torsdag den 12. januar 2012

Fredfyldt


Bag Idas dybe drømmende åndedræt gemmer der sig lige nu en trist lille pige. Gamle olde på 90 år takkede af i morges. Et langt liv med alt hvad et liv kan indeholde har sat sit punktum. Det var godt for olde, men ikke desto mindre gør det ondt på dem som står tilbage og gerne ville have haft, bare lige en ekstra stund med en elskede mor, mormor, farmor og for Ida og Lauras vedkommende, oldemor.
Ida er en utrolig følsom pige og nyheden om olde påvirker hende mere end jeg havde regnet med. Her til aften har hun grædt en del og vil være helt tæt på mig. Vi har snakket om at olde nok kommer i sin fineste kjole på lørdag, når hun skal bisættes. "Moar, skal vi ikke plukke en buket blomster til olde?" (Hvor plukker man blomster i januar??). Hun spørger meget og jeg svare det bedste jeg kan, for i virkeligheden aner vi jo ikke, hvad der sker med os på den anden side?
Jeg er blot taknemlig for, at det sker i den helt rigtige rækkefølge. Det giver mening i en verden hvor døden tit og ofte indhenter og favner mennesker, som ikke nåede at se alt det de ville.

7 kommentarer:

Christina sagde ...

det er hårdt når de små skal igennem de erfaringer... Man kan ikke gøre andet end bare at være der for dem. Det er godt nok ikke det samme men i dag var jeg på biblioteket med min store, som jeg skulle hjælpe med at finde nogle fagbøger til og lille Frans, som kender stedet. Han går hen for at kigge på børnebøger mens vi leder og pludselig er han væk!!! han har ikke kunne finde os og var gået udenfor på gangen hvor han stod og græd - den første gang han i sit lille liv har været rigtig bange og det gjorde ondt helt inde i sjælen... det hører nok til at blive stor men det er frygteligt at se sine unger være ked... Pluk måske lidt græs og put nogle købte blomster til?

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Hej Christina

Nej, jeg tror alle forældre ville ønske at de kunne skåne deres børn for al slags smerte i livet.
Det kan vi desværre ikke. Vi kan ruste dem til at tage imod de slag som kommer.

200procent by bebe sagde ...

Sorg og bearbejdelsen af denne er jo desværre en naturlig del af det at leve - så vi kan nok ikke gøre så meget andet end det du gør så godt, nemlig snakke med, holde om og trøste vores børn og give dem lov til at være kede af det. Varme tanker til jer i denne triste stund!
PS. Der er faktisk små blomster i vores have pga. den manglende kulde - så måske kan I også finde nogle? Ellers kan du jo give hende lov til at vælge nogle blomster i butikken - det er næsten som at plukke dem selv :-))

Anonym sagde ...

Faldt lige over din blog og så dit indlæg... Gør mig ondt at høre med olde. Min søn mistede sin olde for nogle måneder siden og da fik vi en bog ved bedemanden, der hedder "Hvor går man hen når man går bort?" Den skulle I tage at bede om til børnene, den er ganske gratis og super god. Den svarer på de ting vi andre måske væver for meget om.

Losarinas mor sagde ...

Det gør mig ondt. Det er svært at miste også selv om det er naturligt.
At se sit barn være ked af det, er altid svært.

Iben sagde ...

Oooh my hvor er det en smuk pige og et smukt billede. suk!
Det er altid hårdt og rørende når de små sørger og tænker alle de store tanker som man ikke helt kunne forestille sig at sådan et lille menneske giv og rodede med.
Det gør mig ondt at i har mistet jeres olde. Sorgen kan man ikke tage fra de små men nogle gode snakke og plads til de store følelser gør det hele lidt nemmere og det virker som om at der er rum til begge dele hjemme hos jer, så det er da den bedtse gave man kan give til sit barn når det sørger (:

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Tusind tak for Jeres søde kommentarer. Olde bliver stadig snakket meget om.. Bogen "Hvor går man hen når man går bort" må jeg vist have finger i...