Køkkenkig

Hvis jeg lige kunne tage et kojern og begynde fra den ene halvdel af vores køkken til den anden halvdel - rykke ned og herefter bygge op igen, så havde jeg mit drømmekøkken. Vores hus er fra 2004 og køkkenet er det mest ucharmerende jeg vist har set. Men det er jo frås og skammeligt at jeg overhovedet nævner det. Der er mennesker der slet ikke har noget køkken (tyskere f.eks) - børn der sulter - så luk rødbeden Camilla og vær glad for at du trods alt kan stå hver eneste dag og kokkerere i et velfungerende køkken. Eller hver eneste dag er vist en overdrivelse. Jeg elsker god mad, men hvad jeg elsker lidt mere, er når sømanden har tryllet i køkkenet og jeg bare skal agere prøveklud på, hvad jeg kalder mad i verdensklasse. Æblet falder sjældent langt fra stammen og hans far er en fabelagtig kok - sååå deeet. Jeg nyder det bare og lukker øjnene, mens jeg smager, så jeg ikke behøver kigge på vores køkken uden kant eller charme. 
Men den anden halvdel - den elsker jeg til gengæld! Hver eneste morgen, når jeg bumler ned af trappen, så bliver jeg så glad, når jeg ser vores halve drømmekøkken.

Nu jeg nævner drømmekøkkenet, så må dette skab have hængt i et hus der her i byen, må være bladt top 3 af drømmehuse. Den mest hyggelige gård, hvor ejerne desværre gik på røven med en større virksomhed. De måtte slippe deres drøm og holdt i den forbindelse et lille loppemarked her i sommer.  

Det hvide skuffedarius er et sømanden har bragt til huse. Det stod mørkt i Bali stil.  Mine fingre kriblede for at forvandle det og på en udetørn til søs kastede jeg mig over det. Resultatet blev godt! 

Teaktræsstole fundet hist og her i det danske landskab! For at bevare dem lidt ens har jeg betrukket dem med grå kunstlæder.

Sømandens øl og vinglas til enhver form for øl og vin.

Almanak - kan varmt anbefales! Hvad ved jeg? Jeg bruger den ikke...

Thomas mor malede dette tilbage i 80, inspireret af Bjørn winblad. Jeg synes det er så fint!

Sensommer syslerier

Jeg er trukket i malertøjet. 
Længe har jeg haft et ønske om at male sømandens skuffedarius. Jeg har fået frie tøjler, så det er jo fedt. Det er så tungt i det mørke træ og hvor det skal pladseres vil det gøre godt med et lyst møbel. Nu har det fået første omgang spærregrunder. En gang mere af det, så hæftegrunder og oveni hatten en flødefarve. Tror jeg vil finde nogle fine knopper til skufferne. Nogle lækre steder med knopper?
Så er der hjørneskabet. Det var som kærlighed ved første blik og jeg tror min søde sømand var ved at blive godt træt af mig, fordi jeg ikke tænkte på andet. Jeg kunne simpelthen ikke finde ro før det stod på sin plads - i vores stue!
Jeg synes det er ualmindelig smukt og egentlig smukt i sin originale stand, men igen, det er mørkt og tungt og vi er ikke 60. Det skal males! Nu er spørgsmålet bare i hvilken farve? Min første tanke var en pastel gul, så senere en sol gul... Men måske det skal have en helt anden farve. Én foreslog dueblå og det er altså heller ikke helt tosset. 
Hvilken farve synes du hjørneskabet skal være??

En prinsessedrøm

Tilbage i vinterferien fandt jeg denne skønne sminkekommode i en genbrugsbutik i Fjerrildslev i nord vestjylland - langt væk hjemmefra, men med hjem skulle det og har så fået lov at samle støv i en krog på Lauras værelse. Det har naget mig, hver gang jeg er gået fordi det, særligt fordi Laura med det samme ytrede ønske om at få det i en lyserød farve - og der stod det, brunt og glansløst. Laura så det slet ikke på værelset.
Her i ferien fik jeg taget hul på denne lille prinsessedrøm og til aften kunne jeg sætte den sidste skuffe i kommoden - slebet, malet, ja hele to gange grunder og to gange maling. 
Jeg synes det er blevet virkelig fint og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det også falder i Lauras smag - det er jo lyserødt.
Skufferne ved jeg endnu ikke helt om jeg også vil male. Synes bare det er en fin kontrast til det pæne og mixet med rå og malet træ kan jeg egentlig godt lide til nogle møbler.
I spejlet på et af billederne kan I se lidt af mit næste projekt. En karlekammerseng. Det bliver et stort arbejde, men når jeg ser på forvandlingen af sminkekommoden, så kan jeg næsten ikke vente med at komme igang med den smukke seng.

