Køkkenkig

Hvis jeg lige kunne tage et kojern og begynde fra den ene halvdel af vores køkken til den anden halvdel - rykke ned og herefter bygge op igen, så havde jeg mit drømmekøkken. Vores hus er fra 2004 og køkkenet er det mest ucharmerende jeg vist har set. Men det er jo frås og skammeligt at jeg overhovedet nævner det. Der er mennesker der slet ikke har noget køkken (tyskere f.eks) - børn der sulter - så luk rødbeden Camilla og vær glad for at du trods alt kan stå hver eneste dag og kokkerere i et velfungerende køkken. Eller hver eneste dag er vist en overdrivelse. Jeg elsker god mad, men hvad jeg elsker lidt mere, er når sømanden har tryllet i køkkenet og jeg bare skal agere prøveklud på, hvad jeg kalder mad i verdensklasse. Æblet falder sjældent langt fra stammen og hans far er en fabelagtig kok - sååå deeet. Jeg nyder det bare og lukker øjnene, mens jeg smager, så jeg ikke behøver kigge på vores køkken uden kant eller charme. 
Men den anden halvdel - den elsker jeg til gengæld! Hver eneste morgen, når jeg bumler ned af trappen, så bliver jeg så glad, når jeg ser vores halve drømmekøkken.

Nu jeg nævner drømmekøkkenet, så må dette skab have hængt i et hus der her i byen, må være bladt top 3 af drømmehuse. Den mest hyggelige gård, hvor ejerne desværre gik på røven med en større virksomhed. De måtte slippe deres drøm og holdt i den forbindelse et lille loppemarked her i sommer.  

Det hvide skuffedarius er et sømanden har bragt til huse. Det stod mørkt i Bali stil.  Mine fingre kriblede for at forvandle det og på en udetørn til søs kastede jeg mig over det. Resultatet blev godt! 

Teaktræsstole fundet hist og her i det danske landskab! For at bevare dem lidt ens har jeg betrukket dem med grå kunstlæder.

Sømandens øl og vinglas til enhver form for øl og vin.

Almanak - kan varmt anbefales! Hvad ved jeg? Jeg bruger den ikke...

Thomas mor malede dette tilbage i 80, inspireret af Bjørn winblad. Jeg synes det er så fint!

"Nyt" værelse

På Idas værelse var der sneget sig nogle rodehoveder ind. De havde rodet så meget at det lignede Jerusalems ødelæggelse til sidst - nu er de skræmt væk!
Forleden gik Ida og jeg i krig med at bekæmpe rodehovederne. Jeg fortalte hende om mormor og morfars to sponsorbørn i Gambia og spurgte om vi skulle sortere i hendes legetøj og give det til dem, som hun ikke selv ville have mere. Jeg skal lige love for at hun var gavmild. Bamserne blev reduceret gevaldigt og alverdens andre godter røg i sækken. Frem dukkede Idas svømmebælte og hun siger "Mor, det er ikke en god ide at give dem et svømmebælte. De har jo ingen vand! Men til gengæld synes jeg vi skal give dem nogle skovle, så ikke de behøver bruge hænderne, når de skal grave efter vand". Hvor jeg dog elsker den lille prut!

Ida blev meget tilfreds med den nye indretning og hvor må det være fantastisk, at kunne ligge og kigge op på den smukke stjernehimmel gennem det store vindue fra den nye sengeplads!  

Skuffedarius midt i travlheden

Jeg har egentlig slet ikke tid til at blogge her til aften. Køkkenet flyder med bageredskaber, klister og kager. Lauras børnehave fylder 40 år imorgen og jeg har lovet at bage til festen. Torsdag skal Laura fejre sin fødselsdag i børnehaven og skal have kage og frugt med. Sådan er det, når ens fødselsdag ligger midt i sommerferie. Så må den fejres en måned for sent.
Imorgen starter Ida i 1.E og hun har selv valgt tøjet til dagen. Glæder mig til at flashe billeder af hende. Tøjet er købt i en genbrugtbutik, håndsyet og ligner mest af alt en russisk nationaldragt eller noget i den dur. Jeg skal lige nå at sy en bluse op, som hun skal have indenunder inden jeg smutter til drømmeland. Jeg beundre hendes styrke i at være præcis som hun er, på sin helt egen måde. Jeg glemmer ikke da hun i børnehaven troppede op til fastelavn iført en høne kostume, mens flertallet var prinsesser. Hun følte sig stadig som en del af gruppen, gik blot og gokkede og kykkelikyede.

