Viser opslag med etiketten Solstråler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Solstråler. Vis alle opslag

onsdag den 31. december 2014

2014

2014 er ved at rinde ud af timeglasset. De små korn ligger som en fin dyne i min åbne håndflade og glitre som et utal af stjerner. Jeg vil puste dem forsigtigt afsted og gøre plads til endnu flere i 2015. Jeg ser tilbage på et år der er skrevet lidt ekstra dybt i livets erindring.
Når et liv bliver til, er det som når foråret viser sine første spæde tegn. Farverne er meget mere klare, duftene mere kraftige og solens stråler virker så stærke og energigivende. Samme følelse fik jeg, da lille Liv kom til verden den sidste dag i april. Endnu større blev mit hjerte, for hvilken kærlighed er mere inderlig, end når tre søstre sammenfiltres i en herlig dynge af latter og hengivenhed. Det er for mig lykke på højeste plan og 2014 har budt på et utal af den slags øjeblikke.
Hvad mon det nye år vil bringe af stjernestøv og løjeligheder? Med alderen har bekymringerne fået et større tag i mig, hvilket får mig til at våge den påstand, at hudens ridser kommer udelukkende af tankespind og "hvad nu hvis'er". Så jeg nupper mig lige en lidt større flødeis, når solen brænder og en ekstra bailey i den gode varme friskkværnet kaffe bryg.
I morges tog sømanden og jeg en alvorssnak. Om året vi intet aner om. Hvordan vil vi gerne forme det? Ideerne er mange og drømmene endnu større. Listen blev lang, men egentlig er det ganske kort: En gentagelse af 2014 er ganske kærkommen.



fredag den 19. juli 2013

Laura 5 år

Min lille PIGE. Hende med de mange kjoler i alle regnbuens farver. Hende der har en fantasi så stor at hun vil gå fantastisk i spænd med "Den lille Prins". De vil forstå hinanden... Hun vil muligvis skrappe af ham og gå sine egne veje, hvis noget ikke passer den lille dame. 
Hun vil helt sikkert lytte til "råt musik" (rock musik), mens hun danser rundt og rundt med lidt forsigtige trin. De krøllede lokker vil killer hendes lille næse, der opsnapper hver en duft. Hun vil rynke på næsen hvis duften er fæl. Hun vil lytte efter hvad du siger og du kan være stensikker på at spørgsmålene vil være mange og at hun tænker hvert et ord og hver en tanke til ende. Hun er et af de slags mennesker, som forstår at leve i stedet for at efterleve. Jeg beundre hende for det og vil gøre mit bedste for at gøde og vande denne egenskab. Jeg tror hun vil drage på eventyr med en kuffert fuld af kjoler, omhyggeligt pakket ned... Men ikke endnu. I dag har hun fødselsdag. 
5 år.
Hvis jeg kunne vil jeg drysse rosenblade på hendes vej gennem livet - hele vejen. Men hun kan selv. Hun vil selv og en dag får hun lov... Jeg elsker at jeg må låne hende, nogle timer, nogle dage, nogle uger, måneder og år, lidt endnu.




















onsdag den 14. november 2012

Næsten som Emil fra Lønneberg

Vi er i Sverige, vi er i Smäland og vi er næsten i Emils hus. Er sikker på det rigtige ligger lidt længere op af herredet... 
Der er noget ved Sverige, som betager mig helt enormt! Den rå natur, de høje grantræer, de store søer, elvene, træhusene som jeg er fuldstændig forgabt i... stemningen i det hele taget. 
For et par år siden var sømanden og jeg på kærlighedsferie i Sverige. Faktisk præcis samme sted og i samme ødegård. I år tog vi pigerne med. Det var skønt at vende tilbage og dagene nød vi til fulde. Det var lidt som i Emil fra Lønneberg med hjemmebag, hjemmelig hygge, gåture i naturen og en enkelt lille husmus, som kiggede frem, når roen faldt over huset sent om aftenen.  
Ikke så meget hokus pokus med festlige og kulørte aktiviteter. Der havde dog sneget sig en Wii ind i den ellers charmerende indretning. Jeg fik banket sømand og børn i bowling! Tænk at et computerspil kan give så ømme bowling baglår!
Det bliver bestemt ikke sidste gang vi vender snuden tilbage til Lönshult 11.


Vores smukke ødegård 
Imponerende hvad der er plads til i en Suzuki Swift med tre døre. Stor nordjyde, en mor, to børn i voksealderen og en græsk gadehund - plus bagage med vintertøj.



Sømanden giver de bedste pysser
Det skønneste sted fandt vi miidt i granskoven - næsten da.
Et loppe/antikmarked med intet mindre end 5 lader fyldt med alverdens skønne sager.
Det var hamrende dyrt, så det blev blot til et kig!
Ida er som taget ud af 70erne - det kan mor jo godt lide!


Indehygge med UNO og fingerstrik


De små ben er trætte - så er det jo heldigt der lige er en stærk sømand ved hånden!



Hoppe hoppe!
Den smukkeste efterårs gåtur 



Thomas fortæller at han lige huggede stenen over med de bare næver.
Aftensol fra vores svenske hjem.

Yiannis hopper i den iskolde sø foran vores hus.
Morgensolen skinner på vores sidste dag i Sverige for denne omgang
Lige et enkelt kig til den helt utrolig charmerende indretning