En bid af himlen

En bid af himlen var hvad min dejlige veninde Tina og jeg fik forleden, da vi havde vores traditionelle veninde slabberas, som vi efterhånden sætter en dyd i at have flere gange om året. 
Der er normalt alt for få timer i døgnet. Når vi er sammen er bestemt ingen undtagelse. Næste gang tror jeg vi snupper tre dage i streg - og så vil jeg æde min gamle hat på at vi stadig ikke er mættede. 
Tina er fantastisk i et køkken, så hun havde selvfølgelig lavet det lækreste mad og en dessert der sagde mums i min mave! Snakketøjet bliver sluppet løs og hvor er det fedt at kunne tale med et andet menneske om (alt) hvorvidt billedet skal hænge over skabet, lidt mere til venstre, lidt op... videre til om bordet skal males gult, tapetseres eller stå urørt. Vi har de samme interesser omkring kreativitet og indretning og hvis man var en flue på væggen i vores selskab, så tror jeg folk ville tænke at det rabler for os. 
Tina har fundet guldet for enden af regnbuen. Stedet hvor alt det fantastiske fra en svunden tid er samlet på ét og samme sted. Vi brugte et par timer derude og kunne sagtens have snuset rundt meget længere. Jeg købte faktisk ikke alverden. Tror det var fordi jeg ikke gik efter noget bestemt og så var jeg bare paf over oplevelsen. Tænk at udleve en drøm som ejeren af Tingfinderiet har gjort. Hun startede som samler, så blev det et bi-job ved siden af sit arbejde som socialpædagog og for et års tid siden kunne hun kalde sig fuldtidstingfinder - det er da en titel der sparker røv!
Faktisk skulle vi have tilbragt dagen til bagagerumsmarked i Silkeborg, hvor vi havde købt en stand og alt det overflødige fra hjemmet skulle sælges. Der var bare lige den lille hage, at vi havde taget fejl af datoerne og var en måned for tidligt ude. Så i stedet for at tjene lidt penge, brugte vi penge. Og i stedet for at sortere ud samlede vi ind. Og alligevel ikke helt. Da dagen var ved at være omme kørte vi forbi en genbrugsbutik og læssede stort set alt det af, som vi skulle have solgt. Det gjorde godt i maven - ligsom den lækre rabarberkompot som Tina havde lavet aftenen før. 

Den dybe tallerken

Den dybe tallerken er opfundet og jeg er ligeså forelsket i de dybe, som i de flade! 

Her er min samling. Den italienske er egentlig slet ikke mig, men det er mest fordi der er en masse minder forbundet med den, at den stadig har plads i køkkenskabet. 

Gennem min barndom og nogle gange i mit voksenliv har min familie og jeg holdt sommerferie i Italien. I en lille by ved navn Pietramurata i det nordlige Italien. En by hvor turismen er en by i Rusland, hvor bjerglandskabet og vinmarkerne snor sig smukt gennem det maleriske landskab. Kan huske jeg i teenageårene synes det var dødens pølse at feriere der, fordi der på ingen måder var gang i den. Derfor snuppede jeg veninder med et par gange. Men nu, hvor jeg tænker på Pietramurata, så er alting netop dér indbegrebet af Italien, som jeg helst vil opleve og huske landet. Den lille by med den store og smukke kirkegård, de små gader og lyden af kirkekoret fra den særprægede landsbykirke. Gamle huse med vinduesskodder, altankasser med farverige blomster, små trehjulede biler, is på den helt rigtige italienske facon, pizzaer som kun italienerne kan lave den, roen... og så duften selvfølgelig, duften som jeg ikke kan beskrive. Samme duft som da jeg var der for første gang omkring 1982 - det er 30 år siden nu. Intet er forandret og lige netop dét holder jeg så meget af og giver mig lyst til at vende tilbage... til den dybe tallerken kom vi... Det er det skønne ved de gamle ting. Historien, minderne og alle de tanker de kan sætte igang - Ikke som med tallerknen nederst i venstre hjørne. Købt i Netto sidste år. Måske jeg kan få lidt historie proppet ind i denne også?