Jeg må lige vise Jer resultatet af vores skuffedarius, som har fået en makeover. Så tilfreds er jeg!

Sensommer syslerier

Jeg er trukket i malertøjet. 
Længe har jeg haft et ønske om at male sømandens skuffedarius. Jeg har fået frie tøjler, så det er jo fedt. Det er så tungt i det mørke træ og hvor det skal pladseres vil det gøre godt med et lyst møbel. Nu har det fået første omgang spærregrunder. En gang mere af det, så hæftegrunder og oveni hatten en flødefarve. Tror jeg vil finde nogle fine knopper til skufferne. Nogle lækre steder med knopper?
Så er der hjørneskabet. Det var som kærlighed ved første blik og jeg tror min søde sømand var ved at blive godt træt af mig, fordi jeg ikke tænkte på andet. Jeg kunne simpelthen ikke finde ro før det stod på sin plads - i vores stue!
Jeg synes det er ualmindelig smukt og egentlig smukt i sin originale stand, men igen, det er mørkt og tungt og vi er ikke 60. Det skal males! Nu er spørgsmålet bare i hvilken farve? Min første tanke var en pastel gul, så senere en sol gul... Men måske det skal have en helt anden farve. Én foreslog dueblå og det er altså heller ikke helt tosset. 
Hvilken farve synes du hjørneskabet skal være??

Den dybe tallerken

Den dybe tallerken er opfundet og jeg er ligeså forelsket i de dybe, som i de flade! 

Her er min samling. Den italienske er egentlig slet ikke mig, men det er mest fordi der er en masse minder forbundet med den, at den stadig har plads i køkkenskabet. 

Gennem min barndom og nogle gange i mit voksenliv har min familie og jeg holdt sommerferie i Italien. I en lille by ved navn Pietramurata i det nordlige Italien. En by hvor turismen er en by i Rusland, hvor bjerglandskabet og vinmarkerne snor sig smukt gennem det maleriske landskab. Kan huske jeg i teenageårene synes det var dødens pølse at feriere der, fordi der på ingen måder var gang i den. Derfor snuppede jeg veninder med et par gange. Men nu, hvor jeg tænker på Pietramurata, så er alting netop dér indbegrebet af Italien, som jeg helst vil opleve og huske landet. Den lille by med den store og smukke kirkegård, de små gader og lyden af kirkekoret fra den særprægede landsbykirke. Gamle huse med vinduesskodder, altankasser med farverige blomster, små trehjulede biler, is på den helt rigtige italienske facon, pizzaer som kun italienerne kan lave den, roen... og så duften selvfølgelig, duften som jeg ikke kan beskrive. Samme duft som da jeg var der for første gang omkring 1982 - det er 30 år siden nu. Intet er forandret og lige netop dét holder jeg så meget af og giver mig lyst til at vende tilbage... til den dybe tallerken kom vi... Det er det skønne ved de gamle ting. Historien, minderne og alle de tanker de kan sætte igang - Ikke som med tallerknen nederst i venstre hjørne. Købt i Netto sidste år. Måske jeg kan få lidt historie proppet ind i denne også?

Tallerken tosset

Jeg har en svaghed for tallerkner (og kopper og sukkerskåle og glas og...). Min dejlige veninde Tina har lært mig, at når jeg åbner en skuffe eller et skab i køkkenet, så skal der ikke være noget jeg vil vælge frem for noget andet. Jeg skal være tosset med det hele! Det første jeg så gjorde var at smide alt det ud som intet sagde mig. Det var blandt andet alle mine dødkedelige hvide tallerkner, i dybe, små og store størrelser. 
Siden da har jeg samlet tallerkner og efterhånden er det blevet til et helt sæt - sæt på min måde, for der skal ingenting passe helt sammen. Jeg får kvalme, hvis det matcher for godt sammen og det dur jo ikke, når jeg skal til at sætte tænderne i en lækker svinemørbrad tilberedt på grillen, naturligvis først kælet for i en hjemmelavet marinade (Kødet må sømanden tage æren for - jeg spiser det bare med velbehag!).
Ummm får lyst til at grille, men himlens skyer er ikke enig med mig. De har lukket op for sluserne, men der findes nu heller ikke noget mere hyggeligt end sommerregn!
Der er bare noget ganske særligt ved at spise et måltid af en smuk tallerken... selv en flad ostemad bliver lidt ekstra lækker.

