. Brug en stålgryde, jerngryde, emaljeret gryde eller en ler - stegeso. Under alle omstændigheder skal man have et låg, der passer til.

Når gryden er helt varm, og dejen er så hævet, at den ikke springer tilbage, når man stikker en finger i den, skal man tippe dejen forsigtigt over i gryden. Læg låget på og stil det hele i ovnen ved 250 grader i ca 30 minutter.

Så tager man låget af og bager brødet færdigt. Man kan tippe det ud af gryden og høre om det lyder hult, når man dunker det i bunden, hvis det gør det, er det færdigt. Vend ud på en rist og køl af. Vent med at skære af det, til det er helt afkølet.

Opskriften er inspireret af New York bageren Jim Lahey. Efterhånden finder man ud af at glemme vægten og bare lave en dej, som har den rette konsistens fremfor at måle.
Hvis man bager dette brød med Ølandshvede eller spelt, skal man bruge mere vand. Ca 1 dl mere.

3 kommentarer:

Kirsten Søeballe sagde ...

Øv jeg kan ikke se opskriften , kun ,hvordan man rører det hele sammen og bager det.

Anonym sagde ...

Mums det ser lækkert ud :) Sømanden ser også ud til at nyde det ;-) Kan ikke se opskriften søde - vil du skrive det igen eller maile det. Må prøve din krumme hihi :)

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Så skulle opskriften var på--- detalje (: