onsdag den 25. marts 2009

I det forårsfarvede hjørne



Selvom det er HUNDE hamrende køligt udenfor - nær de minus 10 grader på en dag som i dag (måske er der egentlig 2 grader, men vinden får det til at føles endnu koldere), så er der forår inde i mig! Jeg kan sidde i solen indenfor, lukke øjnene og drømme mig til den danske sol og sommer. Lyden af liv udenfor hele dagen, jeg elsker den! Naboerne til den ene side der griller og larmer med bestikket, naboen til den anden side der luger udkrudtet og vasker bil, børnene der cykler, bader og plasker, spiller bold, spiser alt for mange is, som de har charmeret sig til, af det ældre ægtepar overfor... Det er lykke på højt plan!

Når foråret ikke vil komme til mig, må jeg komme til foråret! I dag har jeg været på venindetur med min vidunderlige højgravide slyngveninde Camilla. vi gjorde alle de ting, der absolute ikke siger Chris ret meget, ihvertfald ikke mere end 10 minutter af gangen.
Vi tilbragte lang tid i nipsbutikker, Stof2000 og på at spise læææænge... Jeg havde næsten glemt hvor hyggeligt det er, bare at være sammen med Camilla og sludre om alt og intet.
Vi fik taget hul på foråret ved at købe ting i de skønneste forårsfriske farver... mums. hvilken herlig dag.

På søndag bliver min farmors gamle mørke skænk forvandlet og jeg glæder mig så meget til at se resultatet og fremhæve hvor smuk den egentlig er, selvom det er blevet gemt væk, da jeg længe har været træt af mørket... Nu får den nyt liv - ligesom foråret, når knopperne springer ud i deres smukke grønne farver.

1 kommentar:

Natascia sagde ...

ja det er en sand fornøjelse at snuse og have tiden til det! håber du nød dagen... knus