Stol før og efter

Vi har et bord stående i den ene stue. Egentlig et spisebord, men jeg vil ikke kalde det et spisebord, for det bliver kun brugt til det 4 gange om året, når hele familien er samlet. Det skal hellere udstråle, "Her skaber vi (os)".
Indtil videre har det været stående kreativitet. Stole har vi manglet, men for noget tid siden fandt jeg et par billige stole hos min lokale landsbytosse (undskyld Johannes). Jeg faldt for formen på stolene. Synes de er hæslige ellers.
Jeg har ompolstret den ene stol i en coated bomuld og malet den lyseblå. Det har pyntet rigtig meget og nu står den anden bare og ser trist ud og skriger på en Makeover. 

Det færdige Jalousiskab

Nu er mit jaluosiskab færdig. Næsten ihvertfald. Jeg mangler endnu at male det indvendig, men jeg er gået lidt kold i maling og pensel, så det får lov at vente på sig. 
Mange tak for alle Jeres gode råd til hvordan det kunne tage sig bedst ud!
Jeg har haft lidt svært ved at ramme den mintgrønne farve på skabet med mit kamera, men billedet herunder er vist det der rammer bedst.
Jeg kunne godt tænke mig at finde en lysestage i noget fint keramik. Er ret vild med produkterne fra Casalinga. Hvad kunne ellers være godt til møblet eller på væggen evt? Det står i et rum, som skal fungere som et multirum. 
Over jalousiskabet har jeg hængt endnu et "Skagen skab". Igen et "før tid arvestykke", som jeg har kælet lidt for. Synes det er så fint!

Det lille skab før det blev shinet up!

Køkkenkrog

Mit skab i stuen er ved at være færdig. Malingen mangler lige at hærde helt inden jeg tager billeder af det endelige resultat og viser på bloggen.
Mens vi venter, vil jeg lige vise Jer skabet fra Skagen endnu en gang. Sidst var det uden låger og det fungerede bare ikke. 
Nu er jeg glad og tilfreds! 
Ved siden af skabet har jeg hængt et billede i keramik, som sømandens mor har malet tilbage i 1980. Jeg er meget glad for det og selvom farverne måske ikke passer til det lyseblå skab, så synes jeg alligevel det klær det hyggelige hjørne. Jeg har det jo så godt med sjæl og historie. Det er der kommet i køkkenet også.
Jeg er nu oppe på at have fundet fire teaktræs stole. Kun én med sort læder på sædet. De andre har jeg valgt udfra stand og design. Så måtte jeg tage med, at sæderne var skrækkelig grimme i stoffet! Nu må jeg så selv prøve at kaste mig ud i at ompolstre. Kender I måske nogle steder på nettet, hvor man kan købe skind rester i sort?

Projekt arvestykke

Skabet fra Skagen hænger nu på væggen i køkkenet - Nymalet flødefarve indeni og gammelt og køkken blå udenpå. Lige som jeg ville have det.

Lågerne har jeg gemt væk. Måske kommer de på, måske ikke. Kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal komme i skufferne?

Jeg har en svaghed for Nescafe Latte Macchiato - tror snart jeg har købt for samme antal kroner, som en lækker maskine ville koste, hmm. Tror lige jeg snupper én enkel kop og kigger ud på det fine græskar hoved, som Ida har skåret i eftermiddag. Hun er skøn til at skabe udtryk.  

Storskrald?!

Se hvad jeg fandt en dag. Det stod bare dér helt alene og hang med skuffen. Haps sagde jeg og vupti stod det i Auning Villa Kulla.
Når køkkenskabet er færdig kaster jeg mig over dette skønne møbel, som slet slet ikke er klar til at lade livet. Det skal trylles om til et skrivebord til Ida. Pladen kan trækkes ud så det er jo optimalt. Jeg glæder mig til at komme i sving...

Arvestykke

Thomas´ mormor har solgt sit hus i Skagen. Normalt vil jeg sige Jamen det er jo bare et hus. Men når tre generationer (Ved faktisk ikke om der er flere?) har boet i det samme hus, så er det ikke længere bare et hus. Så er det særlig vemodigt, når det forsvinder ud af familien. 

Der må være en epoke at fortælle, minder at mindes, følelser og masser af sjæl i dette hus, som er indbegrebet af det klassiske Skagen. Det ligger pladseret midt i byens navle, hvor det emmer af stemning.

Husets indhold er ved at blive spredt for alle vinde - Et gammelt køkkenskab har fundet vej til Djursland. Jeg føler mig heldig!

Jeg vil helst ikke gøre alt for meget ved det. Synes den køkken blå farve er fantastisk. Man kan se det er en oliemaling, det ser godt ud! Jeg overvejer at male det hvidt indvendig. Måske noget tapet? Hvad synes !? Glaslågerne kan lige så nemt tages af, men skal de det?

