mandag den 9. januar 2012

Som juleaften

I dag var lidt som juleaften. Laura havde lavet julegave til Thomas, men han tog på havet allerede den 20. december og pga. både tidsforskellen og Thomas´vagter på skibet har det været problematisk at fange pigerne i deres vågne timer. 
I dag lykkedes det endelig. Skibet har grundet en skade kastet anker og den lejlighed benyttede Thomas til at snakke med Laura. Han tog sin computer med på broen (ja, det vi andre kalder øverste dæk, hvor styrhuset også er.) og vupti, rigtig mange kilometer blev pludselig kogt ned til en afstand på blot ti centimeter. Det bliver aldrig helt det samme, som det fysiske nærvær, men det er en god erstatning.
Laura fik åbnet julegaven til ham. Jeg har måtte fælde en tåre, for det er da nær den mest rørende gave man kan tænke sig. Der blev snakket og vist julegaver. Og Mac skærmen blev nysset på bedste vis. Nu kan vi så vente 23 dage - så er det juleaften igen, når vi henter sømanden i lufthavnen. Han er savnet - forfærdelig savnet.






6 kommentarer:

Louise P sagde ...

Fik helt tåre i øjnene. Hvor er det skønt at se. ja den teknologi er velkommen i sådanne situationer. DE 23 dage går hurtigt.
KH Louise

Vibber sagde ...

Smelte, smelte, smelte - kan godt forstå, det ramte. Hvor fint! og hvor rigtigt! Uh, hvor må det være svært at vente nogle gange. Glædelig bagjul...

Frk. TingelTangel sagde ...

Åh altså - det digt kender jeg og det går da lige i hjertet når jeg læser det igen.
Sender jer en virtuel krammer og ønsker for jer at dagene vil flyve afsted ;-)

Finurligheden sagde ...

Sidder også med tårer i øjnene - sikke en dejlig gave!

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

(: Ja dejlig gave og dejligt med virtuelle krammere!

mrs. poppins sagde ...

Nu fælder jeg sq også en tåre....
Åh altså Camilla sikke et dejligt rørende indlæg - nu er der kun 22 dage til I skal hente ham.

KNUS