lørdag den 22. oktober 2011

Hulehygge

Kan I huske det. Når samtlige tæpper og dyner i huset blev fundet frem og forvandlet til en (u)hyggelig hule. Den skulle helst være helt tæt tildækket, så intet lys kunne slippe ind. Man kunne så ligge der og lege med lyset i mørket. Jeg husker at jeg elskede at lukke øjnene og sætte lygtens stråle til det lukkede øje og vupti så var jeg et andet sted. Jeg forestillede mig ofte den her hule, højt oppe i et stærkt træ. Der var en rebstige dertil og jeg kunne blive helt febrilsk, når jeg løb hen mod hulen og selvfølgelig altid jagtet af et eller andet. Men jeg var hurtigt oppe og fik stigen trukket med mig, så jeg var i helle. 
Hulen var sjovt nok meget større indeni end udenpå. Der duftede altid af hjemmebagt chokoladekage og jeg havde naturligvis en sodastream, så jeg kunne drikke alle de sodavand jeg lystede. Gardinerne flagrede svagt, for der var ingen glas i vinduerne, men der var også altid sommer. Jeg kan genkalde følelsen fra dengang blot ved denne fortælling.
Hvad mon der gemmer sig i Lauras Lygteunivers?


7 kommentarer:

Retroknappen sagde ...

Vilken underbar bild! Älskar den.

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Tusind tak skal du have. Jeg er også vild med lyset og læberne som skinner i mørket (:

Anonym sagde ...

Super fedt billede!!!

Retroknappen sagde ...

Kul att du gillar min blogg. Jag blev jätteglad för kommentaren!! Kollar alltid din blogg och gillar den verkligen.

Frk. Ranke sagde ...

Har lige været på rundtur, og må straks melde mig som fast læser. Du tager nogle meget smukke og inspirerende billeder.

Louise

Vibber sagde ...

Fantastisk flot billede! Sender mig lige tilbage til min egne huler - havde helt glemt, hvor fedt det var at ligge der, med hele verden udenfor og min egen indeni!

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Barndommen er fantastisk - bare ærgerligt man først rigtig nyder den bagefter (:
Mange tak fordi i synes om mine billeder og min blog! Det er berigende! <3