Planen er at det skal pryde køkkenet. Det vil stå godt til det lille runde spisebord i en meget sart mintgrøn farve og teaktræs stolene.

Hvad synes i jeg skal gøre ved skabet?

Mission soveværelse fuldført!

Jeg har den seneste måned gået og nusset med soveværelset i vores lille hjem. I et tidligere indlæg søgte jeg inspiration fra Jer skønne bloggere. Nogle af ideerne har jeg gjort brug af (Tak for dem!), andre jeg har selv drømt mig frem til og sammen med min dejlige veninde og krea sparringspartner har jeg fuldført opgaven med fuld tilfredsstillelse!
Jeg ønskede at skabe et rum uden alt for meget knald på farverne, da det jo er et soveværelse hvor roen gerne må falde på. Samtidig kan jeg ikke holde mig, fra farverne altså. 
Jeg elsker sjæl og estetik i alle afskygninger. Et hjem for mig er indbegrebet af billeder, historie, sjæl, hygge og kræs for øjet. Mit hjem er mit helle (Lige med undtagelse af de dage der skal gøres rent!) og det sted hvor jeg lader op til livet udenfor.
Jeg vil elske at få feedback. Jeg forandre ikke noget lige nu, selvom i kommer med gode ideer. Det er nemlig blevet lige som jeg havde ønsket mig!

Jeg har fæstnet en masonitplade på væggen med lim og små søm (Den kommer aldrig af igen!). Malet den og efterfølgende tapetseret med tapet købt hjem fra England.
Mit store syprojekt - et sengetæppe! Jeg brugte det sengetæppe jeg havde før som bagbeklædning. Stort arbejde, men resultatet er blevet super!

Den lille kommode faldt jeg i en genbrugsbutik til 50,- Synes grebene er så fede at de forblev som på orginalen. Spærregrundet og lyseblåt maling med lidt glans.
Paraply palmen faldt jeg i vores Interflora butik. Den var gemt ud i baglokalet, fordi den ikke passede ind i den nye butik. Jeg fik den for 100,- Heldige mig og heldige blomst!
Sengelamperne fandt jeg i Ilva til 299,- stk.

Jeg har ledt efter gamle rammer i lang lang tid. Har nu en helvedes masse, men synes det blev for meget med alle rammerne på væggen. Jeg valgte favoritterne ud og har prøvet at skabe lidt harmoni over de to sengeborde.

Det hvide sengebord har jeg fået af min veninde! Knopperne er af Anne Black. Simpelthen så smukke og passer perfekt til bordets feminine look.

Den gamle stol er også et genbrugsfuld til 50,-. Den står, som da den sikkert stod i et fint hjem. Så flot og velholdt.
Spejlet er et gammelt sølvspejl hentet ned fra loftet, grundet og malet i samme lyseblå farve som det ene sengebord.

Et TV er bare ikke kønt i et soveværelse, thats it! Men til de mørke vinteraftener er det nu hyggeligt at putte under dynen og se en god film.
Grunden til jeg har vist billedet her er pga. fjernsynsbordet. Det er bare fantastisk. Det har været med i Krøniken - det kunne det ihvertfald ligeså godt have været. Jeg fandt det på det første og eneste loppemarked jeg har været på i år! Fantastisk fund der fortjener at leve videre som det er skabt! Fik jeg fortalt at jeg gav 50,- (:

Et arvestykke fra min elskede mormor. Det er "fredet" så jeg må intet gøre ved det. Det er fyldt med små skuffer og gemmesteder. Jeg elskede det som barn og særligt smykkeskrinet ovenpå. Min mormor lovede at jeg måtte få det, når hun ikke ville have det mere. Jeg fik det som 7 årig da hun døde alt for tidligt. 

Saltstenen har sømanden hentet hjem et sted fra dybet - derude i den store verden.

Så har vi de fire billeder. Det ene er et jeg tidligere har vist. "Tak for livet". Det passede bare ind i det hele og måtte have et særlig plads i rummet. De tre andre er historie. En historie der bør få et indlæg for sig selv. Sømandens gamle aner... 
Rammerne har jeg fundet i Ikea til 99,- stk. Synes de er virkelig skønne!

Nu har jeg vist ingen undskyldning for ikke at sove godt om natten. 

Hov, jeg vil faktisk gerne have en hvid og helt enkel sengeramme - Intet bliver helt færdigt. Jeg elsker at blive holdt ved ilden!