Tallerken tosset

Jeg har en svaghed for tallerkner (og kopper og sukkerskåle og glas og...). Min dejlige veninde Tina har lært mig, at når jeg åbner en skuffe eller et skab i køkkenet, så skal der ikke være noget jeg vil vælge frem for noget andet. Jeg skal være tosset med det hele! Det første jeg så gjorde var at smide alt det ud som intet sagde mig. Det var blandt andet alle mine dødkedelige hvide tallerkner, i dybe, små og store størrelser. 
Siden da har jeg samlet tallerkner og efterhånden er det blevet til et helt sæt - sæt på min måde, for der skal ingenting passe helt sammen. Jeg får kvalme, hvis det matcher for godt sammen og det dur jo ikke, når jeg skal til at sætte tænderne i en lækker svinemørbrad tilberedt på grillen, naturligvis først kælet for i en hjemmelavet marinade (Kødet må sømanden tage æren for - jeg spiser det bare med velbehag!).
Ummm får lyst til at grille, men himlens skyer er ikke enig med mig. De har lukket op for sluserne, men der findes nu heller ikke noget mere hyggeligt end sommerregn!
Der er bare noget ganske særligt ved at spise et måltid af en smuk tallerken... selv en flad ostemad bliver lidt ekstra lækker.

Genbrugs scoop

Jeg har været i et par genbrugsbutikker i eftermiddag. Jeg synes der har været langt imellem de gode køb i en længere periode (Det er som om, vi er for mange der har fået øjnene op for den måde at handle på. Som 16 årig havde jeg ihvertfald genbrugstingene helt for mig selv), men idag synes jeg der var noget rigtig fint imellem.
Jeg samler på forskellige gamle tallerkner. Jeg følger min skønne veninde Tinas tanke om, at når jeg åbner en skuffe eller et skab i køkkenet, så skal der ikke være en tallerken eller et glas jeg vil vælge frem for et andet. Det hele skal vække begejstring. 
Idag fandt jeg lidt flere af en slags jeg i forvejen har to af. Fire dybe og tre flade tallerkner plus to jeg bare synes var så smukke. Alle ni til et sølle beløb af 65,-. På "Det Blå Marked" i Låsby vil de have omkring 50,- for en enkelt af de dybe.
Jeg fandt den sødeste blå kjole fra Drappa Dot til Ida. Lidt krøllet men ellers som ny. Nogle søde sommerkjoler til Laura, en til mig selv og så en rigtig fin t-shirt jeg slet ikke kunne stå for. En Karius og Baktus bog, så godnatlæsningen er i hus for de næste par aftener. En fin bøjle blev det også til.
Bliver lige nød til at vise jer nogle billeder af dagens fangst. Tæppet som jeg har fotograferet tingene på fik jeg gratis. Der var bidt noget af siden, så det mente den søde genbrugsdame ikke hun kunne tage penge for. Det skal nok blive lappet fint sammen inden så længe.
Samlet beløb for det hele 230,-. Det kan man eddersparkeme kalde et scoop!

Stol før og efter

Vi har et bord stående i den ene stue. Egentlig et spisebord, men jeg vil ikke kalde det et spisebord, for det bliver kun brugt til det 4 gange om året, når hele familien er samlet. Det skal hellere udstråle, "Her skaber vi (os)".
Indtil videre har det været stående kreativitet. Stole har vi manglet, men for noget tid siden fandt jeg et par billige stole hos min lokale landsbytosse (undskyld Johannes). Jeg faldt for formen på stolene. Synes de er hæslige ellers.
Jeg har ompolstret den ene stol i en coated bomuld og malet den lyseblå. Det har pyntet rigtig meget og nu står den anden bare og ser trist ud og skriger på en Makeover. 

DIY til ompoltring af stol

Jeg har kastet mig over fire gamle stole jeg har fundet rundt omkring i det øst -og midtjyske. 
Nu er det tid til at give dem en kærlig omgang med olie og nyt betræk.
Det er møg simpelt. Alt du skal bruge er grundrens, olie til hårdt træ, slidstærkt stof, saks og en hæfteting.