torsdag den 19. januar 2012

Pain is temporary

Vi fik sagt farvel til olde i lørdags. En oplevelse som gjorde særligt indtryk på Ida, men nok egentlig også på Laura. Jeg opdagede pludselig at kløften mellem mine to piger er stor i denne sammehæng. 
Ida var meget berørt af det hele. Kisten med de smukke blomster, farmors reaktion, de andre i kirken og musikken. Dagen sluttede i armene på hendes mor, fordi hun var så ked af det og ikke ville sove alene på sit værelse.
Laura tog det hele på en noget anderledes og nysgerrig måde. Hun spurgte højlydt om alverdens ting i kirken og særligt en af hendes undrende spørgsmål skabte en stemning der lettede lidt på den triste situation vi sad i. 
Laura sidder tæt på kisten og siger så, "moar, hvor er olde henne nu?"
Mig, "Olde ligger i kisten dér"
Laura spørgende med et undrende blik, "Ligger olde i den dér kiste??"
Mig, "Ja det gør hun. Altså det er hendes krop der ligger der, hendes sjæl er fløjet op i himlen"
Laura tænker lidt og kigger så undrende på mig og siger, "Jamen, har olde så slet ikke noget hoved på?"
Mig, "Jo det har hun da..." 
Laura, som har fået en håndfuld Pixi bøger med sig, siger så, "Skal jeg ikke give olde én af mine Pixi bøger? Så kan hun læse - for hun har vel arme?" 
Det var svært at finde en grimasse der kunne passe, men heldigvis kunne de andre godt se det morsomme i det (Hun talte jo højt den lille Laura!), så det var okay at trække på smilebåndet. 
Det er så livsbekræftende med børnelogik - også hvor det ikke altid er passende, men sådan er børn. Ærlige og ligetil uden at tænke på tid og sted.



Hmm, fornemmer at Ida trænger til at få brillerne pudset, så der igen er kig til eller ud fra, hendes smukke glukker.

9 kommentarer:

Lotteriet sagde ...

Skønt med ungers umiddelbare reaktion!
Min fætters søn på 3 råbte højt hurra, da orglet begyndte at spille til min mormors bisættelse.
Sidst han havde været med i kirke, havde de været til bryllup og han var overbevist om, at nu kom bruden!! :O)

Anita sagde ...

Børnelogik er verdens bedste humørbombe, efter min mening :-)

Hvor er det dog et skønt maleri! Teksten er så sand og jeg er virkelig nødt til at blive bedte til at huske på det...

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Jamen det er da for kært! Ville ønske at det aldrig blev slebet af dem - små upolerede diamanter!

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Tak Anita. Jeg malede det i en tid hvor alting var temmelig svært for mig...
Og ja, børnelogik er verdens bedste humørbombe! Jeg kan slet ikke få nok af det!!

c.lau´s gavebod sagde ...

Børn siger bare det de tænker. Derfor er det også vigtigt, at man som voksen tager dialogen med dem, og det med dø og begravelse kan være svært at forstå. Jeg kan huske da min morfar skulle begraves. Der havde naboer lagt blomster på fortovet og ned af morfars havegang. Det var bare så flot, så jeg glædede mig til at vi skulle i kirken og sige farvel til min morfar. Vi børn måtte bare ikke komme med i kirken, så vi stod ved havelågen og så ligbilen køre forbi. Jeg var så skuffet i mange år efter og forklaringen på hvorfor vi børn ikke måtte, var at det var ikke noget for børn. Jo det er også for børn, hvis de har en voksen, at støtte sig til og som vil snakke med dem om det de oplever.

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Du har så evigt ret!
Det er vores opgave som forældre, at klæde børnene på til den verden der venter dem derude.
Alting med måde selvfølgelig, men jeg så pigernes oldemors begravelse som en mulighed for at de kunne være med til at tage afsked med en person der betød noget for dem (Ihvertfald Ida), dog uden at det var én helt så tæt som bedsteforældrene. Naturens vej er jo at det er dem næste gang og så er det ikke helt ukendt for dem.

mette b sagde ...

Sikke dejlige spørgsmål og herlig børnelogik. Fik Olde en pixibog med sig?
Deres forskellige reaktioner fortæller jo også om den indsigt de efterhånden har af livet og også om deres egen måde at håndtere følelserne på.
Da vi mistede morfar kunne min ældste ikke græde, mens min yngste ikke kunne se ud af de røde ophovnede øjne. De savner lige meget, men stadig på hver deres måde...
Klem til jer alle.

Camilla Wedel Sivertsen sagde ...

Mette B. Det er virkelig rigtigt. Sorg bliver håndteret på ligeså mange forskellige måder som vi er mennesker.
Og ja, olde fik en pixi bog med sig. Nøje udvalgt...

Anonym sagde ...

Så dejlige de er dine piger og skøn kommentar fra Lauramusen :)