lørdag den 28. november 2009

BB lørdag - men ganske hyggelig

Morgenen startede ikke just som jeg havde forventet. 
Vi skulle flytte for mine forældre. En lidt underlig dag egentlig, da jeg skulle sige farvel til mit teenage-hjem. Rigtig mange skønne minder har jeg derfra. Sjove fester har jeg holdt i kælderen, lune grill aftener, leg i haven med vores savnede Dobermann Cesar og senere alle fire småpiger, juleaftner med mors vidunderlige julemad, efterfulgt af opvarmning til bytur på selveste juleaften, hvor folk og fæ kom og hyggede... faktisk husker jeg mine forældres hjem, som et sted, hvor der er blevet hygget omkring spisebordet med familie, venner og naboer til den store guldmedalje. Der har altid været plads til alle slags mennesker i deres mangfoldighed.
Selvom jeg de sidste par år ikke er kommet der så ofte som hvis vi boede tættere på, så har jeg altid følt jeg kom hjem, når jeg trådte ind af døren. Jeg er automatisk gået i køleskabet og bare det viser en vis hjemmelighed (:
Nå men tilbage til morgenen... 
Laura er blevet ramt af BB syge (Bræk og bæ syge hmm) og var smurt ind, da hun vågnede. Frisk og fuld af snak, men har præsteret af skide det hele et stykke hele dagen (sagt på godt dansk!). 
For ikke at smitte nogen blev jeg hjemme med Laura og Ida tog med Chris til Århus for at agere flyttemænd. 
Jeg har tilbragt det meste af dagen med næsen plantet i Laura-numse-højde for at fange "gevinsten" inden den gjorde skade på den lille mås.





Da mørket sænkede sig over "Djurslands Perle" var Ida den første til at slukke al lys og få tændt en hel masse stearinlys... for som hun sagde "Det er altså så hyggeligt - nu skal vi rigtig hygge" Og hun har jo ganske ret! Vi spiste lækre hjemmelavede hindbærsnitter bragt til dørs af vores dejlige nabo og drak kakao... det er da lørdagshygge, på en lørdag som egentlig har været rigtig flot med solskin. 
Nu tisser det ned igen (så kender vi dig november!!). Jeg er krøbet op på mit krea-værelse og julesysler. Chris er ude og bowle med svigerfar og svoger. Hyggeligt at de lige tager sådan en far/sønner tur.
Jeg nyder stilheden... og weekenden.


Fremad det går med projekt "børnekøkken"


1 kommentar:

Ulla sagde ...

Åh, stakkels lille Laura! God bedring med hende!
Hvor bliver det køkken altså bare fedt, camilla!! Jeg glæder mig til at se det færdige resultat ;o)
God 1. advent!
Kram herfra.